Debat

Vicedirektør på tænkepause: Afskaffelsen af store bededag er ikke vejen til et bæredygtigt arbejdsliv

Der er brug for at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv. I stedet for at afskaffe en helligdag og arbejde mere, bør vi arbejde mindre, så vi kan trives bedre og reducere stress og udbrændthed til det halve, skriver Dorrit Rée Akselbo.

Regeringen står på mål for en politik, hvor den enkelte dansker skal arbejde mere. Besynderligt, når virkeligheden er, at omkring hver fjerde danske arbejdsplads er belastet af stress, skriver Dorrit Rée Akselbo.
Regeringen står på mål for en politik, hvor den enkelte dansker skal arbejde mere. Besynderligt, når virkeligheden er, at omkring hver fjerde danske arbejdsplads er belastet af stress, skriver Dorrit Rée Akselbo.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Store bededag skal afskaffes, siger regeringen, ellers har vi ikke råd til det danske forsvar. Vi skal have flere medarbejdere fra deltid til fuldtid og generelt øge arbejdsudbuddet – altså det samlede antal timer, som danskerne ønsker at arbejde for en given realløn.

Regeringen står i bund og grund på mål for en politik, hvor den enkelte dansker skal arbejde mere. Besynderligt, vil jeg mene, når virkeligheden er, at omkring hver fjerde medarbejder og leder på de danske arbejdspladser er belastet af stress.

Og endnu mere bemærkelsesværdigt, da både ledere og medarbejdere netop i disse år tager deres liv op til overvejelse og i yderste konsekvens siger op uden at have et nyt job. På verdensplan kalder man det ”The Great Resignation” og i 2022 har hele en ud af fem arbejdstagere på verdensplan sagt deres job op.

Et opgør med hamsterhjulet 

Men hvordan er det kommet så vidt? Hvad er der sket i vores samfund, hvor så mange mennesker har en hverdag, hvor de ikke kan få enderne til at mødes? Vi kender det alle sammen. Livet med karriere, børn og fritidsliv er udfordrende.

Vi drøner rundt i hamsterhjulet i en uendelighed med det resultat, at livet bliver mere og mere leverpostej. Hamsterhjulet er blevet dette årtis Catch 22, for lægger vi for mange timer i vores arbejde, så går det udover os selv og familien, og prioriterer vi omvendt, kan karrieren gå i stå uden udsigt til den næste forfremmelse. 

Vi skal gøre op med en 32 år gammel 37 timers arbejdsuge, tidsregistrering og alt for mange overarbejdstimer.

Dorrit Rée Akselbo
Fhv. vicedirektør, Dignity

Som konsekvens vælger flere og flere lønmodtagerlivet fra og træder ud af hamsterhjulet, men det kan da ikke være rigtigt, at man kun kan finde en balance i sit arbejdsliv, hvis man bliver hjemmegående eller selvstændig konsulent og på den måde tager styringen over sit arbejdsliv?

Det skal da være muligt at forene et succesfyldt lederjob med et afbalanceret arbejdsliv, hvor der er tid til andet end arbejde og til at løbe en maraton i hamsterhjulet hver eneste dag.  

Jeg vil vove den påstand, at tiden er kommet til et opgør med livet i hamsterhjulet. Det er tid til at se på det at gå på arbejde på en ny måde og skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til et bæredygtigt arbejdsliv – og også St. Bededag. 

Vi skal lære af coronatiden 

Hvordan skaber vi så en arbejdsplads, der er ”Best Place to Work” anno 2030? 

Vi skal starte med at gøre op med den gammeldags opfattelse, at hvis man skal have succes, så skal man arbejde mange timer. Vi skal gøre op med en 32 år gammel 37 timers arbejdsuge, tidsregistrering og alt for mange overarbejdstimer.

Tanken om, at mange timer er vejen til succes, er fortsat en indgroet del af det at være (top)leder. Ja, bare i de forgangne uger har både Berlingske og Weekendavisen interviewet en række fremtrædende personligheder i dansk erhvervsliv, og fælles for dem er, at de alle arbejder solen sort, og at det underforstås, at det også er det, der skal til, for at nå til tops.

Jeg respekterer fuldt ud, at det er et valg, de pågældende har truffet. Men sandheden er jo, at det for mindst en fjerdedel ender i stress.

Hvis det at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv kunne reducere stress og udbrændthed til det halve, så har vi da så rigeligt råd til at opjustere vores forsvar helt uden at afskaffe st. bededag.

