Forskere: Fælles fodslag vil stille Kongeriget stærkere

RAPPORT: Klarhed over rigsdelenes interesser vil stille Kongeriget Danmark stærkere som udenrigspolitisk aktør, lyder det i ny analyse fra DIIS-forskere. De peger også på, at Danmark må forholde sig til USA's arktiske ønsker.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.) og Færøernes lagmand Barður á Steig Nielsen.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.) og Færøernes lagmand Barður á Steig Nielsen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Man kan ikke forvente, at man hverken fra grønlandsk eller færøsk side skulle kunne acceptere et sikkerhedspolitisk rationale, hvis ikke de har fået alle oplysninger forbundet med det rationale.

Mikkel Runge Olesen
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Fakta
Rapportens fem anbefalinger:

Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.

Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.

Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.

Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.

Kilde: Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis

Det danske kongerige kunne stå stærkere på den internationale scene, hvis Danmark, Grønland og Færøerne var bedre til at få afstemt de indbyrdes modstridende interesser end det er tilfældet i dag. Det er en af konklusionerne i en rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis, som Dansk Institut for Internationale Studier præsenterede mandag.

”Hvis Kongeriget skal kunne optræde mest effektivt som udenrigspolitisk aktør, så er det enormt vigtigt, at de tre rigsdele kan stå sammen og formulere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk linje. De økonomiske interesser for de enkelte rigsdele flugter ikke altid med Kongerigets sikkerhedspolitiske hensyn. Og så står man med en udfordring i form af at finde en mindelig løsning,” forklarer seniorforsker Mikkel Runge Olesen fra DIIS og fortsætter:

”I sådanne nogle situationer er det vigtigt, at alle tre rigsdele føler sig taget godt med på råd. Man kan ikke forvente, at man hverken fra grønlandsk eller færøsk side skulle kunne acceptere et sikkerhedspolitisk rationale, hvis ikke de har fået alle oplysninger forbundet med det rationale.”

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00