Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

PENGEJAGT: Satspuljeprojekter er udset til at trække en stor del af læsset, når Beskæftigelsesministeriet skal finde konsulentbesparelser for 52 millioner kroner i 2021. Blå blok beskriver forhandlingerne som mudrede og kritiserer regeringen for at drive rovdrift på satspuljemidler.

Peter Hummelgaard flankeret af en del af de beskæftigelsesordførere, som lige nu forhandler om at fordele konsulentbesparelser for 52 millioner kroner.
Peter Hummelgaard flankeret af en del af de beskæftigelsesordførere, som lige nu forhandler om at fordele konsulentbesparelser for 52 millioner kroner.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Penge, som oprindeligt var afsat til at hjælpe socialt udsatte, skal i stedet gå til at indfri regeringens mål om at spare på statens forbrug af konsulenter.

Det fremgår af interne bilag, som indgår i forhandlingerne om fordeling af konsulentbesparelserne på Beskæftigelsesministeriets område, som Altinget er i besiddelse af.

Ud af de 52 millioner kroner, som ministeriet skal spare på konsulentregningen i 2021, hentes knap halvdelen fra driftsområdet - det vil sige ministeriet selv, Arbejdstilsynet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og andre enheder under departementet.

Den anden halvdel af besparelserne - 27,4 millioner kroner i 2021 - skal ifølge regeringens oplæg hentes fra puljemidler, hvor størstedelen er afsat i forbindelse med tidligere satspuljeforlig.

Kreativiteten er voldsomt stor, når regeringen skal udmønte deres konsulentbesparelser. 

Hans Andersen
Beskæftigelsesordfører, Venstre

For eksempel hentes ti millioner kroner i 2021 fra bevillingen afsat til "udbredelse af virksomheders sociale ansvar", mens 15 millioner i 2022 hentes fra "investering i udsatte og syge borgere på kanten af arbejdsmarkedet", og næsten 20 millioner i både 2023 og 2024 kommer fra bevillingen til "særlige indsatser" (se mere i tabel længere nede på siden).

Partierne i blå blok kritiserer regeringen for at gå alt for kreativt til værks i jagten på konsulentbesparelser.

"Kreativiteten er voldsomt stor, når regeringen skal udmønte deres konsulentbesparelser. Venstre vil ikke lægge ryg til at tage penge, som er afsat i tidligere satspuljeaftaler, og som burde gå til en social indsats for at skabe et rummeligt arbejdsmarked," siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.

DF: Forhandlinger er en rodebunke
Jagten på konsulentkroner i Beskæftigelsesministeriet udgør et hjørne af regeringens samlede behov for at barbere statens konsulentforbrug med over 800 millioner kroner i 2021.

625 millioner kroner udspringer af finanslovsaftalen fra sidste år, som regeringen og støttepartierne blandt andet valgte at finansiere ved at svinge sparekniven over statens konsulenter.

Dokumentation

Kan man bare bruge af satspuljen?

Ja, da satspuljeforliget er opsagt, kræver det kun et flertal i Folketinget, hvis man som i Beskæftigelsesministeriets tilfælde vil omprioritere midler, som er afsat til et særligt formål i forbindelse med en satspuljeaftale.

Siden nedlæggelsen af satspuljen i 2018 har der hersket en del forvirring om, hvorvidt hele den gamle satspuljekreds (alle partier på nær Enhedslisten og Nye Borgerlige) fortsat havde vetoret i forhold til de projekter, som fortsat finansieres af satspuljen.

Af dette svar fra tidligere finansminister Kristian Jensen til Finansudvalget fremgår det dog sort på hvidt, at opsigelsen af forliget indebærer, at den aktuelle satspuljeforligsbinding på eksisterende satspuljebevillinger ophører.

"Som følge af opsigelsen af forliget vil et simpelt flertal i Folketinget – med virkning fra efter næste valg til Folketinget – dog kunne foretage ændringer i aftalte initiativer uden at søge opbakning hos de hidtidige satspuljeforligspartier," konkluderer Finansministeriet i 2018.

Regeringen kan altså frit bruge satspuljebevillinger til at indfri konsulentbesparelser eller alt muligt andet, så længe de kan skaffe 90 mandater bag sig.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00