Dagens overblik: Regeringen vil bevare milliardrabat til hybridbiler

God formiddag. Det er nu blevet tid til et politisk nyhedsoverblik på en dag, som kommer til at stå i minkens tegn.

Når klokken slår 11, vil Minkkommissionen offentliggøre dens konklusioner for Folketingets granskningsudvalg om forløbet, hvor det blev besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ihjel.

Mens du venter, kan du læse Altingets optakt.

I dag begynder vi med en nyhed om et parti, som har været meget i vælten det seneste stykke tid. Nemlig Dansk Folkeparti.

Manden, der stiftede partiet, Kristian Thuelsen Dahl, har meldt sig ud af partiet. Det skriver Altinget.

"Det har været en rigtig svær beslutning, for vi har i partiet haft en fantastisk rejse sammen. Fuld af gode oplevelser. Fuld af gode minder," skriver han på Facebook.

11 ud af 16 folketingsmedlemmer har meldt sig ud siden februar - herunder to centrale personer Peter Skaarup, medstifter af partiet, Martin Henriksen og Søren Espersen. 

Rygterne om Kristian Thuelsen Dahls exit begyndte allerede at florere under Folkemødet, hvor han meldte ud, at han ikke vil genopstille for partiet.

Om han vil tilslutte sig Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, vides endnu ikke. Men Inger Støjberg selv vil byde ham velkommen, hvis han "kan se sig selv" i partiet og har "lyst til at være en del af projektet", lyder det.

Lækket: Regeringen og støttepartier vil beholde milliardrabat til hybridbiler

På trods af at mange undersøgelser og eksperter har fastslået, at kombinerede el- og benzinbiler ikke er grønne, vil regeringen og SF, Enhedslisten og Radikale alligevel bevare afgiftsrabatter til pluginhybridbiler for privatpersoner.

Det fremgår af en lækket aftale, som Information er i besiddelse af. 

Aftalen har partierne været i forhandlinger om siden december 2020. Selve afgifterne giver en gennemsnitlig skatterabat på 195.800 kroner i 2021. Tanken er, at det skal forstærke salget af pluginhybridbiler. 

Skatteminister Jeppe Bruus afviser kritikken med, at der løbende foregår en årlig udfasning af afgiftsrabatten. 

Ifølge Information viser analyser, at disse biler udleder op mod dobbelt så meget CO2 som aftalens grænse på 50 gram CO2 per kilometer og faktisk kan være lige så klimaskadelige som fossile biler.

Aftalen viser til gengæld, at vilkårene for firmabetalte elbiler og pluginbiler, som bruges som fri bil, ændres. Partierne har valgt at give dem et skattefradrag på 15.000 kroner. Desuden opkræver man et tillæg på 30.000 kroner yderligere i skat for arbejdsgiverbetalte pluginhybridbiler, som fri kan benyttes af en medarbejder.

Ny aftale om digitale krænkelser

Digitale krænkelser skal være slut. Gennem fem tiltag vil et politisk flertal nu mindske antallet af digitale krænkelser og indføre hårdere straffe. Det skriver DR. 

Den politiske aftale blev præsenteret i går af regeringen, Konservative, Nye Borgerlige, SF, Radikale og Enhedslisten. 

De fem tiltag lyder således:

1. En særskilt kriminalisering af grooming af personer under 18 år. 
2. Den såkaldte "skolelærerparagraf" udvides, så paragraffen nu også gælder blufærdighedskrænkelse. 
3. Straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje udvides. Den skal også omfatte scenarier, hvor gerningspersonen får den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv. 
4. Sproget skal ændres i de dele af straffeloven, som indeholder materiale med personer under 18 år. Eksempelvis vil "pornografisk" materiale ændres til "seksuelt" materiale.
5. Man vil også undersøge muligheden for at stille krav til aldersverificering til tjenester, som formidler sugardating.

SF stiller krav til Mette Fredriksens frihedsprojekt

Regeringen lægger op til, at forslaget om frihedsforsøg i Folkeskolen skal gælde en tredjedel af landets kommuner. Men hvis regeringen holder fast i det, vil SF ikke indgå en aftale.

Det skriver Altinget.

Dermed sætter SF sig imod et af regeringens store politiske velfærdsprojekter, som har til formål at sætte kommunerne fri fra lovgivning og bureaukrati fra dette velfærdsområde i første omgang på en tre årsperiode.

"Vi kommer ikke til at være med i en aftale, hvor friheden ikke gælder alle skoler,” siger Jakob Mark (SF), partiets undervisningsordfører, til Altinget.

Jakob Mark vil dog forsøge at presse regeringen til at ændre begrænsningen. Han påpeger desuden, at der efter hans overbevisning er et flertal udenom regeringen, som gerne vil give skolerne mere frihed.

Tilbage i 2020 under sin åbningstale til Folketinget fortalte statsminister Mette Fredriksen (S), at man ville forsøge at sætte syv kommuner fri fra næsten al lovgivning bureaukrati på ét velfærdsområde.

Knap et halvt år efter lød regeringens planer at udvide det forsøg til alle landets kommuner, hvilket hun præsenterede i sin nytårstale.

Regeringen har ambitioner om at fordele tre af velfærdsområderne dagtilbud, folkeskolen og ældreplejen mellem kommunerne, og beskæftigelsesområdet skal sættes fri i fire kommuner. Det betyder, at ikke alle kommuner får mulighed for at sætte folkeskolen fri.