Dorrit Rée Akselbo
Fhv. vicedirektør, Dignity

Vi skal tage ved lære af Coronatiden og den udbredte brug af hjemmearbejde, som har ledt så mange frem til ”The Great Resignation”. For selvom coronatiden var stressende i sig selv, da vi pludselig skulle arbejde hjemmefra og samtidig jonglere hjemmeskole og onlineindkøb, så var det alligevel en anden hverdag, vi stod i.

For en stund stod vi af hamsterhjulet. Fritidslivet var ikke eksisterende, og der var mere tid til fordybelse og til familien. Det var en øjenåbner for mange. Med hjemmearbejde fulgte en større grad af fleksibilitet, mindre tid på transport og flere effektive timer foran skærmen, og så var det også pludselig legitimt at tage sig en løbetur eller ordne en vask i løbet af dagen. 

Der er flere mulige løsninger 

Fleksibilitet og hjemmearbejde er bestemt en løsning for at komme hamsterhjulskrisen til livs. Hjemmearbejde har dog sine udfordringer, da holdånden kan have det svært med mange medarbejdere hjemme, og når oplæringen mangler til de yngre medarbejdere, men så må vi justere og rette ind – og ikke på bekostning af fleksibiliteten.

Eller vi går skridtet videre og udvider med flere hybride arbejdsmuligheder og måske helt sætter arbejdstiden og arbejdsstedet fri? Det har de gjort i Hjerteforeningen med succes. Du kan arbejde, hvornår du vil, og hvor du vil, bare du når dine mål og bidrager til organisationens resultater. 

En anden løsningsmulighed er at indføre en firedages arbejdsuge. Der er mange modeller, men en fremtrædende en er, at man arbejder 30 timer, men får betaling for 37.

Det er faktisk muligt at arbejde færre timer og producere de samme resultater. Det har over 60 virksomheder i Danmark, som er gået over på en firedages arbejdsuge, allerede bevist.

Dorrit Rée Akselbo
Fhv. vicedirektør, Dignity
Det spændende ved en firedages arbejdsuge er i virkeligheden ikke, hvor mange timer man arbejder, men hvordan man arbejder mere effektivt, så man kan lave det man før gjorde på 37 timer på 30.

For at nå derhen skal vi ind og se bag ved timerne. Vi skal se på processer og den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på den værdi og de resultater, vi skaber.

Vi skal skære ned på møder, som ikke giver værdi, gøre op med ligegyldige interne mails og CC-mails og skabe tid, hvor vi kan fordybe os i vores arbejde. Vi skal gøre op med pseudoarbejde – alt sammen i bestræbelserne på at skære ind til benet og fokusere på det, der skaber værdi. 

Et mere bæredygtigt arbejdsliv 

For det er faktisk muligt at arbejde færre timer og producere de samme resultater. Det har over 60 virksomheder i Danmark, som er gået over på en firedages arbejdsuge, allerede bevistDe har oplevet større medarbejdertilfredshed, bedre rekrutteringsmuligheder, mindre stress og højere indtjening. Og i en undersøgelse fra 2022 i Djøf var det otte ud af ti akademikere, som godt kunne tænke sig en firedages arbejdsuge. Så det er en model, der vinder genklang. 

Fælles for, om vi vælger den ene eller den anden løsningsmodel, er, at det kræver en ledelse som har mod og nysgerrighed til at finde løsninger på det paradoks, vi befinder os i: en regering, der vil have, at vi skal arbejde mere, og medarbejdere, der vil ud af hamsterhjulet. 

Læs også

Det er netop her, vi skal tage udgangspunkt i det at skabe værdi og resultater og se mindre på tid. Vi skal være omstillingsparate, og vi skal være moderne i vores ledelsesstil. Væk med mikromanagement og tæt styring. Det virker ikke.

Vi skal i stedet skabe trygge og faste rammer med højt til loftet og tillid. Vi skal se medarbejderne som hele mennesker, og vi skal vælge dem til og prioritere dem. Og vi skal bruge mere tid på at lede nedad end opad.  

Vi skal sætte os selv i spil, turde tale – også om de svære ting – og gå forrest. Vi skal finde løsningerne sammen med medarbejderne, og der ikke en one-size-fits-all. Det bæredygtige arbejdsliv skal tilpasses til den enkelte virksomhed, ellers har det ingen gang på jord. 

Effekten af et mere bæredygtigt arbejdsliv vil være stor. For både ledere, medarbejdere og deres familier. Tænk bare på de mange børn med diagnoser og depression, som vil få mere tid med deres forældre. Stress koster årligt samfundet 27 milliarder kroner.

Hvis det at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv kunne reducere stress og udbrændthed til det halve, så har vi da så rigeligt råd til at opjustere vores forsvar helt uden at afskaffe St. Bededag. Og det er da en sikker vinder for alle – også det bæredygtige arbejdsliv. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00