Kraka: Enhedslisten snubler i dynamiske effekter

DEBAT: Enhedslistens rapport, der kritiserer Finansministeriets regnemodeller, er problematisk af flere årsager. Først og fremmest fordi flere af konklusionerne simpelthen er forkerte, skriver Jens Hauch og Niels Storm Knigge fra Kraka.

Af Jens Hauch og Niels Storm Knigge
Hhv. vicedirektør i Kraka og senioranalytiker i Kraka

Debatten har bølget frem og tilbage de seneste uger, efter Enhedslisten kom med en interessant udgivelse: 128 sider, som efter eget udsagn dokumenterer problemerne med Finansministeriets regnemetoder og modeller.

Problemer, der efter sigende skulle få blå politik til at fremstå for positiv. Enhedslisten skal have ros for et sobert indspark i en vigtig debat, men udgivelsen er problematisk af flere årsager.

Først og fremmest fordi flere af konklusionerne simpelthen er forkerte.

Enhedslisten har ikke dokumenteret, at regnemetoderne og modellerne er fejlagtige. De har dokumenteret noget, som allerede er velkendt, nemlig at der er usikkerheder på de estimater, der ligger til grund for regneprincipperne.

Der er for eksempel ganske rigtigt eksempler på studier, der ikke finder en positiv arbejdsudbudseffekt af at sænke skatter. Men som Folketingets egne økonomer også kom frem til i 2016, så viser det store flertal en positiv effekt. Ofte også større end den effekt,  end Finansministeriet regner med – og det er det samlede billede, ikke et lille hjørne, der bør diktere beregningstilgangen.

Samlet set er det mest retvisende at regne med en positiv effekt til den lidt forsigtige side, som Finansministeriet gør. Enhedslistens forslag om ikke at medregne dynamiske effekter af skatter vil derimod forringe beslutningsgrundlaget.

Offentligt forbrug har ikke altid positive dynamiske effekter
Enhedslisten har ret i, at man i øjeblikket ikke indregner dynamiske effekter af offentligt forbrug, men gør det på skatte- og overførselsområdet.

Det er selvindlysende, at der er dynamiske effekter af offentlige udgifter, for eksempel sikrer sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet en velkvalificeret, arbejdsduelig befolkning og dermed et større arbejdsudbud.

Man skal dog ikke forvente, at offentligt forbrug altid har positive dynamiske effekter. For eksempel kan offentligt finansierede kulturelle eller rekreative tilbud gøre os gladere for at holde fri og dermed reducere arbejdsudbuddet. Og Det Økonomiske Råd har fundet en meget begrænset dynamisk effekt af bedre normeringer i børneinstitutionerne.

Vi har i dag begrænset viden om størrelsen af de dynamiske effekter af de forskellige typer af offentlige udgifter - her skylder økonomstanden et stort analytisk arbejde. Men det er et dårligt argument for at ignorere indsigt på skattesiden.

Embedsværket skal ikke politiseres
Et andet af Enhedslistens forslag er, at der skal nedsættes en uafhængig kommission af økonomer fra forskellige økonomiske skoler til at revidere regnemetoderne.

Det lyder jo på papiret godt. I praksis bekender langt hovedparten af fagøkonomer sig ikke til nogen skole, men anerkender, at forskellige faglige tilgange må anvendes, for eksempel afhængig af, om man regner på kort eller lang sigt. Så præmissen for forslaget svigter.

Det er usundt, når landets politikere vil bestemme, hvordan embedsmændene skal regne. Ingen er tjent med en politisering af embedsværket og slet ikke i denne tid, hvor ”alternative kendsgerninger” præsenteres i ramme alvor. Politikerne bør i stedet fokusere på at forklare befolkningen, hvorfor de mener, at deres politik er den bedste, også hvis den ikke fører til mere vækst – en højere økonomisk velstand opnået ved forøget arbejdsudbud er ikke nødvendigvis et økonomisk succeskriterium.

Men det er ligeså usundt, når fagøkonomer blander sig i, hvordan politikere afvejer økonomisk vækst over for f.eks orddeling – vi kan regne på sammenhængene, men afvejningen er borgernes og deres folkevalgte repræsentanters.

