Akademikere: Troels Lund kan løse erhvervslivets flaskehalsproblemer

DEBAT: Regeringen har intet gjort for at få vores milliarddyre beskæftigelsesindsats til at imødekomme virksomhedernes behov. Der er ellers nok at tage fat på, skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Danske virksomheder råber på højtkvalificeret arbejdskraft.

I snart lang tid har erhvervslivet haft mangel på højtkvalificeret arbejdskraft og oplever på flere og flere områder, at det er svært at skaffe folk med specialiserede kompetencer, der kan løfte virksomhedernes opgaver.

Alligevel har regeringen intet gjort for at få vores milliarddyre beskæftigelsesindsats til at imødekomme virksomhedernes behov. Der er nok at gøre her for at afhjælpe de voksende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen burde presse mere på for at få det til at ske. Det handler om, at vi skal være i stand til at skabe en stærkere sammenhæng mellem land og by i Danmark og mellem vores erhvervs- og beskæftigelsessystem.

Løsningen ligger lige for. Der skal skrues op for tiltagene over for virksomhederne på særligt tre områder, hvis beskæftigelsesindsatsen fremover skal spille en større rolle i at løse erhvervslivets udfordringer – og dermed fremme væksten og udviklingen i Danmark.

Ny incitamentsstruktur
For det første er der brug for en ny incitamentsstruktur i det kommunale beskæftigelsesarbejde. Det skal gøres mere attraktivt for de store bykommuner at samarbejde med Danmarks land- og yderkommuner og omvendt. Det vil skabe en langt bedre brobygning mellem de mange arbejdskraftssøgende virksomheder nationalt og de ledige højtkvalificerede, som i dag primært bor i landets fire største byer.

Problemet i dag er den såkaldte ”Refusionstrappe”, som staten bruger som værktøj til at godtgøre kommunernes økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Den modarbejder lige nu tværkommunale samarbejder, der kan hjælpe på virksomhedernes efterspørgsel på højtkvalificerede.

For ”Refusionstrappen” giver ikke kommunerne incitament til at satse på mere tidskrævende matchindsatser mellem private virksomheder og de ledige. Allerede efter fem uger bliver det nemlig dyrere for kommunerne at have en ledig, fordi refusionsydelsen fra staten begynder at falde.

Derfor er det ikke unormalt, at vi ser nyledige akademikere blive anvist kassejobs i et supermarked i en kommune, til trods for at der i andre kommuner netop er mangel på højtkvalificeret arbejdskraft. Det er hul i hovedet og spild af en kæmpe uddannelsesinvestering. Men det er også hul i hovedet, hvis ikke der gøres noget ved, at vi i øjeblikket har en incitamentsstruktur, der forhindrer kommunerne i at tænke ud af boksen og langt mere erhvervsrettet.

Troels Lund Poulsen og resten af Beskæftigelsesministeriet skal til at få øjnene op for grundvilkårene på dagens højtkvalificerede arbejdsmarked.

For mange virksomheder vil det tage tid at finde den rette kandidat, fordi de ligger i hele landet og væk fra universitetskommunerne. Derfor nytter det ikke noget at vende det blinde øje til, at beskæftigelsesindsatsen i dag ikke understøtter tværkommunale samarbejder og målrettede indsatser for særlige ledighedsgrupper.

Styrk A-kasser og arbejdsmarkedsrådene
Det andet område, Troels Lund Poulsen skal løfte for at hjælpe virksomhederne, handler om A-kasserne. Vi skal styrke A-kassernes rolle i beskæftigelsesindsatsen. A-kasserne kunne være det naturlige sted for virksomhederne at henvende sig for at få hjælp til at skaffe højtkvalificerede medarbejdere. Men alt for få virksomheder bruger i dag dette tilbud. Faktisk er det kun 8 pct. af de virksomheder, der i øjeblikket oplever forgæves rekruttering, der efterfølgende tager kontakt til en A-kasse. Det skal der ændres på.

For det tredje skal der kigges på de Regionale ArbejdsmarkedsRåds arbejde. Deres arbejde kan styrkes ved at gøre arbejdsmarkedskontorernes rolle mere proaktiv over for erhvervslivets behov. Arbejdsmarkedsrådene skal i fremtiden i højere grad have til opgave at indsamle og udvikle viden og værktøjer, der giver mulighed for at sikre et bedre flow af arbejdskraft på tværs af både kommunale og regionale grænser. Dette vil bidrage til at afhjælpe virksomhedernes både nuværende og fremtidige mangeludfordringer på arbejdsmarkedet.

Men der er selvfølgelig også et alternativ til disse løsningsforslag. Det er at få flere penge ind i erhvervsindsatsen. Al erfaring viser, at regeringens ”Landdistriktsvækstpilot” er det, som virker bedst til at få virksomheder og højtkvalificerede medarbejdere til at finde hinanden. Det er den mest effektive vej at gå. Men så lykkedes opgaven med at løse erhvervslivets arbejdskraftsudfordringer ikke på grund af beskæftigelsessystemet – men på trods af.

Forrige artikel Socialrådgivere: Privatisering af sociale indsatser kan vise sig katastrofal Socialrådgivere: Privatisering af sociale indsatser kan vise sig katastrofal Næste artikel Nordiske fagbevægelsers opråb: Ulighed gøder populismen Nordiske fagbevægelsers opråb: Ulighed gøder populismen
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.