"Hvad er planen med resten af naturen?"

"Der bør laves en masterplan for at genskabe naturen i det åbne land. Det er vigtigt at gøre en indsats i Natura 2000-områderne, men det er ærgerligt, at regeringen vil bruge hele skytset i de områder, hvor man er forpligtet til at gøre en indsats. Vi savner initiativer til at rette op på naturen uden for Natura 2000-områderne," siger Michael Grell, leder af naturfaglig afdeling i Dansk Ornitologisk Forening.

Samme holdning har Danmarks Naturfredningsforening.
"Det er godt, at vi plejer naturen i Natura 2000-områderne, men det kan ikke stå alene. Vores frygt er, at naturen uden for Natura 2000-områderne fortsat vil blive forarmet. Hvis man vil opnå målet om gunstig bevaringsstatus, så må man også lave en indsats i resten af naturen. Man kan ikke bare vende det blinde øje til," siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Dør patienten? 
Organisationernes bekymring deles af Rasmus Ejrnæs, seniorforsker og ekspert i biodiversitet på DMU ved Aarhus Universitet. Han understreger, at han er begejstret for de 246 naturplaner.

"Det er første gang, at der er lavet en så gennemført naturplanlægning i Danmark. Det er et syvmileskridt fremad, og det er der grund til at rose," siger han.

Men der er skår i glæden. Han er bekymret over, at man ikke gør en indsats for at forbedre biodiversiteten i skovene, og han er er ligesom de grønne organisationer bekymret over, at man udelukkende fokuserer på indsatsen i  habitat-områderne, som kun dækker 7,4 procent af Danmarks landområde.

"Det er jo en meget beskeden del af landet, og man kan derfor frygte, at vi får en A- og en B-natur, hvor naturen uden for Natura 2000-områderne får lov at sejle," siger han og tilføjer, at Danmark er det land i EU, der har udpeget den næstmindste del af landet til habitat-område.

Det kan i værste fald betyde, at vi opfylder forpligtelserne i forhold til habitatdirektivet, men at vi ikke opfylder direktivets formål, fordi naturen - når vi ser på hele landet - går tilbage. Så har vi brugt en masse midler på naturen i særlige områder, men patienten er desværre død i mellemtiden.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DMU

Habitatdirektivet forpligter Danmark til at gøre en indsats i habitat-områderne, men direktivets formål er at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i hele landet.

"Det kan i værste fald betyde, at vi opfylder forpligtelserne i forhold til habitatdirektivet, men at vi ikke opfylder direktivets formål, fordi naturen - når vi ser på hele landet - går tilbage. Så har vi brugt en masse midler på naturen i særlige områder, men patienten er desværre død i mellemtiden," siger Rasmus Ejrnæs.

Indsatsen kan justeres 
Naturplanerne skal medvirke til, at Danmark lever op til habitatforpligtelserne. Direktivet forpligter Danmark til at lave en aktiv naturforvaltning i de udpegede Natura 2000-områder, som skal bidrage til, at arter og naturtyper samlet set og på nationalt niveau bevæger sig mod en gunstig status. Når Danmark skal indrapportere naturens status, er det som en samlet vurdering af, hvordan de udvalgte arter og naturtyper har det på nationalt plan.

Men i By- og Landskabsstyrelsen understreger kontorchef Flemming Nielsen, at udpegningen og forvaltningen af Natura 2000-områderne netop er lavet med henblik på at kunne bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus.

"Når vi laver den nationale afrapportering hvert 6. år, kan vi vurdere, om den indsats, vi samlet set laver inden for Natura 2000-områderne og uden for områderne, er nok til at bevæge naturen i den rigtige retning. Hvis ikke, må vi forholde os til, om der er behov for at justere indsatsen, men man skal i den forbindelse være opmærksom på, at nogle resultater viser sig hurtigt, efter man har gjort en indsats, mens andre indsatser først kan give resultat efter en årrække," siger han.