V: Flere penge i kontanthjælpssystemet skader integrationen

Af Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Der skal være en fair forskel på at være i arbejde frem for at være på kontanthjælp eller integrationsydelse. Det skal kunne betale sig at arbejde.

Og ydelsesniveauet gør en forskel – i forhold til at tage et arbejde og i forhold til at fastholde det.

Det står Venstre fast på, og derfor gennemførte vi i seneste regeringsperiode to jobreformer, som blandt andet har medvirket til, at vi har taget store skridt på integrationsområdet.

Det risikerer regeringen nu at spænde ben for.

Dels indførte den venstreledede regering et kontanthjælpsloft, som danner en grænse for, hvor meget man kan modtage i samlede offentlige ydelser.

Det er helt afgørende at opretholde et ydelsesniveau, som giver et hjælpende puf i den rigtige retning.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

En i øvrigt aldeles rimelig grænse, hvor fællesskabet giver ægteparret på kontanthjælp med et barn 22.900 kroner efter skat om måneden at leve for. Det kan vi godt være bekendt.

Og dels lettede vi skatten på arbejde, så gevinsten ved at tage et job er blevet markant større. Det er kun rimeligt.

Ydelsesniveau er et hjælpende puf
Det er helt afgørende at opretholde et ydelsesniveau, som giver et hjælpende puf i den rigtige retning.

Det gælder ikke mindst for ikke-vestlige indvandrere, som er massivt repræsenteret i kontanthjælpssystemet.

Hele 85 procent af ægtepar på kontanthjælp – det vil sige, hvor både mor og far er på kontanthjælp – bliver udgjort af ikke-vestlige indvandrere. Det sætter en tyk streg under, hvor vi har den største beskæftigelsesudfordring.

Men VLAK-regeringens opgør med 40 års fejlslagen udlændingepolitik har også vist vejen frem. Siden 2015, hvor Venstre overtog regeringsmagten, har vi set en eksplosiv stigning i antallet af flygtninge og efterkommere til flygtninge, der kommer i arbejde.

Vi har gjort kæmpestore fremskridt for integrationen, fordi vi tog skeen i den anden hånd, så vi nu stiller klare krav og har strammet skruen på ydelsesniveauet. Det har virket.

Regeringen skaber en dæmper på arbejdslysten
Men den Socialdemokratiske regering risikerer nu at spænde ben for integrationsindsatsen. Fordi de er presset af en venstrefløj, der tilsyneladende ikke er enig i, at den bedste hjælp, som vi kan give et barn, er at hjælpe mor og far i arbejde.

For det lægger nu engang en dæmper på lysten til at søge job, når regeringen vil give ledige, der har nået grænsen for offentlige ydelser, op til 1.200 kroner mere om måneden. Det fremgår sort på hvidt af Beskæftigelsesministeriets egen beregning.

Den viser, at op mod en fjerdedel af de penge, der er afsat til at hæve ydelserne, vil gå til at dække det hul i statskassen, der opstår, fordi flere penge i hånden forlænger ledighedsperioden. Det burde sige sig selv.

Men det er øjensynligt stadig et vigtigt faktum at fremhæve for dem, der skulle være i tvivl om, at man selvfølgelig får mindre travlt med at finde et arbejde, hvis staten fylder flere penge på ledighedskontoen.