Debat

Forskere: Statslederne skal bruge COP26 til at afværge skrækscenarierne i Arktis

Selvom sandsynligheden for Golfstrømmens kollaps er relativt lille lige nu og her, er verdens statsledere nødt til at have de værst tænkelige scenarier i baghovedet, når de mødes til COP26 i Glasgow, skriver professor Andy Visser og sektionsleder ved DTU Karen Edelvang. 

Placeholder image
Hvis Golfstrømmen bryder sammen, kan en ny lille istid blive en realitet for Danmark, skriver Andy Visser og Karen Edelvang. Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Pressen har i kølvandet på den seneste FN-klimarapport fokuseret på en potentiel opbremsning eller endda et sammenbrud af Golfstrømmen. Er der noget om snakken, og er der videnskabelige beviser? Hvad betyder det for Danmark - skal vi være bekymrede?

Samtidig skriver klimaforsker og medlem af FN's klimapanel Thorsten Mauritsen i Altingets debat, at “skrækscenarier” forstyrrer debatten om klimaforandringerne i Arktis. Så hvad skal vi egentlig mene?

Temadebat

Arktis smelter med alarmerende hast - hvad gør vi nu?

Arktis sandsynligvis vil være “praktisk talt havisfri i september mindst en gang før 2050”. Sådan lyder en af de alarmerende hovedkonklusioner i den nye klimarapport, som FN’s Klimapanel, IPCC, præsenterede 10. august.

Hvad gør vi nu - og hvordan kan konkrete ændringer i den menneskelige adfærd være med til at sænke de galoperende temperaturstigninger og havisens hastige smelten?

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor en række eksperter og klimaaktører vil give deres bud på, hvordan klimaforandringerne i Arktis bedst håndteres, samt hvilke konkrete løsninger og initiativer verdens statsledere bør diskutere til det kommende FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland.

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor du kan læse indlæg fra blandt andre: 

  • Thorsten Mauritsen, klimaforsker og medlem af FN's Klimapanel (IPCC)
  • Eigil Kaas, professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet
  • Marit-Solveig Seidenkrantz, professor i geologi ved Aarhus Universitet
  • Niels Henrik Hooge, konsulent i miljøorganisationen Noah
  • Jens Hesselbjerg Christensen, medlem af FN's Klimapanel (IPCC) og professor ved Niels Bohr Insituttet på Københavns Universitet

Hvis du ønsker at deltage til debatten, kan du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på mauricio@altinget.dk for at høre om mulighederne for at indsende et bidrag. 

Det er klart, at vi ikke skal male skrækscenarier frem, hvor det ikke er på sin plads. På den anden side har de danske politikere i årevis – bedst illustreret med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der faldt i søvn til COP15 i Bella Center – ikke gjort noget, der virkelig batter.

Vi kan ikke blive ved med at stikke hovedet i busken eller vente på, at politikerne tager ansvar. Det kommer de ikke til, for de sidder kun fire år ad gangen. I øvrigt er de fleste i en alder, hvor de ikke kommer til at mærke de mest vidtrækkende konsekvenser af vores undladelsessynder i dag. Det er vores unges fremtid, der står på spil, og vi som voksne bør tage ansvaret på os nu.

Undersøgelser peger på muligt sammenbrud

Vi kender alle til den lille istid, der fandt sted mellem 1660 og 1850. Det lyder måske mærkeligt at tale om den lille istid her under klimakrisen, hvor vi generelt hører, at kloden varmes op. Men det er præcis, hvad et sammenbrud af Golfstrømmen kan betyde for Danmark.

Golfstrømmen er en del af den globale cirkulation af havstrømme, og den styrer det regionale klima i Nordeuropa. Klimaet i Nordeuropa er nemlig relativt mildt i forhold til de høje breddegrader, vi lever på i Danmark. Det skyldes, at der løber en strøm af varmt vand fra troperne tæt forbi vores kyster. Det kaldes i daglig tale Golfstrømmen, men er i virkeligheden en del af den nordatlantiske strøm.

Det varme vand flyder i overfladen, men efterhånden som det bevæger sig nordpå, afgiver det varme til atmosfæren, bliver afkølet og synker ned mod havbunden. Når det kolde vand er sunket ned på havbunden i havet mellem Grønland og Island, vender det og flyder sydpå som Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC)

Der er alt mulig grund til at tage den potentielle risiko for, at havstrømmene går amok i Nordatlanten alvorligt, når verdens statsledere drager til COP26 i Skotland.

Andy Visser og Karen Edelvang, hhv. professor og sektionsleder ved DTU Aqua

Det har tiltrukket mediernes opmærksomhed, at de seneste videnskabelige undersøgelser af tendenserne i havstrømmenes dynamik peger på et muligt sammenbrud af AMOC.

Disse undersøgelser anses for troværdige af forskerne, fordi de stemmer overens med en velkendt proces, der er sket tidligere – et såkaldt tipping point.

Muligt kollaps skal tages alvorligt

Geologiske data på havbunden indikerer, at lignende tipping-processer har fundet sted flere gange i de seneste 60.000 år. De var forårsaget af smeltevand fra det nordamerikanske isskjold, der ændrede den globale cirkulation af havstrømmene, og derfor fik temperaturen i Nordeuropa til at falde med ti grader i løbet af 100 år.

I dag er det den øgede tilførsel af iskoldt, fersk smeltevand fra afsmeltningen af Grønlands indlandsis, der udgør en lignende trussel.

Alle videnskabelige undersøgelser understreger, at sandsynligheden for et AMOC-kollaps er relativt lille. I betragtning af konsekvensernes alvor er det dog fortsat noget, man skal være meget opmærksom på. Parisaftalen blev udarbejdet med netop denne type bekymringer for øje.

Det betyder, at selvom sandsynligheden for et AMOC-kollaps er relativt lav nu, så vil sandsynligheden stige, hvis jordens gennemsnitstemperatur stiger med mere end to grader. Og det er præcist det scenarie, vi ser henimod, hvis ikke snart der bliver taget nogle seriøse beslutninger på klimaområdet af verdens ledere.

Der er derfor alt mulig grund til at tage den potentielle risiko for, at havstrømmene går amok i Nordatlanten alvorligt, når verdens statsledere drager til COP26 i Skotland.

De skal stå ved deres løfter om at leve op til forpligtelserne i Parisaftalen. Og vi opfordrer dem til at have det værst tænkelige scenarie i baghovedet, når årets vigtigste, internationale klimadebat løber af stablen i Glasgow.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser