Mere end hver tredje har ikke tillid til Finansministeriets regnemodeller
MÅLING: Flere vælgere er skeptiske overfor Finansministeriets beregninger, viser ny måling. Finansministeren giver oppositionen skylden.
Freja Søgaard
JournalistFinansministeriets regnemodeller er dem, der gav finansminister Kristian Jensen (V) et såkaldt økonomisk råderum til at sende ca. fire milliarder afsted til velfærd de kommende år.
Men 37 procent af danskerne har slet ikke tillid til, at Finansministeriets prognoser og beregninger for dansk økonomi er retvisende.
Det viser en måling, som Norstat har lavet for Altinget. En lige så stor andel - 37 procent - har tillid tillid til beregningerne, mens 20 procent har svaret 'ved ikke'.
Demokratiforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, kalder det ”rimelig meget”, at næsten fire ud af ti ikke stoler på beregninger fra et af regeringens mest centrale ministerier, når det kommer til at fordele velfærdssamfundets ressourcer.
Det er meget uheldigt, hvis politisk motiveret kritik fører til en ubegrundet mistillid omkring ministeriernes faglighed.
Kristian Jensen
Finansminister
Men han ser det ikke nødvendigvis som noget samfundsmæssigt eller demokratisk problem. Mistilliden er snarere et problem for den til enhver tid siddende regering:
"Det kan nemlig skabe usikkerhed blandt vælgerne, hvis de ikke stoler på udtalelser fra regeringen, som er baseret på beregninger fra Finansministeriet," siger Johannes Andersen.
Langer ud efter rød blok
Netop Finansministeriets regnemodeller har i den senere tid været heftigt diskuteret. I begyndelse af maj fremlagde Enhedslisten en rapport, der kritiserer Finansministeriets regnemodeller. Siden har Socialdemokratiet fulgt trop med en bog, der også sætter spørgsmålstegn ved de anvendte regnemodeller.
Er et ekstra motorvejsspor lig med ekstra tid ved skrivebordet, giver det et højere arbejdsudbud at sænke marginalskatten og skal velfærden regnes med? Det er nogle af de uenigheder, partierne præsenterede.
Finansministeriets departementchef, Martin Præstegaard, følte sig derefter nødsaget til helt usædvanligt at kritisere de partier i rød blok, der ønsker at ændre regnemodellerne.
I målingen er det overordnet hos de røde partier, at tilliden er lav, og finansminister Kristian Jensen peger på, at det også er de partier, der har været mest "offensive i debatten", og at undersøgelsen skal ses i lyset af den løbende debat.
Kristian Jensen mener desuden, at de røde partier i høj grad er årsagen til danskernes mistillid:
”Det er kun sundt med en konstruktiv faglig diskussion, men vi har også igennem længere tid set en stærkt politisk kritik af regneprincipperne," siger han i en skriftlig kommentar.
Han advarer desuden mod at så tvivl om embedsværkets arbejde:
"Det er meget uheldigt, hvis politisk motiveret kritik fører til en ubegrundet mistillid omkring ministeriernes faglighed eller med tiden fører til politisk diktat af beregningsmetoder. Det vil i sidste ende gøre det sværere at diskutere og føre politik på et solidt fagligt grundlag.”
Finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht mener ikke, at de røde partier er alene om ansvaret:
"Der synes jeg måske, at man i lige så høj grad også har politiseret på den anden side. Her er nok en lige andel af mistillid, som er sået på oppositionens side og regeringens side," siger han og henviser til tidligere sager, hvor ministeriet har taget fejl i forhold til økonomien, og afviser derved, at mistilliden skulle være ubegrundet.
Mistro til uafhængighed
Professor ved institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager er ikke overrasket over forskellen mellem de røde og blå vælgeres tillid til Finansministeriet:
"Folk svarer ud fra, om de støtter den nuværende regering," siger han.
Overordnet set er det de blå partier, der har mest tillid til, at beregningerne er retvisende, og de røde, der har mindst. Det, mener Johannes Andersen, hænger sammen med en manglende tro på, at beregningerne er uafhængige:
"En af grundene til, at folk ikke har tillid til de beregninger er, at de fleste vil hævde, at beregningerne er farvede efter regeringen. Folk mener ikke, at det er uafhængige beregninger, men en regeringsdomineret beregning, som skal bekræfte, at regeringen har fat i den lange ende," siger han.
Johannes Andersen fortolker de røde vælgeres særligt høje grad af mistillid som en generel mistro til, at Finansministeriets beregninger er politisk neutrale.
"Jeg er sikker på, at hvis der kommer en rød regering, så vil det også være blå bloks vælgere, der ikke har så stor tillid." siger Johannes Andersen.
Kan også være positivt
Johannes Andersen peger på, at mistilliden også kan ses som noget positivt:
"I virkeligheden er det forholdsvist sundt, at vi har sådan en situation, som giver anledning til nogle kritiske overvejelser blandt vælgerne. Der hvor problemet ligger, er i den politiske diskussion, vi fører. De seneste par år har den mere fået karakter af, at tingene er videnskabelige beregnet. Det er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig måde at diskutere politik på i en demokratisk forstand," siger Andersen og fortsætter:
”Jo mere politikerne læner sig opad en videnskabelig etos i de diskussioner, jo sværere bliver det for vælgerne at forholde sig til, for så skal vælgerne nærmest kontrollere videnskabeligheden.”
---
Se her, hvordan partiernes vælgere vurderer Finansministeriets regnemodeller:
Så spurgte vi:
Har du tillid til, at Finansministeriets prognoser og beregninger for dansk økonomi er retvisende?
37 procent ja
37 procent nej
26 procent ved ikke