"2020’erne bliver civilsamfundets årti – og vi har ikke råd til at fejle"
INTERVIEW: Vores verden står over for gennemgribende forandringer. Og civilsamfundets bidrag er afgørende for, at vi slipper helskindet igennem. Men det kræver, at civilsamfundet tager udfordringen op og selv forandrer sig, siger britiske Julia Unwin.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfund”Vi står på tærsklen til en verdensomspændende krise.”
Ordene blev leveret i et afdæmpet tonefald, der stod i skærende kontrast til det alarmistiske budskab. Og afsenderen på talerstolen mindede mest af alt om en bankdirektør, der aflægger beretning ved den årlige generalforsamling. Men Julia Unwin var ikke kommet til DGI Byen i København for at tale om kursskæring og rentemarginaler.
”Vi er på vej ind i et årti med ekstraordinær ustabilitet,” sagde hun:
”Økonomisk usikkerhed truer de vestlige lande. Vi kommer til at se effekten af klimaforandringerne. Og sammenhængskraften i vores samfund forvitrer, samtidig med at tilliden til vores politikere falder.”
Der vil være organisationer, som mener, at de kan fortsætte med at gøre, som de altid har gjort. Men det, mener jeg, er en meget risikabel tilgang.
Julia Unwin
Formand, Civil Society Futures
Julia Unwin kiggede ud over salen:
”Verden forandrer sig med lynets hast," sagde hun:
Vi har været alt for ydmyge. Det skal vi gøre op med. I stedet skal vi sætte endnu mere ambitiøse mål for vores samfundsbidrag.
Julia Unwin
Formand, Civil Society Futures
"Men det er netop i tider med hastig forandring, at civilsamfundet viser sit værd. Det er der, vi er bedst.”
Dette koncentrat af Julia Unwins oplæg ved Civilsamfundets Fællesdag klingede stadig i mine ører flere uger efter. Hendes tale var som en drejebog til en Hollywood-film: Verden er af lave og har brug for en helt. Helten er civilsamfundet. Men for at løse sin opgave er helten nødt til at gøre nogle alvorlige erkendelser, rette op på sine fejl og kompensere for sine mangler.
Derfor bad jeg om et interview.
Civilsamfund
Erhverv
