Analyse af 
Jakob Krarup Bjerregaard

Her er fem bud på, hvorfor de sværeste forhandlinger i årevis endte med et stort ja tak

Lønstigningerne endte på et højere niveau end ventet, store bededag blev stort set parkeret, og inflationen tog et dyk undervejs i forløbet. Det og mere til sikrede en fredelig udgang på OK23.

Da overenskomstforhandlingerne blev sparket i gang i begyndelsen af januar, frygtede flere eksperter, det kunne ende med en storkonflikt. Onsdag den 12. april kom så resultatet: et klart ja fra lønmodtagerne til de nye overenskomster.
Da overenskomstforhandlingerne blev sparket i gang i begyndelsen af januar, frygtede flere eksperter, det kunne ende med en storkonflikt. Onsdag den 12. april kom så resultatet: et klart ja fra lønmodtagerne til de nye overenskomster.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

”Jeg tror, at næsten hver gang vi har startet en overenskomstforhandling, har vi med et glimt i øjet sagt, at det bliver de sværeste nogensinde. Jeg er ked af at sige det, men det er uden et glimt i øjet, at vi siger det den her gang.”

Sådan lød de alvorstunge ord fra lønmodtagernes topforhandler og formand for Dansk Metal Claus Jensen, da overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked officielt blev sparket i gang ved et pressemøde i Industriens Hus den 4. januar.

Nu, lidt mere end tre måneder senere, har hele 79 procent af lønmodtagerne stemt ja til de nye overenskomster. Dermed er enhver snak om storkonflikt gjort til skamme, og mange fagfolk spørger sig selv, hvordan det gik til.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00