Professor: Statsledere skal løsne grebet om den frie forskning, hvis klimaet i Arktis skal reddes

COP26 i Glasgow skal bruges på at forbedre mulighederne for internationale forskningssamarbejder og ikke mindst til at give forskningen mere frie rammer, skriver professor i geologi Marit-Solveig Seidenkrantz.

Placeholder image
Hvis havisdannelsen mindskes, er der risiko for at den globale havcirkulation - og dermed Goldstrømmen - kan blive svagere, skriver professor i geologi ved Aarhus Universitet Marit-Solveig Seidenkrantz. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gennem de seneste årtier, har videnskaben klart påvist, at klimaet i disse år gennemgår en voldsom ændring. Samtidig har vi alle oplevet, hvordan klimaet og vejret har ændret sig. I Danmark har vi allerede set de første spæde indikationer på klimaforandringerne, som er i vente med mere ekstremt vejr med skiftende tørkeperioder, skybrud og større risiko for storme.

Temadebat

Arktis smelter med alarmerende hast - hvad gør vi nu?

Arktis sandsynligvis vil være “praktisk talt havisfri i september mindst en gang før 2050”. Sådan lyder en af de alarmerende hovedkonklusioner i den nye klimarapport, som FN’s Klimapanel, IPCC, præsenterede 10. august.

Hvad gør vi nu - og hvordan kan konkrete ændringer i den menneskelige adfærd være med til at sænke de galoperende temperaturstigninger og havisens hastige smelten?

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor en række eksperter og klimaaktører vil give deres bud på, hvordan klimaforandringerne i Arktis bedst håndteres, samt hvilke konkrete løsninger og initiativer verdens statsledere bør diskutere til det kommende FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland.

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor du kan læse indlæg fra blandt andre: 

  • Thorsten Mauritsen, klimaforsker og medlem af FN's Klimapanel (IPCC)
  • Eigil Kaas, professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet
  • Marit-Solveig Seidenkrantz, professor i geologi ved Aarhus Universitet
  • Niels Henrik Hooge, konsulent i miljøorganisationen Noah
  • Jens Hesselbjerg Christensen, medlem af FN's Klimapanel (IPCC) og professor ved Niels Bohr Insituttet på Københavns Universitet

Hvis du ønsker at deltage til debatten, kan du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på mauricio@altinget.dk for at høre om mulighederne for at indsende et bidrag. 

Det vil kræve investeringer i nye kloarker, havneanlæg og anden infrastruktur at håndtere dette – og som almindelige forbrugere kan vi også forvente dyrere forsikringspræmier. Desuden kan de nødvendige opgraderinger af infrastruktur også kun betales gennem skattebilletten.

Men selvom det er alvorligt, vil andre dele af verden blive endnu hårdere ramt af klimaforandringerne. Et af disse områder er Arktis.

Allerede nu ser vi en betydelig reduktion af havisen, og gletsjerne i Grønland er på hastig retur. Årsagen til, at Arktis bliver så påvirket, er netop havisen og gletsjernes afsmeltning. Isens hvide farve kaster sollyset tilbage og er med til at holde temperaturen nede. Når isen smelter, vil landjordens og havets mørkere farve optage mere varme og opvarmningen tager til. Men der er også en joker i spillet.

Klimaforhold kan sjældent genoprettes

Havisen er i dag med til at drive den globale havcirkulation og dermed også Golfstrømmen, som vi nyder godt af i Europa. Hvis havisdannelsen mindskes, er der risiko for at den globale havcirkulation - og dermed Goldstrømmen - kan blive svagere. Der er faktisk allerede indikationer på, at dette er ved at ske.

Ultimativt kan det faktisk betyde, at i stedet for et varmere klima i Europa, kan temperaturen falde med flere grader, og vi kan nå temperaturer, som vi ikke har set siden slutningen af sidste istid. Men hvor hurtigt sker denne klimaforandring, og er nogle af ændringerne, vi ser, blot tilfældige skift i vejret? Det kan videnskaben se ved at sammenligne målinger af temperatur, nedbør og havis over længere tid.

LÆS OGSÅ: Forsker: Skrækscenarier forstyrrer debatten om klimaforandringerne i Arktis

Strategiske satsninger er godt til at løse specifikke problemstillinger, men klimaforandringerne er et problem, som skal angribes fra mange vinkler.

