Forskere: Sprog og uddannelse er vejen frem, hvis flere indvandrere skal i job

Kan koste på den lange bane
Et problem med tiltag, der sigter på en hurtig vej i job er, at der os bekendt ikke findes studier, der viser, at disse tiltag giver en højere beskæftigelse på længere sigt. Tværtimod.

Et nyt studie fra VIVE og Rockwool Fonden under forskningsprogrammet EARN viser, at tidlig praktik til flygtninge giver en positiv, men kortvarig beskæftigelseseffekt. Selv hvis den kortvarige beskæftigelseseffekt er stor, vil det derfor ikke ændre markant på hele gruppens beskæftigelsesniveau.

Samtidig viser EARN studiet, at tidlig praktik fortrænger deltagelse i danskuddannelse og forværrer danskkundskaberne i forhold til dem, der ikke deltager i tidlig praktik. Det taler imod hypotesen om, at flygtninge lærer dansk, hvis de bare kommer ud på arbejdsmarkedet.

Mangel på kompetencer er en bariere
Et alternativ til praktik og nyttejob er forløb, der sigter på faglig opkvalificering. Vi ved, at sprog og faglige kompetencer har stor betydning for ikke-vestlige indvandreres fodfæste på arbejdsmarkedet. Men vi ved mindre om, hvordan kompetencerne løftes for den store gruppe af de ikke-vestlige indvandrere, der ikke besidder dem.

Tidligere studier har peget på, at traditionelle aktiveringskurser giver blandede resultater, mens kompetencegivende uddannelse i Danmark synes at løfte beskæftigelsen mere markant.

Men vejen til kompetencegivende uddannelse er lang for mange ikke-vestlige indvandrere. Udover manglende kompetencer er der for eksempel forhindringer i forhold til karakterkrav.

Danskkurser giver store langsigtede gevinster
Et nyt dansk studie fra forskningsprogrammet EARN viser, at opkvalificering af flygtninge kan lykkedes.

Studiet viser, at introduktionsprogrammet for indvandrere fra 1999 gav store gevinster på arbejdsmarkedet selv 18 år efter ankomst.

Studiet peger på, at disse effekter skyldes en forlængelse og forbedring af danskkurserne. Reformen tilførte blandt andet danskkurserne 30 procent flere undervisningstimer per deltager. Lignende resultater er fundet blandt lidt bredere grupper af indvandrere i både USA og Finland.

Gevinsterne af forbedret danskuddannelse opstår først efter 6 til 9 år. De opstår blandt andet fordi, flere efterfølgende tager en kompetencegivende uddannelse.

Studiet viser, at selvom øget danskuddannelse og efterfølgende uddannelse kostede, så gav det en stor økonomisk nettogevinst for deltagerne, staten og samfundet.

Mangler viden
De nye studier fra forskningsprogrammet EARN stiller spørgsmålstegn ved, om mere brug af praktikforløb og nyttejob for ikke-vestlige indvandrere vil ændre markant på gruppens beskæftigelsesniveau.

Studierne viser, at aktivering, der prioriterer det sproglige fokus, vi har kendt siden 1999 for flygtninge, kan være mere effektivt på lang sigt. Studierne peger på vigtigheden af at opbygge danskkompetencer - også under praktik og job.

Et fokus på kompetencegivende uddannelse for flere virker også lovende. Tidligere forskning tyder dog på, at opkvalificering ikke går gennem traditionel brug af korte kurser i beskæftigelsesindsatsen.

Vi mangler derfor viden om, hvordan trinbrættet til kompetencegivende uddannelse i Danmark kan bestiges for flere ikke-vestlige indvandrere, og hvordan det kan gøres omkostningseffektivt.

Det vil dog kræve tålmodighed at evaluere sådanne tiltag.