Omstridt S-forslag om ny velfærdslov kommer til februar

LOVKATALOG: Regeringen vil efter nytår fremsætte en lov, der skal tvinge regeringen − uanset hvem den består af − til at afsætte nok penge til velfærd i takt med det stigende antal børn og ældre. Radikale og Venstre er skeptiske, men for Dansk Folkeparti er det "sød musik".

Statsminister Mette Frederiksen vil forpligte enhver regering til at lade velfærdsudgifterne følge det demografiske træk.
Statsminister Mette Frederiksen vil forpligte enhver regering til at lade velfærdsudgifterne følge det demografiske træk.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

I de kommende år skal det være lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre. Og det skal gælde, uanset om statsministeren hedder Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen eller noget tredje.

Det mener S-regeringen, som derfor nu gør alvor af et løfte fra valgkampen.

Tirsdag fremlagde regeringen listen over de love, den har tænkt sig at foreslå i den politiske sæson, der netop er skudt i gang. Og her fremgår det, at finansminister Nicolai Wammen (S) til februar vil fremsætte en 'Velfærdslov'.

"Lovforslaget har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre," står der i lovprogrammet.

Men jeg må samtidig sige, at Mette Frederiksen, også når det gælder velfærdsloven, er totalt ukonkret.

Sophie Løhde
Politisk ordfører, Venstre

Forslaget var en del af et velfærdsudspil, som Mette Frederiksen selv fremlagde i maj måned op til valget i juni.

"Vi har behov for at binde hinanden til masten inde på Christiansborg, sådan at alt det gode, der bliver sagt om velfærd, ikke kun bliver sagt i valgkampen. Vores bedste bud er en lov, sådan at en regering efter valget er tvunget til eksempelvis at ansætte flere medarbejdere, når der kommer flere ældre,” sagde Mette Frederiksen blandt andet ved den lejlighed.

På det tidspunkt viste de nyeste beregninger fra Finansministeriet, at der skal bruges godt 20 milliarder kroner mere på velfærd i 2025 end i dag for at opretholde samme velfærdsniveau − alene fordi der kommer flere børn og ældre.

Pengene skal tages fra det såkaldte økonomiske råderum, hvis det står til S.

V: Hvad hvis der kommer finanskrise?
Venstre lovede i valgkampen at lade det offentlige forbrug vokse i nøjagtig takt med børne- og ældreboomet. Men idéen om en decideret lov er partiet ikke begejstret for. 

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00