Marit-Solveig Seidenkrantz, professor i geologi, Aarhus Universitet

Temperaturen i Europa er målt omkring halvandet århundrede år tilbage, mens der for havis i Arktis kun er detaljerede optegnelser tilbage til slutningen af 1970’erne. Men vi kan også analysere aflejringer fra havets bund, søer og fra indlandsisen, hvor de geologiske data fortæller os om fortidens klima. Her kan vi specielt se på, hvor hurtigt klimaet forandrer sig, og i hvor høj grad dyr og planter kan tilpasse sig.

Et af de resultater, vi har kunne påvise er, at den nuværende klimaforandring allerede startede så småt tilbage i 1830’erne, og at en vigtig faktor faktisk var den tidlige industrialisering og flytning fra land til by, som førte til en øget afbrænding af kul.

Vi kan også se, at der er stor forskel på, hvordan forskellige dyregrupper reagerer. Nogle kan tilpasse sig og ændrede forhold ret hurtigt, mens andre bukker under og forsvinder. De geologiske data og modelberegninger viser desuden, at forholdene sjældent kan genoprettes helt, selv hvis årsagen til klimaforandringen fjernes.

Detaljeret viden er vores bedste våben

Hvad kan vi så gøre herfra? Vi kan alle gøre vores til at bruge mindre og grønnere energi i hverdagen, og ”mange bække små”-udtrykket er ikke forkert i denne sammenhæng. Men der skal mere til.

Det kan ikke undgås at kræve udvikling og investeringer i ny grønnere teknologi, som eksempelvis geotermisk energi, biogas, vindmøller og udnyttelse af solenergi Der er også vigtige tiltag omkring opfangning og oplagring af CO2 i undergrunden. Ingen af disse tiltag kan imidlertid forventes at opstemme klimaforandringens tsunami helt.

Verden har stadig et konstant øget behov for energi, og naturligt nok vil den tredje verden nu også gerne have del i velstanden. Derfor får vi også behov for endnu mere viden om, hvad konsekvenserne af klimaforandringerne vil være for Danmark og for verden.

Hvis vi skal opbygge bedre og mere detaljeret viden, kræver det en indsats på mange fronter. En kombination af geologiske undersøgelser og klimamodelberegninger vil fortælle os, hvor hurtigt klimaet forandrer sig, og hvor stor risikoen er for tippe over i et helt andet type klima (for eksempel hvis Goldstrømmen aftager eller stopper), mens biologien vil give detaljeret information om, hvordan klimaændringen vil påvirke dyr og planter.

Jordbrugsforskere og landmænd kan sammen hjælpes med at udvikle landbruget, så det udleder mindre drivhusgasser, og hvordan det samtidig bedre kan modstå det ændrede klima. Byplanlæggere og ingeniører vil hjælpe med infrastruktur, og samfundsforskere, humanister og kulturlivet er vigtige for at hjælpe os alle med at tilpasse os et ændret samfund.

LÆS OGSÅ: Miljøorganisation: Danmark skal bringe EU på banen som arktisk miljøaktør

Morgendagens løsninger bygger på dagens grundforskning, og grundforskningens natur er netop, at man ikke altid er sikker på, hvor gennembruddet sker.

Marit-Solveig Seidenkrantz, professor i geologi, Aarhus Universitet

Grebet skal løsnes om den frie forskning

Dette er blot nogle enkelte eksempler, der skal illustrere, at vi alle skal og kan hjælpe til – og at vi ikke skal forvente, at der findes én simpel løsning, men at det vil være det lange seje træk. Men hvad bør statsledere og politikere så gøre?

Lidt naivt kan man sige, at det er vigtigt, at der arbejdes på løsninger på tværs af politiske overbevisninger og landegrænser, da klimaproblematikken er global. Klimaforandringens konsekvenser vil ikke kun ramme specifikke befolkningsgrupper. Vi er alle utålmodige for en løsning, men jeg vil opfordre til, at der ikke kun satses på én hest.

Vi skal selvfølgelig arbejde mod grøn teknologi, men det kan ikke gøre det alene. Der er også behov for bedre mulighed for dybdegående grundforskning inden for en bred vifte af fagligheder.

Derfor vil jeg kraftigt opfordre politikerne til at forbedre mulighederne for internationale forskningssamarbejder og ikke mindst til at give forskningen mere frie rammer. Strategiske satsninger er godt til at løse specifikke problemstillinger, men klimaforandringerne er et problem, som skal angribes fra mange vinkler.

Det er vigtigt, at politikerne i deres indsats husker, at morgendagens løsninger bygger på dagens grundforskning, og grundforskningens natur er netop, at man ikke altid er sikker på, hvor gennembruddet sker, eller hvad resultatet bliver.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser