Flere kontanthjælpsmodtagere skal i job, så Arne kan gå på tidlig pension

En ret til tidlig pension vil ifølge regeringens udspil trække 5.000-6.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet - endnu flere, hvis Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF i de igangværende forhandlinger får held til bløde adgangskriterierne op.

Men hvad så med arbejdsudbuddet? I forståelsespapiret har regeringen efter pres fra Radikale forpligtet sig til at modsvare alle initiativer, som reducerer arbejdsudbuddet med tiltag, som øger beskæftigelsen tilsvarende.

Indtil videre har regeringen holdt kortene tæt til kroppen. Men nu afslører beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen satser på at hente en del af det tabte arbejdsudbud i den kontanthjælpsreform, som skal forhandles til foråret.

"Det er jo ikke motivationen i sig selv, men det er klart også en del af opgaven at skabe et system, hvor det bliver tydeligere, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde - især for de mange med anden etnisk baggrund end dansk, som har siddet fast i systemet i for lang tid," siger han til Altinget.

Det er ikke en del af vores kommissorium, at der skal leveres et øget arbejdsudbud, så det vil i givet fald være noget, som politikerne skal lave ovenpå.

Torben Tranæs
Formand for Ydelseskommissionen

Flere skal stå til rådighed
Meldingen fra Hummelgaard faldt i fredags på en høring om Ydelseskommissionen, som efter nytår skal præsentere deres anbefalinger til en reform, der skal gøre op med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

"Tidlig pension handler jo om at give en ret til lidt tidligere tilbagetrækning til mange af dem, som er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet og haft lange, hårde arbejdsliv. Men det betyder jo også, at vi har en endnu større opgave med at sikre, at endnu flere dels står til rådighed for arbejdsmarkedet og dels har de rigtige kvalifikationer," siger han, og fortsætter:

"Og der spiller arbejdet med et nyt kontanthjælpssystem en rolle, særligt i forhold til indvandrere og flygtninge, som i dag har en alt for lav beskæftigelsesgrad."

Kommission skal ikke sikre arbejdsudbud
Professor og forskningsdirektør i VIVE, Torben Tranæs, er formand for Ydelseskommissionen.

Han understreger, at det ikke er kommissionens opgave at komme med anbefalinger, som skaber et øget arbejdsudbud.

"Det er ikke en del af vores kommissorium, at der skal leveres et øget arbejdsudbud, så det vil i givet fald være noget, som politikerne skal lave ovenpå," siger han.

Torben Tranæs understreger, at det er kommissionens opgave at kigge på ydelser og strukturer i kontanthjælpssystemet, og ikke på aktiveringssystemet.

"Men det er klart, at vi skal forsøge at få så meget ud af det, som muligt inden for de rammer, der nu er. Så hvis vi kan levere en ensartet levestandard på et rimeligt niveau og tilgodese børnefamilierne, så er det jo ikke sådan, at vi ikke må eller ikke vil levere et ekstra arbejdsudbud, men det er ikke krydset af som noget, der skal leveres på," siger han.

Indvandrere skal aktiveres på fuld tid
Regeringen har på forhånd lagt sig fast på at indføre et krav om 37 timers aktivering for indvandrere og flygtninge, som er på integrationsydelse eller kontanthjælp.

Læs mere: Ledige indvandrere får mindre aktivering end etniske danskere

Forslaget er lige nu ved at blive konkretiseret, og Ydelseskommissionen er på forhånd varslet om, at de skal tage højde for, at regeringen agter at gennemføre en pligt til at bidrage 37 timer for nytilkomne og indvandrere med et stort integrationsbehov.

"Grundtanken er, at vi i videst muligt omfang gerne vil indrette det sådan, at du har ret til en ydelse, men at den ret bliver aktiveret af, at du også møder op til de timer, hvor du er i enten uddannelse eller beskæftigelse," forklarer Hummelgaard.

Ambitionen står også beskrevet i den økonomiske 2025-plan for genopretning af dansk økonomi, som blev præsenteret i forbindelse med regeringens finanslovsudspil.

Her fremgår det, at regeringen vil øge arbejdsudbuddet gennem bedre integration af indvandrere og såkaldte 2. generationsreformer, som gennem lige muligheder og uddannelse får flere i arbejde.

Forsker tvivler på aktiveringskrav
Spørgsmålet er, om det er 37-timers aktivering er realistisk, når aktiveringsgraden for indvandrere i dag oven i købet ligger under gennemsnittet?

"Det kommer jo an på, hvad det er for en slags aktivering," siger Charlotte Liebak Hansen, som er forskningschef i Væksthusets Forskningscenter.

"Den lette løsning er at oprette kommunale projekter til det formål, men der er ikke noget som helst, som tyder på, at det at deltage i 37 timers aktivering i et kommunalt tilbud giver nogen betydelig effekt," siger hun.

Hvis et krav om fuldtidsaktivering skal have den ønskede effekt, skal aktiveringen foregå på rigtige arbejdspladser - og det skal være kombineret med opkvalificering samtidig. Men der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at det skal være på 37 timer, understreger Charlotte Liebak Hansen.

Radikale tvivler på effekt
Der kan med andre ord være lang vej fra et krav om 37 timers aktivering til et reelt øget arbejdsudbud.

Charlotte Liebak Hansen frygter, at det fastlåste fokus på 37 timers aktivering kan bremse kreativiteten i ydelseskommissionens arbejde.

"Det er absolut ikke hensigtsmæssigt. Her skulle man jo gerne fra ydelseskommissionen have flere bolde at spille med, og det er jo dumt at lægge sig politisk fast på en idé om 37 timers aktivering. Det virker helt grebet ud af den blå luft, der er ikke noget som helst, der understøtter, at det er en god ide," siger hun.

Radikale glæder sig over, at regeringen er opmærksom på at øge arbejdsudbuddet efter en aftale om tidlig pension, men tvivler på, om metoden er den rigtige.

"Jeg kan godt have min tvivl om, hvor vidt den her yderligere aktivering vil modsvare, hvad man trækker ud, hvis man gennemfører tidlig tilbagetrækning. Og derudover har vi en skepsis over for at målrette mere aktivering imod en bestemt befolkningsgruppe," siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa.