7 ud af 10 lokalpolitikere: I min kommune trumfer økonomi jævnligt hensynet til borgernes behov

Mere end 70 procent af lokalpolitikerne oplever jævnligt, at økonomiske hensyn vægter højere end borgernes behov, viser rundspørge. Tendensen er størst på det specialiserede socialområde og i ældreplejen. Socialrådgivere oplever dagligt, at der ikke er penge nok til at give den rigtige hjælp, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening. 

Der har den seneste tid været stort pres på for at få tilført ekstra midler til handicapområdet. KL pressede på for at tilført 5 milliarder kroner ekstra ved økonomiforhandlingerne, men den store økonomiske saltvandsindsprøjtning udeblev. Det førte efterfølgende til kritik ved en demonstration foran Christiansborg.
Der har den seneste tid været stort pres på for at få tilført ekstra midler til handicapområdet. KL pressede på for at tilført 5 milliarder kroner ekstra ved økonomiforhandlingerne, men den store økonomiske saltvandsindsprøjtning udeblev. Det førte efterfølgende til kritik ved en demonstration foran Christiansborg.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Simon LesselFreja Søgaard

Manglede omsorg i ældreplejen og personale, der skal løbe hurtigere, end de kan. Faglige vurderinger, der tilsidesættes til fordel for økonomi, og beretninger fra forældre om årelange udskydelser af udredninger af børn.

Det er ofte virkeligheden ude i kommunerne, når der skal træffes afgørelse om, hvor ofte der er råd til rengøring hos ældre borgere eller hjælpemidler til personer med handicap.

“Helt basalt har vi i en række kommuner det problem, at der ikke er nok penge til at levere det niveau af service, som man burde,” siger Jens Henrik W. Thulesen Dahl, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og en del af byrådet i Assens Kommune.

Jens Henrik Thulesen Dahl er ikke alene om den oplevelse. 72 procent af landets byrådsmedlemmer svarer i en rundspørge foretaget af Altinget, at de oplever, at økonomiske hensyn jævnligt vægter højere end hensynet til borgernes behov.

Det er også tilfældet i Egedal Kommune, hvor Vicky Holst Rasmussen (S) er formand for social- og sundhedsudvalget.

”Nogle gange holder man fast i et strå for at overholde budgetterne,” siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat, inden hun fortsætter sin uddybning af udviklingen, som hun kalder en skævvridning: 

”Selvfølgelig skal kommunen overholde budgetterne, men måske er budgetterne så stramme, at det kan være svært at føre socialrådgiverens faglige vurdering ud i livet.” 

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Ekspert: Det er kommunalpolitikernes lod
Tendenserne i rundspørgen overrasker ikke Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive. Han kalder hårde økonomiske prioriteringer mellem forskellige velfærdsområder for et grundvilkår i kommunalpolitik.

Samtidig understreger Kurt Houlberg, at svarene i rundspørgen formentlig ikke vil se meget anderledes ud, hvis kommunerne fik tilført to eller fire milliarder kroner mere.  

”Det er et lod i kommunalpolitik, at der skal prioriteres. Det betyder, at økonomiske hensyn altid spiller ind,” siger han.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) skriver i en mail til Altinget, at hensynet til økonomien aldrig må overskygge, at mennesker, der ikke kan klare sig selv, får den rette hjælp. Ministeren peger på den tidligere borgerlige regering som årsag til kommunernes pressede økonomi:

”Vi kommer ikke uden om, at kommunerne har været presset på økonomien efter mange år med en borgerlig regering, der har været mere optaget af at give skattelettelser end af at lade velfærdskronerne følge med, når der bliver flere ældre og børn.” 

Hun peger på, at regeringen med de seneste tre års økonomiaftaler har forsøgt at vende udviklingen.