De fleste borgere ved jo godt, at der er mere end effekt på BNP og offentlig saldo, som definerer, hvad det bedste samfund er for dem, så det burde slet ikke være nødvendigt for Enhedslisten at angribe saglige regneprincipper.

Forrige artikel Republikaner efter overfusning på Amalienborg: Republikaner efter overfusning på Amalienborg: "Danmark er ikke så frit, som vi tror" Næste artikel Stefan Hermann: Lad der ikke gå selvsving i trivselsdebatten Stefan Hermann: Lad der ikke gå selvsving i trivselsdebatten
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Krakas folk skal på omskoling

    De folk der her traditionelt er kendt for manglende kvalifikationer kommer nu igen med et forslag om hvordan andre skal se på et samfund som er forsvundet.

    Hvad skal vi dog bruge gammel viden til i et samfund som ændrer sig stadig hurtigere? Ingenting naturligvis - Krakas folk skal på omskoling.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Cand.jur.

    Mere politisk end samfundsvidenskabelig om beskæftigelseseffekt

    Kraka er en borgerlige liberal tænketank og derfor er det ikke besynderligt at de går i forsvar for påstanden m skattelettelser og forringelser af overførselsindkomster har en beskæftigelseseffekt.

    I forbindelse med forringelse af dagpenge perioden, indførelse af tvangsaktivering, kontanthjælpsloft og integrationsydelse er det svært at se belæg for påstanden om det har en beskæftigelseeffekt..
    Det er tankevækkende, når man venlig anmoder dem, der påstår denne sammenhæng, så kan dé fremlægge dokumentation for deres påstanden.
    En økonomisk vismand sendte mig en litteratur henvisninger i sær af udenlandske forsker, men der var kun en undersøgelse fra Tyskland.
    Den viste at forringelserne af vilkårene for dem under 30 år var der en lille effekt og hvor dem over 50 år næsten ingen.
    Folketingets økonomer kunne ikke påvises en særlig synlig beskæftigelseseffekt af kontanthjælps og integrationsydelsen.
    Jeg er opmærksom på at borgerlige en gang imellem at det er en succes, når der beskrives en lille fald i beskæftigelsen.
    Hvis man på andre områder bruger de samme små % tal stigning som beskrivelse af en succes, så ville folk med rette kunne ryste på hovedet af en.
    Det er noget af påstand fra debattørerne at sige beskæftigelseseffekten ved skattenedsættelsér er større end finansministeriets konservative fortolkning, især når det er svært at påvise det i form at samfundsvidenskabelig datagrundlag
    Sådan udsagn er politisk -
    Det samme gælder med hensyn til at det offentlig forbrug ikke har en beskæftigelseseffekt.,
    Et eksempel herpå givet af en af dem der deler debattørernes holdning var, at beskæftigelseseffekten steg ikke hvis der blev ansat en ekstra pædagog i daginstitutionerne,,så ville det ikke have en beskæftigelseseffekt.
    Man kan konstatere at det har det haft for de pågældende, det ansattes.
    Tankegangen bag skattesænkning er, at folk arbejder mere og forbruger flere produkter, hvorfor skulle en øgede indtjening for de, der opnår fastansættelse i det ogffentlig, ikke medføre øgede forbrug - og dermed en stigning i efterspørgelse af varer, og en efterspørgelse efter dem der producere varerne.- hvis man ellers køber påstanden.
    Det må medgives at i øjeblikket går det godt med økonomien, men det skyldes nok mere lavere energi priser, lav rente og især de gunstige vilkår bl.a. i USA og Tyskland, som bl.a. er årsagen til større efterspørgsel af dansk producerede varer.
    Det bunder ikke at give den bedre og bedste del af befolkningen flere penge i form af skattelettelser eller forringelser ydelserne for de svageste stillede i vort samfund.
    Det et kun idelogisk politisk holdning hvordan samfundskagen skal deles.

    Man skal huske på at tænketanke som Cepos og Kraka er enten rendyrket borgerlig eller liberalistisk holdninger,der skal promoveres og har ikke ret meget med samfundsvidenskabelige princippet at gøre.
    Jeg forstår ikke, at de pågældende bare toner rent flag, nemlig at de argumenter for den væreste form for selvtilstrækkeligt frem for solidaritet og sammenhængskraft

  • Anmeld

    J. Jensen

    Man kan læse Mørkelygte

    "Det er usundt, når landets politikere vil bestemme, hvordan embedsmændene skal regne. Ingen er tjent med en politisering af embedsværket"
    Men er det ikke nøjagtigt det som Venstre i snart to årtier har gjort med deres fup statistikke og deres regnearksmanipulationer bistået af embedsmændenes opfindsomheder

  • Anmeld

    Kim Benzon Knudsen

    Kraka efterplaprer Finansministeriet og CEPOS

    Indlægget er jo ikke andet end en gentagelse af Finansministeriets bevidstløse afvisning af kritikken, tilsat en lille spids "gode offentlige tilbud kan begrænse arbejdsudbuddet". Som om det på nogen måde afgør om folk arbejder eller ej.
    I samme omgang undgår de naturligvis at forholde sig til den helt centrale pointe i Enhedslistens kritik: at regnemodellerne har en tydelig politisk bias. Suk.
    Jeg tror også jeg vil kalde mig en tænketank.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Mads Lundby ligth

    Kraka er ikke lige så slem som CEPOS, men det snerper der hen ad.
    Fx når det hedder, "at offentligt finansierede kulturelle eller rekreative tilbud kan gøre os gladere for at holde fri og dermed reducere arbejdsudbuddet."

    Det er lige nøjagtig det CEPOS siger, og bruger som begrundelse for at biblioteker og gratis museer, får de arbejdsløse til at sidde og fiser den ad dagen lang, i stedet for at finde sig et arbejde.
    Hverken Kraka eller CEPOS aner, at bibliotekerne i vid udstrækning bruges af efterlønnere (dem kan CEPOS heller ikke lide), og pensionister. Og de har livet igennem betalt skat, således at alle samfundets borgere kunne gå på biblioteket uden først at skulle betale entre, eller betale en femmer for hvert boglån.

    Og det er vist mange år siden, at det var gratis at gå på museer. Den gratis entre afskaffede CEPOS og Krakas venner i blå blok.

    Og Det Økonomiske Råd - hvoraf der sidder et pa tidl. medlemmer i Kraka som Senior-et-eller-andet - de har kun fundet en meget begrænset dynamisk effekt af bedre normeringer i børneinstitutionerne.
    Hvis rådet gjorde sig den ulejlighed at spørge ansatte i daginstitutionerne eller forældre, så ville de fx få dette svar: Mange kommuner har lukkedage i løbet af året. Årsagen hertil er stramme budgetter. Blev der tilført flere midler, så kunne lukkedagene reduceres resp. afskaffes, og så ville det være muligt, at småbørnsforældrene kunne arbejde lidt mere som følge af at lukkedagene forsvandt. Nå! Det har Kraka og vismændene heller ikke tænkt på. Og sådan fortsætter det i én skure.

    Endnu en prøve på Hauchs regnekunst stammer fra 2013, hvor han kastede sig over Timemodellen, og påstod, at den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet..

    Jeg mailede til Hauch, at hertil er at sige, at et stort antal pendlere bruger dagligt rejsetiden til at arbejde, til at besvare mails mv. Allerede i dag godskrives pendlere af deres arbejdsgiver den tid, de bruger under transporten på at arbejde, og til at forberede sig på dagens gøremål. Det samme gælder studerende - de skal jo også på arbejde. I takt med at der sker en markant udbygning af IT-dækningen langs jernbanenettet, vil stedse flere benytte sig af muligheden af at kunne arbejde i toget. Der sker hermed en værditilvækst, som må komme jernbanen til gode, og som desuden vil forøge arbejdsmarkeds-effekten.

