LA: Kontanthjælpsloftet sender ikke flere på gaden

Af Laura Lindahl
Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance 

Mit første indlæg i denne række handlede om, hvordan kontanthjælpsloftet – eller varslingen om det – har medført 5.200 færre personer på kontanthjælp. Det er en helt oplagt god nyhed for samfundsøkonomien såvel som for de personer, der nu ikke længere står uden for arbejdsmarkedet. Siden mit første indlæg er der kommet endnu en god nyhed på den front.

Da kontanthjælpsloftet først blev diskuteret i Folketinget, hørte vi som politikere dystre advarsler i høringssvarene fra bl.a. Lejernes Landsorganisation og Kommunernes Landsforening. Interessenterne mente, at loftet ville føre til et øget antal udsættelser.

Fra Danmarks Almene Boliger, som står for at leje en stor del af landets almene boliger ud, lød det på hjemmesiden, at stigningen i udsættelser ville blive voldsom. Umiddelbart giver det da også god mening, at færre penge fører til flere udsættelser for mennesker, der ikke længere har råd til at betale huslejen.

Virkeligheden er bare, at den sammenhæng ikke er at finde.

Gavnlig effekt
Kontanthjælpsloftet blev varslet i april 2016 og indført i oktober samme år. I 2016 var antallet af udsættelser det laveste i 14 år. Domstolsstyrelsen har opgjort for Politiken, at fogeden i de første fem måneder af indeværende år har udsat færre beboere end i samme periode sidste år.

Umiddelbart giver det da også god mening, at færre penge fører til flere udsættelser for mennesker, der ikke længere har råd til at betale huslejen. Virkeligheden er bare, at den sammenhæng ikke er at finde.

Laura Lindahl
Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance

Kommunerne melder, at de har oprustet på den økonomiske rådgivning. Det er en rigtig god ide, og jeg kan godt undre mig over, at vi ikke har set det i samme omfang før. Kommunerne har selv en stor økonomisk interesse i, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde og ikke udsættes af deres bolig.

På Frederiksberg, hvor jeg selv er rådmand, har jeg efterspurgt tallene for, hvordan det egentlig går. Frederiksberg lyder måske for mange som den rige enklavekommune, men vi har bestemt også mennesker på offentlig forsørgelse og også en gruppe omfattet af kontanthjælpsloftet.

Forvaltningen har leveret tal for februar og marts, der viser, at ingen af de udsatte i de to måneder var omfattet af kontanthjælpsloftet.

Det er en stor personlig krise at blive sat på gaden af fogeden. Særligt hvis der er børn involveret, og man pludselig står der med sit habengut og ingen oplagte steder at tage hen.

Jeg tror, at alle kan sætte sig ind i den håbløse situation, og derfor glæder det mig også meget, at der ikke er en sammenhæng mellem indførelsen af kontanthjælpsloftet og fogedudsættelser.

I mit første indlæg påpegede jeg, hvordan systemets opbygning har effekt i den forstand, at økonomiske incitamenter betyder noget. Et fast synspunkt i denne debat er, at de ledige blot skal have flere penge – det har ingen effekt at gøre gabet mellem offentlig forsørgelse og lønindtægt større.

Det viser sig med kontanthjælpsloftet, at jo, det har faktisk en effekt; flere kommer i arbejde, og loftet betyder ikke flere udsættelser.