R: Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal få 50.000 kroner til at finde arbejde

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

I forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev det aftalt, at en ydelseskommission inden for et år skal komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Jeg ser meget frem til kommissionens anbefalinger – men særligt én ting håber jeg, at vi kan få gjort op med hurtigst muligt: Kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget man månedligt samlet må modtage i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte og boligstøtte.

I mine øjne har kontanthjælpsloftet kun bidraget til at skabe fattigdom – både blandt børn og voksne. Vi kan se, at flere enlige forsørgere er blevet sat fra hus og hjem. Og vi kan se, at besparelserne har ramt de allermest udsatte i vores samfund i form af syge, hjemløse og børn af enlige forsørgere.

For eksempel kan et barn af en enlig forsørger på kontanthjælp opleve, at familien mister op mod 4.000 kroner om måneden i et budget, der i forvejen er fuldstændig presset i bund. Det er på ingen måde værdigt, og det skaber fattigdom for tusindvis af børn og voksne.

Vi venter – lettere utålmodigt – med at komme i gang med arbejdet.

Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

I et af verdens rigeste lande burde vi være bedre end det, og derfor har det alle dage været radikal politik, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes.

Hurtigere afklaring og fokus på indsatsen
I et nyt kontanthjælpssystem vil det samtidig være en radikal kerneprioritet at sikre, at folk ikke overlades til sig selv og et liv på kontanthjælp i årevis.

Som det er i dag, er der simpelthen for mange mennesker, som hænger fast i kontanthjælpssystemet. Det skal vi have gjort op med, så flere folk kommer med i fællesskabet, og ingen bliver parkeret på kontanthjælp.

I forsøget på, at bringe flere grupper ind på arbejdsmarkedet, har beskæftigelsespolitikken igennem en årrække haft fokus på ydelserne. Nu er tiden inde til at se på indsatserne.

Jeg foreslår derfor, at der efter tre år skal ske en reel afklaring af den enkeltes situation. Enten skal man finde en vej til at komme i job, for eksempel via fleksjob, ressourceforløb eller opskoling, eller også skal man på førtidspension, hvis man er berettiget til det.