Ahlers gør status: Vi skal turde prioritere grøn forskning over andet

Artiklen er første gang bragt 26. juni.

”Det er helt vildt frustrerende!” udbryder Tommy Ahlers (V) og gestikulerer så voldsomt, at kontorstolen glider væk fra bordet og længere ud i rummet.  

Snakken er netop faldet på, at han snart bliver tvunget til at forlade sit kontor og sin ministerpost.  

”Jeg er lige begyndt at opbygge de relationer, som betyder, at man får en fornemmelse af, hvad der rører sig, og hvad der er brug for på området,” siger han og trækker sig selv og stolen hen mod bordet igen.  

Selvom Venstre ikke har siddet med ved bordet i de dage, hvor S-leder Mette Frederiksen har kæmpet for at danne regering, har forhandlingerne alligevel trukket skygger ind i Forskningsministeriet. Som fungerende minister har Tommy Ahlers været lige så meget på pinebænken som resten af Danmark.

Men natten til onsdag lagde Mette Frederiksen officielt drømmen om en SV-regering i graven, da hun sammen med resten af partierne fra rød blok præsenterede den ”politiske forståelse”, som baner hendes vej til Statsministeriet.

Der er et sted, hvor jeg ikke ramte den, og det irriterer mig stadig.

Tommy Ahlers
Fungerende uddannelses- og forskningsminister (V)

Dermed blev det endeligt. Tommy Ahlers skal forlade ministerkontoret i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stoltheden og irritationen
For lidt over et år siden var Ahlers en uprøvet politisk kraft.  
5. juni bragede han ind i Folketinget med over 26.000 personlige stemmer.  

Han har også fået flere politiske præstationer med i rygsækken. Den, han selv er mest stolt af, er reformen om mere fleksible universitetsuddannelser. Den betød både et farvel til karakterbonussen på 1,08 til dem, der læste videre hurtigt, at retskravet blev udvidet, og at der kommer en ny 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. 

”Det var noget, jeg selv kæmpede hjem og fik et bredt flertal bag, som gør, at det er levedygtigt,” siger han.  

På den modsatte fløj er der også ting, Tommy Ahlers ærgrer sig over, at han ikke fik taget fat på.  

Det tæller både lærer- og pædagoguddannelsen, et nyt optagelsessystem og at løsne mere op for fleksibiliteten i uddannelsessystemet.  

”Sådan vil man nok altid have det. Men ting tager tid, især når det drejer sig som komplekse ting som eksempelvis optagelsessystemet,” siger han. 

I din ministertid har du talt rigtig meget om et opgør med perfekthedskulturen. En ting er at sætte gang i en debat. Har du været god nok til at skrue på knapperne i forhold til at skabe en reel forandring? 

”Det tror jeg. Men der er et sted, hvor jeg ikke ramte den, og det irriterer mig stadig,” siger han.  

”Det er uddannelsesloftet – eller som det jo rigtigt hedder: Begrænsning af dobbeltuddannelse for ikke at bruge kritikernes retorik,” siger han.

Egentlig giver det mening, at man ikke kan tage to uddannelser på samme niveau lige i streg, forklarer Ahlers. Men der er et problem i selve signale

”Rationalet er sundt nok, og det gør, at vi kan finansiere et bedre dagpengesystem. Men det er et eksempel på, at der er noget strukturelt, som sender et signal om, at du ikke må lave fejl. Jeg kunne bare ikke finde finansieringen til at afskaffe det.” 

Alligevel endte det med, at Venstre under valgkampen også meldte sig blandt de partier, som var klar til at afskaffe netop uddannelsesloftet. Tommy Ahlers afviser dog, at der var tale om valgflæsk.  

”Andre partier kom med nye og gamle udmeldinger i forhold til uddannelsesloftet. I den forbindelse blev vi også spurgt. Der sagde vi så vores principielle holdning, som er, at hvis nogen finder en ordentlig finansiering, vil vi ikke stå i vejen for at afskaffe det. Det er ikke valgflæsk,” siger han.  

Besparelser gik ikke for vidt 
Et andet emne, der også prægede debatten under valgkampen, var afskaffelsen af omprioriteringsbidraget.  

Med partileder Lars Løkke Rasmussens velfærdsløfte, som kom i valgkampens første uge, var Venstre nu også klar til at afskaffe besparelserne allerede fra næste år. Indtil da var der ellers lagt op til at lade de årlige besparelser på to procent fortsætte som minimum til og med 2021.  

Gik I for vidt i forhold til at spare på uddannelse? 

”Nej. Men det er helt rigtigt, at det stopper nu. De steder, de kunne finde besparelserne, uden at det gik for meget ud over de studerende, er taget. Så det vil medføre forringelser, vi ikke kan stå inde for, hvis det fortsætter. Vi kunne godt spare de otte procent, som vi har gjort på et tidspunkt, hvor vi også har fået flere studerende ind. Universiteterne får jo den vej flere penge på grund af taxameterordningen, og studerende nummer 50 koster ikke lige så meget som studerende nummer et, når du allerede har en underviser og et lokale.”  

Men kan du følge argumentationen om, at der stadig er færre midler per studerende i det samlede billede, og det rammer kvaliteten på et tidspunkt? 

”Ja, og derfor er jeg glad for, at det stopper.” 

Flere penge til grøn forskning 
Når det kommer til forskningsområdet, er Tommy Ahlers også glad for, at forskningsmidlerne er oppe på 23 milliarder kroner om året. Hvis målsætningen om at bruge mindst en procent af BNP på forskning fortsætter, betyder det også, at der hvert år vil være flere penge at gøre godt med. Hvis det står til Venstre, skal de bruges på at give flere midler til grøn forskning.   

”Vores tilgang til forhandlinger om forskningsreserven vil fremover være, at vi skal bruge en væsentlig del af de øgede midler til at prioritere grøn forskning,” siger han.  

Nogle har den bekymring, at midlerne til den grønne forskning vil blive øget på bekostning af andre områder. Hvad hvis vi står i en situation, hvor vi ikke har økonomisk vækst? 

”Det har vi ikke lagt os fast på. Men vi skal turde at sige, at vi prioriterer den grønne forskning, hvis ikke vi har økonomisk fremgang. Klimakrisen er en af de store problemer, så det kan godt være, vi kommer i en situation, hvor nogle forskningsområder får lidt mindre. Når det er sagt, har vi også brug for det tværfaglige, når vi taler grøn forskning. Det handler ikke kun om teknologi. Vi skal også vide, hvordan man skaber adfærdsændringer. Her er det sociologerne og antropologerne, vi skal have fat i.”   

Anbefalinger til ny minister 
Ahlers er ikke meget for pege på, hvad han ser som de største udfordringer for det område, som han har siddet med ansvaret for i lidt mere end et år. Han er fungerende, men ikke desto mindre afgående minister, som han selv formulerer det. Det er ikke ham, der skal udstikke retningen for området fremover − og det respekterer han. 

Men han vil gerne give par råd til en eventuelt ny minister, når man går ham lidt på klingen.

Først og fremmest mener han, at der skal følges op på arbejdet med at lave både en bedre lærer- og pædagoguddannelse.  

Samtidig påpeger han, at der er brug for mere tillid til både institutionerne og de studerende.  

”De studerende må selv vælge, hvornår de søger ind på deres uddannelse, og de må sammensætte dem på forskellige måder, så vi får noget mere fleksibilitet. I forhold til institutionerne skal vi også udvise dem mere tillid. Vi har uddelegeret et samfundsansvar til dem. Vi må tro på, at de kan løfte den opgave. Derfor så jeg gerne, at vi fandt nogle mere enkle måder at måle dem på,” siger han.  

Han forklarer, at man bør måle på langt færre ting, når uddannelserne skal akkrediteres. Han foreslår blandt andet, at man i højere grad bruger de studerende og spørger dem, om de føler, at de lærer noget på uddannelserne.  
  
”Derudover bør man fortsætte arbejdet med at opdyrke samarbejdet mellem de offentlige og private forskningsfonde. Det fik vi taget hul på med forum for forskningsfinansiering. Hvis man kan fortsætte det og få dem til at arbejde sammen, vil det være en kæmpe fordel.” 

Drømmeordførerskab? 
Da Tommy Ahlers gik ind i politik, var det med en konkret opgave på hånden. 
Han skulle være minister. Men hvad skal der ske, når han ikke skal være det længere?

Når man spørger ham, er der ingen tvivl om, at det stadig er et område, der står ham nært, og som han vil kæmpe for – særligt i forbindelse med klima og miljø.  

”Her taler vi både i forhold til, hvordan vi får investeret og forsket, men også hvordan vi får erhvervslivet til at byde ind,” siger han.

Han vil dog ikke afsløre, hvad hans drømmeordførerskab er.  

”Den tager jeg internt,” smiler han.