Omstridt S-forslag om ny velfærdslov kommer til februar

I de kommende år skal det være lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre. Og det skal gælde, uanset om statsministeren hedder Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen eller noget tredje.

Det mener S-regeringen, som derfor nu gør alvor af et løfte fra valgkampen.

Tirsdag fremlagde regeringen listen over de love, den har tænkt sig at foreslå i den politiske sæson, der netop er skudt i gang. Og her fremgår det, at finansminister Nicolai Wammen (S) til februar vil fremsætte en 'Velfærdslov'.

"Lovforslaget har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre," står der i lovprogrammet.

Betyder velfærdsloven, at vi ikke må justere vores finanspolitik, hvis Danmark for eksempel bliver ramt af en økonomisk krise igen?

Sophie Løhde
Politisk ordfører, Venstre

Forslaget var en del af et velfærdsudspil, som Mette Frederiksen selv fremlagde i maj måned op til valget i juni.

"Vi har behov for at binde hinanden til masten inde på Christiansborg, sådan at alt det gode, der bliver sagt om velfærd, ikke kun bliver sagt i valgkampen. Vores bedste bud er en lov, sådan at en regering efter valget er tvunget til eksempelvis at ansætte flere medarbejdere, når der kommer flere ældre,” sagde Mette Frederiksen blandt andet ved den lejlighed.

På det tidspunkt viste de nyeste beregninger fra Finansministeriet, at der skal bruges godt 20 milliarder kroner mere på velfærd i 2025 end i dag for at opretholde samme velfærdsniveau − alene fordi der kommer flere børn og ældre.

Pengene skal tages fra det såkaldte økonomiske råderum, hvis det står til S.

V: Hvad hvis der kommer finanskrise?
Venstre lovede i valgkampen at lade det offentlige forbrug vokse i nøjagtig takt med børne- og ældreboomet. Men idéen om en decideret lov er partiet ikke begejstret for. 

"Venstre står selvfølgelig ved det velfærdsløfte, vi gav i valgkampen. Pengene til velfærd skal følge med, når der bliver flere børn og ældre. Men jeg må samtidig sige, at Mette Frederiksen, også når det gælder velfærdsloven, er totalt ukonkret," skriver politisk ordfører Sophie Løhde (V) i en sms.

Hun mener, der er flere ubesvarede spørgsmål:

"Hvorfor er der overhovedet brug for en velfærdslov, hvis regeringen alligevel har tænkt sig at bruge flere penge på velfærd? Og betyder velfærdsloven, at vi ikke må justere vores finanspolitik, hvis Danmark for eksempel bliver ramt af en økonomisk krise igen? Jeg kender ikke svarene. Og Socialdemokratiet har heller ikke kunne svare på det," skriver Løhde.

Opbakning fra DF og R
Støttepartierne Enhedslisten og SF er begge tilhængere af en velfærdslov.

I Radikale er leder Morten Østergaard mere forbeholden, men ikke helt afvisende.

"Vi har været med til at træffe de beslutninger, der gør, at der er et råderum, så man kan dække demografien. Og det er vi heller ikke kede af at forpligte os på. Nu har vi lige hørt statsministeren sige, at det hele ikke skal strande i lovgivning og bureaukrati. Så det vil nok være det, vi er på vagt over for i sådan et initiativ," siger han med henvisning til, at det var et gennemgående tema i Mette Frederiksens åbningstale, at politikerne skal holde sig fra unødvendig lovgivning.

Men "vi glæder os til at se et udspil fra regeringen," siger Østergaard.

Dansk Folkeparti er meget positive over for forslaget om en velfærdslov.

"Det er sød musik i vores ører. Vi har jo flere gange sagt til den tidligere regering, at man ikke bare skal give skattelettelser, når der er brug for flere penge til velfærd. Vi skal sørge for, at der følger penge med, når vi bliver flere ældre," siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).