Alle i rød blok – også S – er åbne for opgør med Finansministeriets regnemodeller

FINANSPOLITIK: Enhedslisten er gået i krig mod de regnemodeller, som ser positive økonomiske effekter ved skattelettelser, men ikke ved daginstitutioner. Og nu ser det ud til, at resten af rød blok kan lokkes med. Også S, som selv brugte modellerne under Corydon.

Placeholder image
"Jeg så gerne, at man indførte et forsigtighedsprincip og strøg alle dynamiske effekter," sagde Mogens Lykketoft (S) tirsdag ved Enhedslistens debat om Finansministeriets regnemodeller. Hvis man skruer på modellerne, kan det få afgørende betydning for, hvad et politisk forslag koster statskassen. Og dermed for, hvor let det er at få forslaget igennem. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis Mette Frederiksen (S) overtager statsministerposten efter næste valg, kan der blive ændret på regeringens regnemaskine. Den regnemaskine, som i dag for eksempel antager, at skattelettelser får folk til at arbejde mere, mens investeringer i daginstitutioner ikke påvirker folks arbejdstid.

Muligheden for et opgør med regnemodellerne tegner sig, efter at Enhedslisten tirsdag fremlagde en omfattende rapport, som kritiserer Finansministeriets måde at regne på. Modellerne er politisk skæve, så borgerlig økonomisk politik altid boner ud med et plus, mens venstrefløjens forslag automatisk giver underskud, mener Enhedslisten.

Og nu giver samtlige røde partier til en vis grad Pelle Dragsted (EL) og kompagni ret. Det sagde rød bloks finansordførere og en tidligere finansminister ved et debatarrangement tirsdag, efter at Pelle Dragsted havde præsenteret rapportens hovedpointer (se boksene til højre).

Lykketoft: En skandale
Både SF, Alternativet, Radikale og Socialdemokratiet er klar til nye undersøgelser af såkaldt dynamiske effekter, for eksempel om tidligere skattelettelser har fået folk til at arbejde mere, og om investeringer i velfærd giver penge tilbage på længere sigt. 

Fakta
Her er Enhedslistens anbefalinger

1. Evaluér erfaringerne med dynamiske effekter
De såkaldt dynamiske effekter af tidligere reformer skal evalueres. Og det skal indføres ved lov, at alle større reformer evalueres efter nogle år.

2. Revidér regnemodellerne
Der skal gennemføres undersøgelser af de dynamiske effekter af offentligt forbrug på eksempelvis skoler, dagtilbud og ældrepleje. Og en kommission skal revidere Finansministeriets nuværende regnemodeller.

3. Indfør forsigtighedsprincip indtil ny model er klar
Indtil der ligger en ny regnemodel, skal man bruge et dobbelt forsigtighedsprincip, når man finansierer reformer. Man må ikke medregne positive dynamiske effekter og dermed bruge pengene, før de er kommet ind (f.eks. ved skattelettelser), men man skal fra starten finde finansiering for de negative dynamiske effekter, der kan forventes at komme (f.eks. ved hævning af skatter eller ydelser).

4. Fuld gennemsigtighed om ny model
Når den nye regnemodel er klar, skal der være fuld åbenhed om de antagelser, der ligger til grund. Og det skal være muligt for partier, forskere og tænketanke at lave kørsler på modellerne.


Kilde: Enhedslistens rapport 'Den politiske regnemaskine', 2018

Og de er klar til at ændre regnemodellerne. Enten så effekter fra velfærdsinvesteringer som noget nyt bliver regnet med, hvis der er dokumentation for det. Eller så man slet ikke regner med dynamiske effekter. 

”Modellerne bygger på et uhyre spinkelt grundlag, og asymmetrien i dem er en skandale,” sagde tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) ved debatten.

Jeg kan godt forstå, at det er irriterende for Enhedslisten at få at vide, at deres politik ikke hænger sammen.

Kristian Jensen (V), Finansminister

Lykketoft gik som den første så vidt som til at foreslå, at man helt holder op med at regne med de såkaldt dynamiske effekter, når man finansierer reformer.

Det ville eksempelvis betyde, at man ikke længere må tage med i regnestykket, at skattelettelser kan få folk til at arbejde mere og dermed bringe nogle af de tabte penge tilbage i statskassen.

”Jeg så gerne, at man indførte et forsigtighedsprincip og strøg alle dynamiske effekter,” sagde Lykketoft.

Det fik Pelle Dragsted til at konkludere, at Enhedslisten på ”bekymrende” vis blev overhalet venstre om af en socialdemokrat. Også radikale Martin Lidegaard sagde, at han var "fristet" af Lykketofts bud på en løsning.

Regnemaskinen afgør, hvor let det er at få sin politik igennem
Meldingen fra Lykketoft er særligt interessant, fordi S selv har siddet i Finansministeriet og brugt de nuværende regneprincipper.

Derfor ser Enhedslisten socialdemokraterne som den formentlig største stopklods for at få gjort noget ved regnemaskinen, hvis de røde vinder regeringsmagten efter næste valg.

Det er vigtigt, fordi regnemaskinens indstillinger er helt afgørende for, hvor let eller svært det er at få sine politiske forslag igennem.

Det oplevede Enhedslisten også under Thorning-regeringen, hvor alle forslag om at forbedre forholdene for de arbejdsløse blev beregnet som meget dyre, fordi regnemodellen forudsætter, at det vil få befolkningen til at arbejde mindre.

