Førende forskere før overenskomstforhandlinger: Risikoen for konflikt er ”markant højere” end set i mange år

Kombinationen af høj inflation og stor usikkerhed om den økonomiske udvikling betyder, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked tegner til at blive sjældent vanskelige.

Kim Graugaard og Lars Sandahl Sørensen er topforhandlere for DI. De står overfor Dansk Metal-formand Claus Jensen og 3Fs Mads Andersen, der tilsammen repræsenterer forhandlingsfællesskabet CO-industri.
Kim Graugaard og Lars Sandahl Sørensen er topforhandlere for DI. De står overfor Dansk Metal-formand Claus Jensen og 3Fs Mads Andersen, der tilsammen repræsenterer forhandlingsfællesskabet CO-industri.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup BjerregaardSøren Dahl

Der er lagt op til de sværeste forhandlinger i mange år, når armlægningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om nye overenskomster inden længe går i gang for alvor.

Det vurderer en trio af nogle af landets førende arbejdsmarkedsforskere - centerleder Søren Kaj Andersen, lektor Nana Wesley Hansen og lektor Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS).

”Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år,” skriver eksperterne i en ny analyse, som de torsdag præsenterede ved et møde med pressen på Københavns Universitet.

Løn som centralt tema

Ifølge forskerne kommer lønnen til at være det helt centrale emne ved forhandlingerne. Det skyldes, at de generelle prisstigninger er på det højeste niveau i 40 år, og at danskernes realløn er faldet mærkbart i løbet af 2022. Det skaber en forventning blandt lønmodtagerne om betydelige lønstigninger.

Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år

Arbejdsmarkedsforskere
Københavns Universitet

Samtidig er der stor usikkerhed om økonomien i de kommende år, hvor blandt andet vismændene i Det Økonomiske Råd forventer højere ledighed og lavere beskæftigelse. Og selvom der blandt økonomerne er konsensus om, at inflationen næste år falder til et lavere niveau, end den er på i dag, er der stor usikkerhed om niveauet.

Det taler ifølge forskerne for, at der kan blive tale om en toårig overenskomst, hvor de tre seneste – fra 2014, 2017 og 2020 – har været treårige aftaler.

”Dette medfører, at man må forvente, at der bliver mindre plads til større nye tiltag i denne omgang.”

Industrien er spydspids

Det er industriens område, der lægger ud med forhandlinger mellem Dansk Industri på den ene side og forhandlingsfællesskabet CO-industri på den anden. Aftalen kaldes ofte for gennembrudsforliget.

I spidsen for CO-industri står formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, der tidligere på efteråret gjorde sig til talsmand for netop højere løn.

"Virksomhederne har skruet op for deres provenu. Og nu siger de stop. Det havde været sjovere, hvis medarbejderne også havde fået lov til at skrue op for deres provenu,” sagde Claus Jensen, da DI holdt topmøde i Royal Arena.

Læs også

Claus Jensen forhandler på vegne af lønmodtagerne sammen med Mads Andersen fra 3Fs industrigruppe, mens topforhandlerne på arbejdsgiversiden er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard fra DI.

Udover industriens overenskomst skal der også forhandles nye aftaler på plads i blandt andet byggeriet, transportsektoren samt handel og service.

Storkonflikt kan koste dyrt

Den seneste storkonflikt i den private sektor var i 1998 og løb fra 27. april til 6. maj. Det medførte 3,2 millioner tabte arbejdsdage og havde store omkostninger for samfundsøkonomien.

Ifølge forskerne fra Københavns Universitet forekommer en storkonflikt ikke at være økonomisk attraktiv for hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere.

Virksomhederne har skruet op for deres provenu. Og nu siger de stop. Det havde været sjovere, hvis medarbejderne også havde fået lov til at skrue op for deres provenu

Claus Jensen
Formand, Dansk Metal

”Det til trods har den økonomiske usikkerhed, og parternes temmelig divergerende læsninger af situationen, gjort det langt mere usikkert, om forhandlerne under OK23 kan finde det fælles balancepunkt, hvor de kan lande forlig, som efterfølgende kan stemmes hjem af medlemmerne,” skriver de i analysen.

Forhandlingerne kompliceres også af, at mens lønmodtagerne gerne vil sikre reallønnen gennem høje lønstigninger, så skal man ifølge økonomer også gerne undgå en såkaldt lønprisspiral. Spiralen fungerer ved, at virksomheder forsøger at kompensere for stigende lønomkostninger ved at hæve prisen på deres varer, hvilket igen resulterer i mindre købekraft for lønmodtagerne.

Her peger forskerne fra Københavns Universitet på, at de økonomiske vismænd har vurderet, at der er plads til lønstigninger på op til 5,2 procent i 2023, uden at det sætter gang i en lønprisspiral.

De nye overenskomster på det private arbejdsmarked skal træde i kraft den 1. marts 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaj Andersen

Centerleder, Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier, Københavns Universitet
mag.art. i kultursociologi (Københavns Uni. 1993), ph.d. sociologi (Københavns Uni. 2001)

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00