Socialrådgivere: Politiske stramninger underminerer vores faglighed

DEBAT: Ledige på kontanthjælp skal have en ret til afklaring inden for et år, og politikerne skal afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, mener Dansk Socialrådgiverforening.

Af Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Som samfund bør vi have et fælles mål om, at alle mennesker skal bidrage med det, som de kan, til fællesskabet.

Det betyder, at ingen skal være på kontanthjælp i lange af perioder af deres liv. Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse.

Det betyder også, at vi ikke skal kræve mere af folk, end de kan klare. Hvis Andreas på 35 år med generaliseret angst, gigt og ADD ikke kan arbejde mere end 20 timer om ugen uden at blive så udmattet, at han skal sove i to døgn bagefter, så skal han tilbydes et fleksjob på maksimalt 20 timer om ugen.

Og hvis Kirsten på 55 år efter et nedslidende arbejdsliv og en hård kemobehandling for kræft ikke er i stand til at arbejde, så skal hun tildeles førtidspension.

Desværre ser vi stadig alt for mange eksempler på, at mennesker som Andreas og Kirsten i årevis må cykle rundt i kontanthjælpssystemet eller på ressourceforløb. Det skyldes flere ting.

System handler ikke om den enkelte
For det første har politikerne opbygget et system, som ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneske, men i samfundets angivelige behov for arbejdskraft.

Det gør det svært for medarbejderne at tage udgangspunkt i det hele menneske, og når socialrådgivere på landets jobcentre i dag hjælper mennesker med at håndtere de udfordringer i tilværelsen, der ikke i første omgang handler om ledighed, må de ofte lægge arm med rigide kommunale regler og silo-opdeling.

For det andet har mange kommuner ikke skabt de nødvendige rammer for det gode sociale arbejde med ledige borgere.

Foregangskommuner viser vejen
Nogle kommuner, som for eksempel Hjørring, Aabenraa og Silkeborg, har investeret i området, så socialrådgiverne har tid til at skabe et tillidsfuldt samarbejde med kontanthjælpsmodtagerne med udgangspunkt i hvert enkelt menneskes ønsker og behov.

Resultatet er, at mange af kommunens borgere er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse til gavn for både dem selv og kommunens økonomi.

Men i mange kommuner mangler medarbejderne stadig den nødvendige tid og råderum til at skabe et samarbejde med borgerne.

For det tredje er det for svært at få førtidspension, både på grund af rigide krav i loven, og fordi politikerne har gjort det meget dyrt for kommunerne.

Pisk hjælper ikke
Alle mennesker har et grundlæggende behov for at have en funktion i samfundet og føle sig værdsat.

Derfor ønsker langt, langt de fleste ledige også højere end noget andet at få et job.

Det ved vi fra efterhånden talrige undersøgelser, der blandt andet viser, at selv blandt de ekstremt få, som kan opnå næsten samme indkomst på offentlig forsørgelse som i deres lavtlønnede job, er langt de fleste alligevel i arbejde.

Vi ved det også, fordi selv de politikere, som tror på, at mere pisk får flere i arbejde, har mere end svært ved at underbygge påstanden.

Mennesker arbejder af mange årsager
Senest undersøgte Finansministeriet under den tidligere regering virkningen af kontanthjælpsloftet, men fandt kun en meget, meget lille effekt på beskæftigelsen.

Det skyldes dels, at mange af de mennesker, der rammes af kontanthjælpsloftet, i forvejen kæmper med andre udfordringer end ledighed – og presset på økonomien giver dem blot endnu færre ressourcer til at håndtere dem.

Og så skyldes det, at vi mennesker arbejder af mange andre årsager end blot penge. Vi får et fællesskab med kollegerne, en arbejdsidentitet, en funktion i samfundet.

Mange af os har oplevet perioder med ledighed og kender følelsen, når vi til familiefesten gør alle mulige krumspring for at forklare, hvorfor vi ikke har et arbejde netop nu.

Tænk ikke kun i arbejde
Derfor bør udgangspunktet for indsatsen på jobcentrene være, at mennesker gerne vil arbejde, og at vi skal lytte til deres ønsker og forstå deres behov.

Som socialrådgivere møder vi ofte dem, der har sociale, psykiske og fysiske udfordringer, som gør det svært bare at tage et job her og nu.

Vi ved, at hvis vi får mulighed for det, så kan vi i et godt og tålmodigt samarbejde med det enkelte menneske nå rigtig langt – og ofte tilbage til arbejdsmarkedet.

Det kræver tid til at nå hele vejen rundt om hver enkelt og ikke kun tænke job. For en ufaglært ung mand på 25 år, der kommer fra en belastet familie og kun har oplevet nederlag i skolen, kan mistilliden til systemet ligge så dybt, at det kræver lang tid blot at opbygge en tillidsfuld relation.

Og når tilliden så er opbygget, skal socialrådgiveren kunne tilbyde ham uddannelse, job, behandling og/eller andre aktiviteter, der giver mening for ham. Ellers mister han igen troen på systemet.

Socialrådgivere forstår borgernes udfordringer
Vi er som socialrådgivere uddannet til at se det hele menneske, opbygge relationer, forstå sociale og psykiske udfordringer samt kende behandlingsmuligheder, tilbud og borgernes rettigheder og pligter.

Derudover kender vi det lokale arbejdsmarked og ved, hvilke muligheder der giver mening for hver enkelt ledig.

Derfor kan vi, når vi får lov, også hjælpe med at finde vej i systemet og skabe sammenhæng for de mennesker, der ofte farer vild.

Vi er på mange måder den lim, der holder velfærdssamfundet sammen, især for samfundets udsatte mennesker.

Politiske stramninger underminerer faglighed
Men de mange politiske stramninger af især kontanthjælpen – detaljerede krav, processtyring og sænkninger af ydelsen – betyder, at vores faglighed nogle steder bliver undermineret af krav om at tilfredsstille systemerne, mangel på tid og presset på især udsatte mennesker, som gør det sværere for dem at overkomme deres udfordringer.

Vi er glade for, at den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), vil sætte en ny retning på beskæftigelsesområdet med mere tillid til mennesker og medarbejdere, og vi ser frem til, at tankerne bliver omsat til virkelighed.

En god begyndelse vil være at give ledige på kontanthjælp en ret til afklaring inden for et år, at afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen samt at give kommunerne bedre muligheder for at investere langsigtet i det sociale arbejde med ledige mennesker.

Forrige artikel 3F: Danmarks nye digitale arbejdsmar­ked har kurs mod afgrunden 3F: Danmarks nye digitale arbejdsmar­ked har kurs mod afgrunden Næste artikel Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet
Topforhandler afviser, at luftshavnssagen kan påvirke OK20

Topforhandler afviser, at luftshavnssagen kan påvirke OK20

PERSPEKTIV: Stormvejret om luftshavnsvikaren har klare paralleller til Vejlegårdskonflikten. Eksperten og fagbossen giver her deres bud på, om sagen kan få konsekvenser – enten politisk eller ved overenskomstbordet.