    Jo flere bilistpendlere, der stiger om fra vej til bane, vil dette reducere trængslen på vejene, mindske miljøeffekten, give færre trafikuheld mv. Oveni - som en bonuseffekt - vil flere møde mindre stresset frem på arbejde, og dermed også have et større energioverskud til at gå i gang med dagens opgaver. Dette forudsætter naturligvis, at tog/busser ikke er forsinkede, og at rejsen er forløbet gnidningsfrit.
    Hauchs reaktion på disse relevante spm. var en total afvisning: Jeg havde ikke forstået en bønne, og så gad han ikke svare.
    Velkomme i Hauchs Ekkokammer..

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    For det første tror jeg, at det er et mikrofåtal af Enhedslistens vælgere.....

    ..... der læser netaviser, og endnu færre der ved, hvad ALTINGET er!
    Og så tror jeg, at denne tråd er for viderekommende (ikke politikere), eller hedder det, de langhårede? Jeg er 'en af dem, der må stå afdenne gang.
    Jeg fortsætter dog med at følge jeres debat om dynamiske effekter. Tak alligevel.

  • Anmeld

    Farmor

    Embedsværket skal ikke politiseres?

    Hmmmm......... det ser nu mest ud til de er blevet neo- liberalisternes forlængede arm.
    Udskiftningen af topembedsmænd er foregået i en lind strøm siden Venstre kom i Statsministetiet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen proklamerede opgør med "ekspertvældet" = fagrelateret viden, og "rundkredssamtaler" = udveksling af viden og erfaring.
    Det må nan sige er lØkkedes i stor stil , helt ind til Kristian Jensens nærmeste neo-liberale rådgiver med CEPOS-baggrund.
    Skidt for demokratiet, og skidt for fair prognoser!
    ADAMS "mor" Ellen Andersen har selv udtalt, at facit afhænger af de prognoser ADAM fodres med! Så jo, der er politiseret i embedsværket, desværre.

  • Anmeld

    A.Hansen · Sygeplejerske

    Kære Poul B.

    Jeg tror, du tager fejl vedr. EL’s vælgere :-)
    Det er vist det, man kalder en fordom.
    Mvh.

  • Anmeld

    Sven K. Slaf

    Kraka Støttes/betales af:


    Dansk Byggeri

    Dansk Industri

    Deloitte

    Dreyers Fond (for advokater og arkitekter)

    Falck

    Grundejernes Investeringsfond

    Landbrug og Fødevarer

    Maersk

    Real Dania

    Det glemte de at skrive i deres artikel.

    Kan man kalde det fri og uafhængig, objektiv økonomisk forskning?

  • Anmeld

    Farmor

    Sven K. Slaf

    Ja i den grad.
    Fri for demokratisk hensyntagen til ca. halvdelen af befolkningen. 😇
    VLAKs forlængede arme, CEPOS, KRAKA og medierne har stor magt.
    Håber den danske sunde fornuft vågner, og stiller sig skeptisk spørgende op i den kommende valgkamp!
    Ignorer de populistiske, kapitalistiske og neo-liberalistiske kvælende skræmmekampagner, de gør verden, og Danmark fattigere.
    Noget for journalister med objektivitet, og indsigt at tage op??

  • Anmeld

    J.Larsen

    Et dansk kursus, tak...

    Det ville falde på et tørt sted, om man så må sige, hvis forfatterne fik et crash course i Dansk retskrivning... og de droppede deres selvopfundne ord... selvindlysende..... jeg ved godt hvad de mener, men at bruge et selvopfundet ord !? Hvorfor ikke bare, "indlysende" ??? er det for at virke klog, smart eller mere intelligent de gør det ?? De ville komme langt hvis de skrev på alm. dansk og så læste korrektur på det inden de o offentliggjorde det.

  • Anmeld

    Jan Sørensen · ingeniør

    Makroøkonomerne i Kraka vil bevare deres magt over politik!

    Kraka viser, at deres tilgang til brugen af makroøkonomiske regnemodeller er, at økonomerne fortsat skal have et stort rum for politisk påvirkning af samfundet.
    Dette uanset, at økonomerne afstår fra at analysere og debattere, at modellere primært bygger på teorier, som ikke kan eftervises i faktiske forhold.
    Økonomerne vil bevare deres magt over den økonomiske politik!