Thorning og Corydon brugte de nuværende modeller
Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) overtog de modeller, som blev indført under Anders Fogh Rasmussen (V) i starten af nullerne, hvor man begyndte at regne med dynamiske effekter af blandt andet skattelettelser.

Ved debatten hos Enhedslisten i går tirsdag nedtonede socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht (S), da også forslaget fra Lykketoft om helt at droppe dynamiske effekter.

Men ordføreren sagde, at man godt kan finde en mellemvej, hvor man for eksempel stadig kan regne på effekterne og sætte de forventede indtægter i banken, men hvor man ikke må bruge dem til at finansiere en reform.

Engelbrecht roste også Enhedslisten for den "faglige og saglige kritik" af regnemodellerne. Og han fastslog, at S "er fuldstændig enige i, at vi ikke skal regne med dynamiske effekter uden sikker dokumentation".

Meldingerne fra socialdemokraterne kommer efter flere eksempler på, at partiet tager afstand fra politiske linjer lagt under Thorning og Corydon. For eksempel kritiserede Mette Frederiksen i sin 1. maj-tale Moderniseringsstyrelsen, som Bjarne Corydon oprettede. Og mandag sagde gruppeformand Henrik Sass i et interview til JP, at man skal stoppe med at sælge ud af offentlige selskaber. Under Corydon vakte salget af Dong til et amerikansk firma voldsom kritik. 

Regeringen: Modellerne er ikke til diskussion
I regeringen afviser man fuldstændig Enhedslistens kritik af, at regnemodellerne helt bevidst skulle være politisk skæve.

Ved debatten tirsdag forklarede Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, at man kun regner med de effekter, der er empirisk dokumentation for.

"Det er fint, hvis der kommer empiri for, at der er positive effekter af offentligt forbrug, men den er der ikke i dag," sagde han.

"Til gengæld er der solid empirisk dokumentation for, at lavere skat giver et større arbejdsudbud," fastholdt Joachim B. Olsen.

Han pegede på, at det er svært at dokumentere effekten af penge, der går til velfærd, blandt andet fordi pengene kan blive brugt meget forskelligt og med meget forskellige resultater rundt om i kommunerne.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviste også mandag over for Information, at ministeriet baserer centrale regneprincipper på forældet og selektivt udvalgt empiri.

"Jeg kan godt forstå, at det er irriterende for Enhedslisten at få at vide, at deres politik ikke hænger sammen. Men sådan er det nu engang. Man har en politik, der ikke hænger sammen, og derfor forsøger man at ændre regneprincipper i stedet for at ændre politik," sagde han.

De økonomiske vismænd har for nylig givet Enhedslisten medhold i, at man bør medregne de positive effekter fra investeringer i velfærd. Men der mangler viden på området, siger vismændene.

Dokumentation

Her er Enhedslistens hovedargumenter

Partiets rapport om de økonomiske regnemodeller i Finansministeriet angriber fire af de antagelser, der ligger til grund for modellerne.

Enhedslistens modsvar kommer her – pointerne er ikke verificeret af Altinget, men er direkte udpluk fra rapporten:

1. Forringelser af arbejdsløses vilkår fører ikke til lavere ledighed

Antagelsen om, at lavere offentlige ydelser ved arbejdsløshed sænker ledigheden, er baseret på forældet forskning og urobuste resultater.

Ministeriet henviser til tre typer studier, men den første type bruger meget usikre data, den anden tager ikke højde for, at løndannelsen udvikler sig over tid, og den tredje duer ikke til at sige noget om den samlede effekt på ledighed.

2. Skattesænkninger fører ikke til øget arbejdsudbud

Antagelsen om, at lavere skat øger arbejdstiden, er baseret på et tyndt grundlag. Finansministeriets skøn for de positive effekter ved en topskattesænkning på arbejdstiden baserer sig på ét studie med data fra 1996. Og studiets resultater er ikke signifikante for mænd. Samtidig undervurderer ministeriet barrierer for, at folk vil arbejde mere, for eksempel at der er relativt faste normer for arbejdstiden i Danmark.

3. Øget udbud af arbejdskraft fører ikke automatisk til hurtig øget beskæftigelse

Antagelsen om, at beskæftigelsen stiger allerede i løbet af 6-7 år, hvis man øger arbejdsudbuddet, mangler solid dokumentation. Finansministeriet skruer blandt andet på centrale antagelser om, hvordan udlandets efterspørgsel vil reagere på billigere danske varer, men der er ikke dokumentation for, at reaktionen fra udlandet skulle være så kraftig – dermed overvurderer man stigningen i job.

4. Offentligt forbrug kan øge udbuddet af arbejdskraft

Finansministeriets antagelse om, at der ikke er nogen positive dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer, er forkert. Og argumenterne for ikke at regne de dynamiske effekter med er utilfredsstillende.

Det er for eksempel veldokumenteret, at offentlig børnepasning og ældrepleje får folk til at arbejde mere.

5. Samfundets velstand bliver ikke mindre af offentlige investeringer

Finansministeriet antager, at der er et velstandstab på 10 procent, når man gennemfører offentlige investeringer, som ikke er fuldt finansierede. Men forskning peger på, at man skal regne med et langt mindre tab.

Kilde: Enhedslistens rapport 'Den politiske regnemaskine', 2018

Find hele rapporten her


Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Joachim B. Olsen

Fhv. MF (LA)
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser