Grønland styrer mod milliardunderskud på de offentlige finanser

Hvis ikke de grønlandske politikere gør noget drastisk snart, så vil der i den nære fremtid mangle 1,3 milliarder kroner om året i den grønlandske landskasse. Simpelthen fordi de offentlige udgifter bliver større og bloktilskuddet fra Danmark udgør en stadig mindre andel af de offentlige indtægter.

Sådan lyder advarslen i Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi.

Problemerne opstår fordi der bliver betydeligt flere ældre over de kommende årtier, mens et faldende folketal trækker i retning af mindre arbejdsstyrke og beskæftigelse. Flere ældre betyder stigende pres på udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje, pensioner med videre.

De offentlige indtægter kan imidlertid ikke følge med udgiftspresset, og de offentlige finanser er derfor ikke holdbare på længere sigt, pointerer Nationalbanken.

Det er udviklingen i Danmarks bloktilskud til Grønland, der er årsag til faldet i de offentlige indtægters andel af BNP i de kommende årtier.

Efter selvstyreloven bliver statens tilskud reguleret med dansk løn- og prisudvikling, og tilskuddet som andel af BNP bliver langsomt reduceret, da den grønlandske vækst i pris og lønninger i gennemsnit er højere end den danske vækst.

I midten af 1990’erne udgjorde bloktilskuddet omkring 35 procent af det grønlandske BNP. Den andel er faldet til cirka 20 pct. i 2023 og ventes at falde yderligere.