R: Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal få 50.000 kroner til at finde arbejde

DEBAT: Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet. De bør få muligheden for selv at disponere 50.000 kroner, sådan som de mener, at pengene bedst bringer dem tættere på job, mener beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

I forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev det aftalt, at en ydelseskommission inden for et år skal komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Jeg ser meget frem til kommissionens anbefalinger – men særligt én ting håber jeg, at vi kan få gjort op med hurtigst muligt: Kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget man månedligt samlet må modtage i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte og boligstøtte.

I mine øjne har kontanthjælpsloftet kun bidraget til at skabe fattigdom – både blandt børn og voksne. Vi kan se, at flere enlige forsørgere er blevet sat fra hus og hjem. Og vi kan se, at besparelserne har ramt de allermest udsatte i vores samfund i form af syge, hjemløse og børn af enlige forsørgere.

For eksempel kan et barn af en enlig forsørger på kontanthjælp opleve, at familien mister op mod 4.000 kroner om måneden i et budget, der i forvejen er fuldstændig presset i bund. Det er på ingen måde værdigt, og det skaber fattigdom for tusindvis af børn og voksne.

I et af verdens rigeste lande burde vi være bedre end det, og derfor har det alle dage været radikal politik, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes.

Hurtigere afklaring og fokus på indsatsen
I et nyt kontanthjælpssystem vil det samtidig være en radikal kerneprioritet at sikre, at folk ikke overlades til sig selv og et liv på kontanthjælp i årevis.

Som det er i dag, er der simpelthen for mange mennesker, som hænger fast i kontanthjælpssystemet. Det skal vi have gjort op med, så flere folk kommer med i fællesskabet, og ingen bliver parkeret på kontanthjælp.

I forsøget på, at bringe flere grupper ind på arbejdsmarkedet, har beskæftigelsespolitikken igennem en årrække haft fokus på ydelserne. Nu er tiden inde til at se på indsatserne.

Jeg foreslår derfor, at der efter tre år skal ske en reel afklaring af den enkeltes situation. Enten skal man finde en vej til at komme i job, for eksempel via fleksjob, ressourceforløb eller opskoling, eller også skal man på førtidspension, hvis man er berettiget til det.

Skal være nemmere af styrke kompetencer
Samtidig ønsker jeg at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere, der ikke har de helt basale kompetencer, såsom folkeskolens afgangsprøve.

Fremtidens arbejdsmarked betyder nemlig, at vi alle sammen er nødt til at uddanne os løbende gennem hele livet. Derfor skal vi også nytænke vores efteruddannelseskultur, og vi skal sikre, at det bliver nemmere for kontanthjælpsmodtagere at styrke deres kompetencer.

Jeg er ligeledes klar til at tage nye initiativer i brug for at hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet. Det kunne for eksempel være ved at give dem 50.000 kroner i hånden og mulighed for selv at disponere, sådan som de mener, at pengene bedst bringer dem tættere på job.

Således har jeg og Radikale Venstre en række konkrete tiltag i værktøjskassen, som, vi mener, kan skabe et bedre og mere retfærdigt kontanthjælpssystem.

Hovedformålet er dog klart: Vi skal mindske fattigdommen, og vi skal give mennesker i systemet en hurtigere afklaring på deres situation.

Det skylder vi både samfundet og den enkelte. Og vi venter – lettere utålmodigt – med at komme i gang med arbejdet.

Forrige artikel Forfatter: Staten udsætter titusindvis af syge for strukturel vold Forfatter: Staten udsætter titusindvis af syge for strukturel vold Næste artikel A-kasse: Opholdskravet består ikke testen i virkeligheden A-kasse: Opholdskravet består ikke testen i virkeligheden
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.