”I de seneste tre økonomiaftaler har vi løftet kommunernes økonomi med 4,6 milliarder kroner, som er mere end i de 10 år, før regeringen kom til tilsammen. Vi har samtidig taget vigtige skridt for at styrke retssikkerheden,” skriver ministeren.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Det handler om værdighed og respekt
Det er især på ældreområdet og i sager om hjælp og støtte til borgere med handicap, at lokalpolitikerne oplever de økonomiske hensyn trumfe hensynet til borgerne, viser rundspørgen. 64 % af de lokalpolitikere, der har svaret ja til, at økonomi jævnligt trumfer hensynet til borgernes behov, svarer, at de oplever det ske i sager om hjælp og støtte til borgere med handicap. På ældreområdet er det 70 procent.

De økonomiske prioriteringer ude i kommunerne har medlem af social- og sundhedsudvalget, Mona Madsen, i Rudersdal Kommune også modtaget beretninger om. Hun nævner blandt andet fortællinger om, hvordan lægefaglige vurderinger på børneområdet tilsidesættes, når sagerne lander på visitationsudvalgets bord.

”Jeg har hørt nogle helt forfærdelige tilfælde om børn med klare diagnoser, der alligevel er blevet anbragt i en normal børnehave. På skoleområdet kan det være det samme,” siger Mona Madsen, der stiller op for Lokallisten.

På ældreområdet betyder hensynet til økonomien ifølge Jens Henrik W. Thulesen Dahl, at ældre borgere får gjort rent for sjældent, og at personalet har for travlt, når de kommer ud til borgerne.

Det er uværdigt, hvis man ikke kan få ordentlig hjælp til rengøring

Helge Bo Jensen
Byrådsmedlem for Enhedslisten i Albertslund Kommune

“Der er ikke tid til omsorg, til at tale med den ældre eller at gå en tur. Og der er ikke ressourcer til bare at leve op til den mest fundamentale pleje,” siger han.

Samme toner lyder det fra Helge Bo Jensen (EL), der er medlem af social- og sundhedsudvalget i Albertslund Kommune.

“Borgerne får en dårligere livskvalitet. Det er uværdigt, hvis man ikke kan få ordentlig hjælp til rengøring, og det er for usselt, hvis vi som samfund ikke er i stand til at yde noget omsorg, der ikke nødvendigvis handler om at gøre rent eller hjælpe folk med de helt basale ting,” siger han og tilføjer:

“Det er et spørgsmål om værdighed og respekt.”

Ældre Sagen: Der er langt fra kommunernes ord til realiteten
Der er dog åbenlyse forklaringer på, hvorfor det ofte netop er her, byrødderne oplever, at økonomiske hensyn trumfer borgernes behov, vurderer Kurt Houlberg.

På ældreområdet bliver der både flere ældre, og de lever også længere. Og på det specialiserede socialområde er der et stigende antal borgere med psykiatriske diagnoser og andre borgere, som oplever behov for støtte. Det øger presset på økonomien yderligere og er den primære årsag til, at lokalpolitikerne oplever udgiftspresset ekstra intenst på de to områder, forklarer Kurt Houlberg.

”Der er en oplevelse af, at der er flere borgere, der har behov for hjælp, og at man ikke har mulighed for at honorere dem i samme udstrækning, som man ville ønske, man kunne,” siger han.

Både hos Ældre Sagen og Dansk Socialrådgiverforening genkender de tendenserne fra rundspørgen.

Michael Teit Nielsen, vicedirektør ved Ældre Sagen, fortæller desuden, at en ny analyse viser, at ældre får markant mindre hjælp i dag, end de gjorde for 10 år siden.

“Det er ikke, fordi behovene har ændret sig, men fordi kommunerne ikke vil prioritere det.”

Samtidig pointerer han, at kommunerne på børne- og skoleområdet er blevet pålagt minimumsnormeringer, men at det samme ikke gør sig gældende på ældreområdet.

