"Hvad er planen med resten af naturen?"

Det kan i værste fald betyde, at vi opfylder forpligtelserne i forhold til habitatdirektivet, men at vi ikke opfylder direktivets formål, fordi naturen - når vi ser på hele landet - går tilbage. Så har vi brugt en masse midler på naturen i særlige områder, men patienten er desværre død i mellemtiden.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DMU

I sidste uge lød startskuddet til en storstilet natur-indsats, da 246 naturplaner blev sendt i høring. Men nu efterlyser de grønne organisationer endnu en plan - nemlig en plan for, hvad der skal ske med al den natur, der ligger uden for de Natura 2000-områder, som naturplanerne fokuserer på.

"Der bør laves en masterplan for at genskabe naturen i det åbne land. Det er vigtigt at gøre en indsats i Natura 2000-områderne, men det er ærgerligt, at regeringen vil bruge hele skytset i de områder, hvor man er forpligtet til at gøre en indsats. Vi savner initiativer til at rette op på naturen uden for Natura 2000-områderne," siger Michael Grell, leder af naturfaglig afdeling i Dansk Ornitologisk Forening.

Samme holdning har Danmarks Naturfredningsforening.
"Det er godt, at vi plejer naturen i Natura 2000-områderne, men det kan ikke stå alene. Vores frygt er, at naturen uden for Natura 2000-områderne fortsat vil blive forarmet. Hvis man vil opnå målet om gunstig bevaringsstatus, så må man også lave en indsats i resten af naturen. Man kan ikke bare vende det blinde øje til," siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Dør patienten? 
Organisationernes bekymring deles af Rasmus Ejrnæs, seniorforsker og ekspert i biodiversitet på DMU ved Aarhus Universitet. Han understreger, at han er begejstret for de 246 naturplaner.