Siddique til Tesfaye: Tæller mareridt, hvor man genoplever bomberegn også som pjækkesyge?
REPLIK: Tvang og økonomisk afstraffelse må ikke blive vejen frem i vores integrationspolitik. Regeringens 37-timers forslag er brutalt og umenneskeligt, skriver Sikandar Siddique i et modsvar til integrationsministeren.
Sikandar Siddique
Politisk leder i Frie GrønneForestil dig, at du er flygtet fra dit hjemland og har efterladt dit hjem, din dagligdag og alt det, du kender. Du er flygtet fra krig og lemlæstelse, og du er måske traumatiseret eller har mistet nogle af dine kære. Du har mistet alt det, der før gav din tilværelse værdi og indhold. Og nu er du endelig – endelig! – ankommet til et sikkert land. Til Danmark.
Og hvad bliver du så mødt af? Af en udlændinge- og integrationsminister ved navn Mattias Tesfaye (S), der skriver følgende i et indlæg her på Altinget.
”Vi skal møde nyankomne flygtninge (…) med en klar forventning om at bidrage aktivt fra dag et.”
Direkte ind i hamsterhjulet – uanset konsekvenserne og hvilke fysiske eller mentale ar, du har pådraget dig. Sådan lyder opskriften fra regeringen.
Og derfor skal du, hvis det står til regeringen, tvinges i 37 timers ugentlig aktivering.
Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og integrationsminister Matias Tesfaye (S).
Konkret foreslår regeringen, at indvandrere skal deltage i enten praktik, nyttejobs eller kurser på fuld tid. Ellers ryger ydelsen.
Ifølge regeringen skal Folketingets partier forholde sig til en ny model inden sommerferien. Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job. I dag står hver tredje indvandrer med ikke-vestlig baggrund nemlig udenfor arbejdsmarkedet.
Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Vil et nyt 37-timerskrav løse problemet? Hvorfor skal reglerne ikke gælde for alle uanset oprindelse? Hvordan får vi flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet? Er det overhovedet realistisk at sikre 37 timers aktivering til alle på et arbejdsmarked, der i forvejen er hårdt presset af corona-krisen? Og hvordan hænger strammere krav til ledige indvandrere sammen med regeringen og støttepartiernes fælles ambition om at gøre livet på kontanthjælp mindre presset for børnefamilier?
Panelet består af:Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister
Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører
Pernille Vermund (NB), formand
Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
Sikandar Siddique (FG), partileder
Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Integration og Beskæftigelse i Københavns Kommune
Rasmus Brygger, Danmarks Videnscenter for Integration
Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfonden
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Iben Bolvig, VIVE
Charlotte Liebak Hansen, forskningschef i Væksthusets Forskningscenter
Søren Heissel, forbundssekretær i 3F
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Pjækkesyg?
Du kan ikke sproget. Du kender ikke samfundet. Du kender ikke kulturen og skikkene. Og det liv, du kendte, ligger i ruiner. Men nu skal du dag ud og dag ind deltage i aktivering. Fordi regeringen har brug for at kunne sige til vælgerne, at de viderefører Støjbergs stramme udlændingepolitik. Og fordi regeringen insisterer på at stille krav – uanset om de så gavner den enkelte eller for den sags skyld samfundet.
”Deltager man i aktiveringen, bliver man honoreret for den tid, man deltager. Er man til gengæld pjækkesyg en dag, tikker der ingen penge ind på kontoen,” lyder det fra Tesfaye.
Pjækkesyg? Hvad pokker mener han med det? Tæller mareridt, hvor man genoplever bomberegn også som pjækkesyge? Tæller depression og fortabelse over et mistet familiemedlem også som pjækkesyge?
Uanset hvad, koster det ved kasse et, lyder forslaget fra regeringen med slet skjult stolthed i stemmen. Men sandheden er, at når man mister pengene, så bliver ens muligheder for at få det overskud, der skal til for at etablere sig i et nyt land, endnu mindre.
Så bliver børnene sultne. Så opstår de problemer, som kan sende én ud på en ny farlig nedtur. Som om det at flygte fra alt det, man kender, ikke var nok at tumle med.
Ville du bytte, Tesfaye?
Men det handler altså om retfærdighed, mener regeringen:
”Der er mange i Danmark, der har et lavtlønnet arbejde (…) de kan se en stor del af nyankomne flygtninge (…) stå uden for arbejdsmarkedet. Hvis de tænker, at det er uretfærdigt, så forstår jeg dem godt,” lyder det fra Tesfaye.
Uretfærdigt? Hvad med, at det er uretfærdigt, at de her stakkels mennesker har måtte flygte fra deres hjemland, fordi der er kommet krig. Ville du bytte, Tesfaye? Måske er de endda flygtet, fordi Danmark har deltaget i angrebskrige og har smidt bomber, der har destabiliseret hele deres region?
Det er brutalt og umenneskeligt at møde flygtninge på den måde.
Jeg håber af hele mit hjerte, at regeringen vil droppe sit forslag og vise de flygtninge, der allerede har lidt nok, bare en lille smule mere barmhjertighed.
Sikandar Siddique (FG)
Politisk leder
Godt for Danmark
Selvfølgelig skal vi fra samfundets side gøre en indsats for, at de her mennesker får hjælp og på sigt kommer til at bidrage til samfundet. Derfor skal de blandt andet have hjælp til at lære sproget. Til at komme i arbejde. Men tvang – og økonomisk afstraffelse må ikke blive vejen frem.
Særligt fordi flere forskere allerede har påpeget, at det faktisk forværrer danskkundskaberne, hvis flygtninge sendes ud i virksomhedspraktik frem for at lære dansk først.
Jeg håber af hele mit hjerte, at regeringen vil droppe sit forslag og vise de flygtninge, der allerede har lidt nok, bare en lille smule mere barmhjertighed. Det er godt for de mennesker, der har været på flugt. Og det er godt for Danmark.