V: S fører misforstået ulighedskamp

Af Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Regeringen og dens støttepartier har en målsætning om at reducere uligheden i Danmark.

Jeg mener bestemt også, at vi skal holde fast i vores flotte topplaceringer på det område.

Problemet for mig opstår, når regeringen og venstrefløjen smider alle nuancer og stirrer sig blind på at flytte decimaler i lighedsstatistikken.

For hvis det er et mål i sig selv at mindske uligheden, så er missionen også fuldført, hvis regeringen gør os alle fattigere – så længe toppen taber flest penge.

Men hvem har glæde af det?

Lad mig for god ordens skyld fremhæve de fakta, som vi burde tale ud fra: Danmark er et af verdens mest lige lande – mere lige end lande som Norge og Sverige.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Danmark er mere lige end Norge
Lytter man til retorikken fra regeringen, kunne man godt få det indtryk, at den er helt gal i Danmark.

Så lad mig for god ordens skyld fremhæve de fakta, som vi burde tale ud fra: Danmark er et af verdens mest lige lande – mere lige end lande som Norge og Sverige.

Ifølge World Economic Forum er vi også det land i verden med den højeste sociale mobilitet. Med andre ord findes der ingen andre steder i verden, hvor man klatrer bedre op ad den sociale samfundsstige, end vi gør i Danmark gennem uddannelse og arbejde. Det kan vi være meget stolte af.

Vi er i høj grad lige i Danmark. Og det skal vi selvfølgelig holde fast i. Men det må ikke være med et så enøjet fokus, at vi fuldstændig glemmer at kigge bag tallene, hvis et decimal tikker den forkerte vej.

Når flere og flere unge uddanner sig og eksempelvis vælger at tage en teknisk uddannelse frem for at forblive ufaglærte, så er det med til at øge uligheden.

Fordi man som studerende på SU har en relativt lavere indkomst end ellers. Men det kan næppe anskues som et problem, at flere uddanner sig – tværtimod.

Incitament til at arbejde er vokset
Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal have øje på ligheden i Danmark. Det har vi bestemt også i Venstre.

Vores beskæftigelsespolitik har altid handlet om at sikre lige muligheder – for eksempel for de børn, der vokser op i et hjem, hvor mor og far er på kontanthjælp.

Det gør vi bedst ved at hjælpe mennesker i arbejde, og derfor lagde vi i den foregående regeringsperiode et loft over, hvor meget man kan modtage i samlede offentlige ydelser – ligesom vi lettede skatten på arbejde.

Så incitamentet til at søge beskæftigelse er vokset. Og så mange mennesker i de lavere indkomstgrupper har fået en større disponibel indkomst.

Det kan selvfølgelig øge uligheden en smule. Men for Venstre er det helt afgørende, at vi holder fast i en retning, hvor det kan betale sig at arbejde.