“Der er ikke nogen nedre grænse. Det bekymrer os,” siger han og tilføjer:

“Kommunerne kan have alle deres poetiske hjemmesider om, at det er så vigtigt med værdighed, at vi elsker vores ældre borgere, og at de skal have velduftende mad af friske, økologiske råvarer. Men hvis realiteterne er, at man kun kan få gjort rent én gang hver tredje eller fjerde uge, og man får 14 styks mikroovnsmåltider stablet op foran ens hoveddør, så er der langt fra de smukke ord på hjemmesiderne til den barske realitet ude i de små hjem.”

Læs også

Borgere får ikke den rigtige hjælp
Svarene i rundspørgen overrasker heller ikke formand i Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup. Han får også tilbagemeldinger fra socialrådgiverne på børne- og voksenhandicapområdet, der fortæller, at de oplever, hvordan økonomien vægter højere end de faglige vurderinger, der bliver foretaget.

Socialrådgiverne sidder hver dag og oplever en økonomisk virkelighed, hvor der ikke er penge til at give den rigtige hjælp

Mads Bilstrup
Formand i Dansk Socialrådgiverforening

Det er især, når socialrådgiverne efter måneders gennemgang af sager på børne- og voksenhandicapsager sender deres faglige vurdering af sted til kommunens visitationsudvalg, at de oplever, at kommunens økonomi vægter højere end socialrådgiverens vurdering, forklarer socialrådgivernes formand.

”Mine medlemmer fortæller, at tilbagemeldingen fra visitationsudvalget ofte er, at de skal finde et tilbud, der er mindre indgribende. Eller sagt på en anden måde: De skal finde et tilbud, som også er mindre omkostningsfuldt,” siger han.

Ifølge Mads Bilstrup er en af årsagerne, at økonomien ikke er fulgt med den vækst i antallet af borgere med psykiatriske diagnoser og komplicerede handicap, som socialrådgiverne oplever ude i kommunerne.

”Socialrådgiverne sidder hver dag og oplever en økonomisk virkelighed, hvor der ikke er penge til at give den rigtige hjælp. Både til børn og voksne med handicap,” siger han. 

Der er kommunalvalg tirsdag d. 16. november. 

FAKTA - Kommunal Rundspørge 2021, Altinget

Sådan har vi gjort

Altinget har forud for det kommende kommunalvalg foretaget en rundspørge blandt landets kommunalpolitikere, hvor vi sætter fokus på rammerne og arbejdsvilkårene for det politiske virke i en kommunalbestyrelse.

Rundspørgen er sendt på mail til i alt 2.413 kommunalpolitikere i perioden fra juli til august 2021, og 1.046 af dem har svaret. Alle besvarelser er anonyme, medmindre respondenten selv har angivet andet.

Af de 1.046, der har besvaret rundspørgen, har 958 angivet, hvilken region de kommer fra. 25,8 procent (247) kommer fra en kommune i Region Hovedstaden, 17,6 procent (169) fra Region Sjælland, 27,9 procent (267) fra Region Syddanmark, 16,8 procent (161) fra Region Midtjylland og 11,9 procent (114) fra en kommune i Region Nordjylland.

Et af spørgsmålene lød: "Jeg oplever jævnligt, at økonomiske hensyn overtrumfer hensynet til borgernes behov"

72,07% svarede 'Ja' (689 besvarelser)

27,93 % svarede 'Nej' (267 besvarelser)

I alt svarede 956 lokalpolitikere på spørgsmålet.

Svarede man ja til ovenstående spørgsmål, blev man mødt af følgende spørgsmål: "Hvis ja: I hvilke tilfælde? (Marker én eller flere valgmuligheder)

64,27 % svarede 'I sager om hjælp og støtte til borgere med handicap'

70,2 % svarede 'Ældrepleje'

58,19 % svarede 'Specialundervisning'

51,41 % svarede 'Folkeskole'

41,67 % svarede 'Daginstitutioner'

15,68 % svarede 'Andet'


Kilde: Egen research

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør, Ældre Sagen, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.D. i økonomi (Københavns Uni. 1989)

Mads Bilstrup

socialrådgiver

0:000:00