LO: Arbejdsskader skal bekæmpes med forebyggelse

Af Morten Skov Christiansen
Næstformand i LO

Hvert år anmeldes mere end 40.000 arbejdsskader, som behandles i arbejdsskadesystemet. Jeg tror ikke, at vi andre nogensinde kan forstå, præcis hvor hårdt det er.

Hårdt, fordi skaden gør ondt i din krop eller psyke. Hårdt, fordi det forhindrer dig i at have en almindelig hverdag. Og hårdt – ikke mindst fordi du i mange tilfælde skal vente i årevis på at få anerkendt og erstattet din skade.

Sagsbehandlingstiden for arbejdsskader er fortsat alt for lang, og det skal der rettes op på. Alt andet er helt uacceptabelt. Derfor undrer det dig måske, når jeg på trods af de lange ventetider mener, at vi skal passe på med at tro, at alt bliver godt, hvis bare vi får en kæmpe arbejdsskadereform og vender det hele på hovedet.

Jeg er enig i, som flere andre debattører har skrevet om her på siden, at der er en række arbejdsbetingede skader, som ulykkeligvis ikke bliver anerkendt idag. Jeg ved godt, det kan være sværere at forholde sig til for eksempel posttraumatisk stress end til et søm i foden og en arm i gips.

Men vi har en stor udfordring, når det kun er 4,1 procent af de anmeldte psykiske skader, der bliver anerkendt. Derfor er det helt afgørende, at vi får forsket mere i området og udviklet redskaber, der opfanger de psykiske arbejdsskader og andre mere kompliceret skader bedre, end tilfældet er i dag.

Jeg må i dag klart erkende, at AES’ initiativer allerede nu er begyndt at virke positivt – og hvis vi giver dem arbejdsro til at implementere det fuldt ud, bliver det endnu bedre.

Morten Skov Christiansen
Næstformand, LO

Når vi her på siden diskuterer bedre anerkendelse af arbejdsskader, er det fordi, der er en større reform af arbejdsskadesystemet på vej. Men jeg tror i virkeligheden, at vores diskussion bør starte et helt andet sted.

Bliver Brian lykkelig af en reform?
I mit sidste indlæg fortalte jeg om Brian, der var ansat i kommunen til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i deres hverdag. Det kan han ikke længere, for en dag gik det galt. På et hjemmebesøg blev han truet på livet af den to meter høje og 170 kg tunge mand med en økse i hånden.

Brian lever med ar på sjælen og posttraumatisk stress. Selvfølgelig er det vigtigt for ham, at han får en hurtig sagsbehandling. At han får anerkendt sit tab af helbred og erhvervsevne. At han får hjælp til at komme godt tilbage på arbejdsmarkedet og en tryg hverdag. Alt det må vi aldrig slippe af syne. Det skal vi hver dag og hele tiden arbejde på at forbedre.

Vi er slet ikke i mål endnu, men det går heldigvis fremad med sagsbehandlingerne i arbejdsskadesystemet, efter Arbejdsmarkedet ErhvervsSikring (AES) overtog ansvaret for området sidste år. Det blev mødt af skepsis fra flere sider, blandt andet også fra undertegnede, men jeg må i dag klart erkende, at AES’ initiativer allerede nu er begyndt at virke positivt – og hvis vi giver dem arbejdsro til at implementere det fuldt ud, bliver det endnu bedre. Jeg er helt overbevist om, at vi nu går en fremtid i møde med kortere sagsbehandlingstid og grundige afgørelser.

Forebyggelsen starter på gulvet
Når det er sagt, er det vigtigt at huske, den primære indsats skal starte ude på arbejdspladserne, så vi helt undgår de alt for mange arbejdsskader. Der udestår en stadig en opgave med at sikre, at forebyggelse for alvor kommer ind på direktionsgangen og bliver prioriteret i hverdagen, så alle lønmodtagerne får et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Der er altså ingen tvivl om, at hovedfokus skal være på forebyggelse, så vi helt undgår arbejdsskader i fremtiden. Det skal være en fælles målsætning. Og samtidig er der brug for en justering og optimering af arbejdsskadesystemet, så vi sikrer, at når skaden er sket for Brian og de 40.000 andre kolleger, så kan de komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet eller få mulighederne for en tryg hverdag, hvis det ikke er tilfældet.