Aaja Chemnitz: Grønland skal involveres langt mere i arktisforskningen

DEBAT: Forskning i Arktis skal prioriteres højere, men det er vigtigt, at Arktis og Grønland ikke bliver reduceret til et forskningsobjekt. Lokalforankring er afgørende, skriver Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Af Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Medlem af Folketinget

Arktis er the new kid in town på verdensscenen, og som den nyankomne får man, om man vil det eller ej, en hel del opmærksomhed. Vi bliver målt og vejet, og der bliver gjort overvejelser om, hvordan vi kan bruges i andres dagsordener - gode og dårlige. 

I et virvar af interesser og stormagter skal vi råbe meget, meget højt for at få et ord indført og dermed få indflydelse på egen tilværelse og skæbne. Og i Grønland er man ikke vant til at råbe højt. Men det betyder ikke, at man ikke har noget at sige.

Tværtimod mener jeg, at stemmen fra Arktis er vigtig for at forstå Arktis og skabe en udvikling med og for de folk, der bor i Arktis.

Jeg har derfor med stor interesse fulgt Altingets relevante debatserie om EU’s kommende revision af dens arktispolitik. Det er tydeligt, at jeg ikke er den eneste med overbevisningen om, at EU i en ny geopolitisk æra, som i særdeleshed er præget af internationale politiske spændinger, kan blive en enestående allieret for Arktis og omvendt.

Oddsene for en grøn og fredelig fremtid er tilmed markant forbedret med USA’s kommende præsidentskifte. Samlet set giver det håb. 

Timingen for en ny EU-politik for Arktis er god. Men hvilke muskler er det så, EU skal spille med for at udfylde den fredsskabende rolle, som mange af os har forhåbninger og visioner om?

Danske politikerer har negligeret området
Her stemmer jeg i koret, der hylder arktisforskningens uforløste potentiale. Det er desværre sådan, at der i Danmark ikke for alvor har været nævneværdig politisk interesse for at finansiere forskning i Grønland og Arktis.

Jeg tror, at en stærk EU-satsning på forskning kan være et vink med en vognstang til de danske politikere, som har negligeret området i alt for mange år.  

Forskning er et stærkt diplomatisk redskab, som kan skabe internationalt samarbejde og sikre fælles viden om processer, der sker i Arktis, herunder for eksempel klima og det udenrigspolitiske område. Det er i dag et uforløst potentiale. I hvert fald i Rigsfællesskabet.

Det forholder sig nemlig sådan, at grønlandsforskning primært har haft Grønland som forskningsobjekt, hvor blandt andet klimaforandringernes udfordringer udstilles, og samfundet bliver anskuet udefra. Konsekvensen er, at alle andre end landets egne forskningsinteresser bliver varetaget, samt at den viden, der bliver genereret, ikke altid når at forankres lokalt, før forskerne rejser tilbage med deres nye viden. 

Arktisforskning skal forankres lokalt
Grønland må i fremtidens forskningsprojekter gøres til en central aktør, og grønlandske forskningsinteresser skal tilgodeses - det er trods alt os, der bor i Arktis og står på første parket til de skræmmende konsekvenser af de hurtigste klimaforandringer i verden. Det kendskab er vigtigt i forskningen.

Det er afgørende, at Arktis og Grønland ikke endnu en gang bliver reduceret til et forskningsobjekt. For at undgå at vi fortsætter den tradition, har vi brug for gode venner. Venner, som er interesserede i, hvordan vi har det, hvad vi synes, og hvilke behov vi har. 

EU kan være den ven. For hvis EU’s nye politik for Arktis kan være med til at generere mere viden om blandt andet klima og udenrigspolitiske udviklinger i regionen, så vil det både være til gavn lokalt og internationalt.

Investeringer på vej, men der skal mere til
For nylig blev der afsat midler fra det danske forskningsforlig til etableringen af et nyt forskningscenter med fokus på klima- og udenrigspolitik. Centeret skal etableres i Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og har fået to millioner kroner til opstart i 2021. 

Den danske regering går dermed ind og støtter lokalforankret forskning i Grønland, og selvom jeg blev uendeligt glad for støtten til videnscenteret, så kan jeg godt undre mig over, at man ikke ser større værdi i forskningen.

Hvad hvis man satte storstilet ind på forskning i grøn omstilling i Arktis til et beløb nærmere 100 millioner kroner end sølle to?

Ikke desto mindre er det en god start, ligesom opstarten af en arktisk forskningshub. Som del af den netop indgåede forskningsaftale i Folketinget, så skal det afdækkes, hvor meget Danmark egentlig investerer i forskning i Arktis. Her tror jeg desværre, det bliver nedslående lidt.

Ønsker vi selv at forske i Arktis, så må Danmark og EU på banen i førertrøjen, så vi ikke bliver løbet over ende af Kina og andre lande.

Grønland ønsker at være en markant og afgørende aktør i den grønne omstilling og øge Grønlands og Rigsfællesskabets synlighed i verden. Vejen frem er lokal forankring og samarbejde med centrale udenlandske aktører til gavn for klima, diplomati og lavspænding i Arktis og resten af verden.

Karen Edelvang fra DTU skriver i sit indlæg i debatten, at danske forskere står klar - jeg skulle hilse fra Grønland og sige, at grønlandske forskere også står klar – lad os vidensopruste sammen! 

Forrige artikel Forsker: Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer Forsker: Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer Næste artikel Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis