Portræt af Tommy Ahlers: Jokeren, der skal hjælpe Løkke forlæns ind i fremtiden

Tre mænd i mørke jakkesæt er trådt frem fra mængden foran den olivengrønne port på Amalienborg Slotsplads.

Traditionen foreskriver, at det er fremgangsmåden, når manden i midten ønsker at pille ved startopstillingen i regeringen.

Ingen med basal politisk interesse kan være i tvivl om, hvem jakkesættet til venstre for statsministeren tilhører. Jakob Ellemann-Jensen har fået indprentet faderens politiske arvegods i mundvigene, der omkranser det evigt gavtyveagtige smil.

Ligeledes er den tilbagekomne Eva Kjer Hansen et betryggende bekendtskab. Men manden til højre for Lars Løkke Rasmussen: Hvem er han?

Et alvorligt slips til en stor dag
Det dybblå slips indikerer, at han forstår situationens alvor. Der er ingen grund til at vække opsigt på første arbejdsdag.

Navnet er Tommy Ahlers. En såkaldt serieiværksætter, som har tjent gode penge på en række vellykkede erhvervseventyr. Og den seneste tid har han opbygget en begrænset folkelighed som dommer i DR’s reality-serie Løvens Hule – en slags X Factor for iværksættere.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Tommy har en masse kvalifikationer i forhold til diskussionen om fremtidens arbejdsmarked. Bare han ikke bliver kvalt i det politiske system og det pligtarbejde, der også følger med at være politiker og ikke mindst minister.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

“Tommy er visionær og fremtidsorienteret og den helt rigtige mand til at blive sat i spidsen for det vigtige arbejde med at føre dansk uddannelses- og forskningspolitik ind i fremtiden,” annoncerer statsministeren foran den blitzende ansamling.

Han har lært ham at kende som del af regeringens Disruptionråd, som han sørgede for at gøre sig selv til formand for.

“Jeg er glad for, at Tommy har accepteret at bevæge sig fra den ene løvens hule til den næste med hud og hår,” siger han med smil på læben og er hurtigt videre i dagens program.

Hvad med konen og formuen?
Googler man den 42-årige iværksætter i håbet om at blive klogere på, hvem der tegner regeringens forsknings- og uddannelsespolitiske profil, når nu Søren Pind ikke længere ønsker at være en del af gamet, får man straks en indikation af, hvad andre kunne være interesserede i at vide.

Første søgeforslag efterspørger navnet på hans kone. Hvortil en yderligere søgning viser, at han er fraskilt med to børn og bor i en delevilla på Østerbro i København.

Anden prioriteret er en kort beskrivelse af mandens karriereforløb. Her kan fortælles, at han er uddannet jurist fra Københavns Universitet og efter fire år hos konsulentvirksomheden McKinsey stiftede han i 2005 sin første virksomhed: En mobilløsning til backup af mobilnumre ved navn ZYB, som det i 2008 lykkedes ham at sælge til engelske Vodafone for 235 millioner kroner.

Han har siden været involveret i en lang række andre virksomheder. Primært startups på techscenen. Mest markant kan nævnes projektværktøjet Podio, der i 2012 blev solgt til Citrix.

Og det bringer os frem til det tredje ønske: Hvad størrelsen på mandens formue er. Hvilket der ikke lader til at være noget umiddelbart søgbart svar på.

En magtkritiker i ukendt terræn
Anyway. Her er altså tale om en erhvervsmand med veldokumenteret næse for gode forretninger. Men også en mand, som ikke har været bleg for at markere sig i den offentlige debat.

Tommy Ahlers har blandt andet foreslået en forskerskat for iværksættere og at forbyde realkreditlån for folk under 35 år, så de ikke binder sig økonomisk og derfor er mere tilbøjelige til at springe ud som iværksættere.

Han har også i et interview fra 2015 med Finans kritiseret landets ledende politikere for aldrig at have tjent penge til det danske samfund.

“Lars Løkke? Han har aldrig været ude og lave noget privat. Kristian Thulesen Dahl? Helle Thorning? Hele vejen rundt. De har aldrig været ude og skabe arbejdspladser, vokse omsætningen og få et salgsteam til at fungere. Det er egentlig ikke så underligt, at de kun kan finde ud af at bruge penge. For de har aldrig prøvet andet,” sagde han dengang.

Nu er han selv blevet en del af det politiske magtapparat. Og selv om han faktisk besidder en slags parlamentarisk fortid med sit mislykkede forsøg på at blive valgt til Folketinget for Konservative i 1998 (han fik 436 personlige stemmer i Sønderjyllands Amtskreds), må man sige, at han bevæger sig ind i ukendt terræn.

Hvilket han også erkender onsdag formiddag på Amalienborg Slotsplads.

“Min erfaring i det politiske er meget begrænset. Men for mig at se er politik egentlig bare en refleksion på samfundet. Jeg har været ude i samfundet og bygget virksomheder. Nu er jeg blevet spurgt, om jeg vil være med til at bygge samfundet som minister,” siger han om tilbuddet, som han “ikke kunne sige nej til”.

Listen med fejlslagne jokere er lang
Men spørgsmålet, som trænger sig på i det politiske kommentariat, er, hvorvidt han alligevel skulle have sagt nej. Det er ikke nogen let opgave at komme ind i politik fra sidelinjen. Og da slet ikke som minister i en kriseramt regering, der maksimalt har et år til næste valg.

“Det er ikke, fordi historien flyder over med succesrige fortilfælde. Og under alle omstændigheder har Ahlers slet ikke Søren Pinds tyngde,” siger politisk analytiker på Altinget Erik Holstein.

Der er de helt friske eksempler: Thyra Frank, som godt nok var dygtig til at drive løsslupne plejehjem, men ikke just har været en succes som ældreminister for Liberal Alliance. Og man har tidligere set folk som industriminister Anne Birgitte Lundholt (K), forskningsminister Svend Bergstein (CD), arbejdsminister Ove Hygum (S) og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) have svært ved at slå igennem i det politiske system.

Nogle kender ikke tilstrækkeligt til det politiske spil, andre har svært ved at omstille sig fra hurtige beslutninger på bestyrelsesgangene til mere langsomme processer i Folketinget – og de mangler alle det netværk i Folketinget, mere traditionelle politikere har bygget op.

“Man kan ikke sige andet end, at Ahlers har oddsene imod sig,” fastslår han.

En kollega i chok: Han bliver en god minister
Hvis man spørger en af de personer, som kender Tommy Ahlers og har arbejdet tæt sammen med ham, er tonen derimod mere positiv.

Thomas Madsen-Mygdal er arketypen på den succesfulde iværksætter. Han var i en alder af blot 17 år medstifter af webbureauet Mondo tilbage i 1995. Og har siden startet og investeret i virksomheder som Socialsquare og Podio.

Da Altinget fanger ham på sms, er hans første kommentar til ministerudnævnelsen:

“Lige vågnet jetlagget i San Francisco og ærligt talt i chok!”

Efter en kop kaffe kommer der lidt flere ord på:

“Min forståelse er en anden end tv-narrativet. Jeg kan som Tommys tidligere chef i Podio sige, at han er en dygtig leder, som går ydmygt til opgaven. Han er pragmatisk og søgende efter løsninger. Ambitiøs på alles vegne og forstår værdien af talent. Alle kvaliteter, der gør ham til en god leder af et ministerium.”

Fagboss var også overrasket: Han er meget energisk
Thomas Madsen-Mygdals beskrivelse af den ydmyge iværksætter harmonerer ikke fuldstændig med Bente Sorgenfreys skudsmål. Bente Sorgenfrey er formand for FTF, der organiserer 450.000 offentligt ansatte og privateansatte.

Et ganske andet dyr end Tommy Ahlers. Politisk tænkende i enhver henseende. Tanken med Lars Løkke Rasmussens Disruptionråd var netop at føre kræfter fra det politiske og teknologiske Danmark sammen. Og med Bente Sorgenfreys ord har det været interessant at følge den tyve år yngre iværksætters tilgang til arbejdet.

“Jeg oplever ham som enorm energisk og åben for nye ting. Måske også en utålmodig type. Det bliver spændende at se, hvordan han tackler det pligtarbejde, som livet som minister også rummer,” siger hun.

Tirsdag kunne Disruptionrådet fejre ét-års fødselsdag. En begivenhed, som statsministeren i øvrigt flagede for i dette indlæg på Altinget.

Og undervejs har det været sjovt for Bente Sorgenfrey at følge Tommy Ahlers' arbejde.

“Hans iværksættergen fylder meget. Han er meget igangsættende og bidrager i alle diskussioner. Han er langt fra det typiske billede på en McKinsey-konsulent eller en politiker. Jeg blev meget overrasket, da jeg så udnævnelsen. Jeg troede, at Løkke ville vælge en mere traditionel person til posten,” siger hun.

Bare han ikke bliver kvalt
Men når nu valget faldt på en fra Disruptionrådet, skulle det så være Ahlers. Eller kunne Løkke i princippet lige så godt have peget på et andet medlem?

“Han kunne lige så vel have valgt et andet medlem fra Disruptionrådet. Jeg ved ikke, hvad der gør, at det lige er Tommy, han vælger.”

Det er ikke hendes vurdering, at Ahlers og Løkke havde et særligt veludviklet forhold.

“Han har været med ude og drikke en øl sammen med os andre efter møderne. Men jeg har ikke indtryk af, at de skulle have et nært bånd,” siger hun og understreger:

“Der skal ikke være nogen tvivl om, at Tommy har en masse kvalifikationer i forhold til diskussionen om fremtidens arbejdsmarked. Bare han ikke bliver kvalt i det politiske system og det pligtarbejde, der også følger med at være politiker og ikke mindst minister.”