SF stiller ultimativt krav til Mette Frederiksens frihedsprojekt: "Friheden skal gælde i alle folkeskoler"

SF vil ikke indgå en aftale om nye frihedsforsøg i folkeskolen, hvis det kun skal gælde i en tredjedel af landets kommuner, som regeringen lægger op til. Flere partier bakker op om at inddrage alle kommuner, imens Konservative beskylder SF for at ødelægge muligheden for en aftale inden sommerferien.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Enten skal alle landets kommuner kunne sætte deres skoler fri, eller også bliver en kommende aftale om frihedsforsøg i folkeskolen uden regeringens nærmeste støtteparti.

Sådan lyder meldingen nu fra SF i de forhandlinger, som har til formål at sætte kommunerne fri fra lovgivning og bureaukrati på ét af fire velfærdsområder i en forsøgsperiode på tre år.

Dermed stiller partiet sig på bagbenene overfor et af statsminister Mette Frederiksens (S) helt store politiske projekter på velfærdsområdet i denne regeringsperiode - de såkaldte velfærdsaftaler. 

Mit indtryk er, at der er et flertal udenom regeringen, der er klar til at give skolerne mere frihed

Jacob Mark
SF

"Vi kommer ikke til at være med i en aftale, hvor friheden ikke gælder alle skoler,” siger Jakob Mark (SF), partiets undervisningsordfører, til Altinget.

Regeringen har ellers lagt op til, at det kun skal være omkring en tredjedel af landets kommuner, der skal have mulighed for at sætte folkeskolen fri som forsøg.

Men Jacob Mark ser muligheder for at presse regeringen til at droppe den afgrænsning:

"Hvis ministeren vil begynde at lave aftaler udenom SF, går det jo også den anden vej. Mit indtryk er, at der er et flertal udenom regeringen, der er klar til at give skolerne mere frihed," siger han til Altinget.

Statsministerens vilde idé

Det er ikke en hvilken som helst aftale, Folketinget sidder og forhandler om i disse uger.

Da statsminister Mette Frederiksen åbnede Folketinget i efteråret 2020 og fra talerstolen annoncerede, at man som et forsøg ville sætte syv kommuner fri fra næsten al lovgivning og bureaukrati på ét af tre velfærdsområde, var det i følge hende selv en 'lidt vild idé'. 

Læs også

Siden har Frederiksen fået en endnu vildere idé. De syv kommuner havde knap været frisat i et halvt år, da statsministeren i dette års nytårstale annoncerede regeringens planer om at udvide forsøget til alle landets kommuner.

Regeringens ambition er, at fordele tre af velfærdsområderne - dagtilbud, folkeskolen og ældreplejen - nogenlunde ligeligt mellem kommunerne, imens et nyt område, som siden er kommet til, nemlig beskæftigelsesområdet, bliver sat fri i fire kommuner. 

Dermed får ikke alle kommuner mulighed for at sætte folkeskolen fri.

Den ambition blev slået fast i den netop indgåede økonomiaftale med KL.  

Om velfærdsaftalerne

Velfærdsaftalerne er aftaler mellem den enkelte kommune og regeringen om at sætte et givent velfærdsområde fri fra lovgivning i en forsøgsperiode.

Aftalerne indeholder rammerne for, hvilke områder af lovgivningen, kommunen kan se bort fra og hvilke, der stadig gælder.

Først indgik regeringen aftaler med syv kommuner om enten daginstitution-, folkeskole- eller ældreområdet. Frihedsforsøget i de kommuner har kørt i et år, og har to år tilbage. Holbæk og Esbjerg kommune er lige nu sat fri på folkeskoleområdet. 

Rammerne for de aftaler blev fastlagt af et flertal i Folketinget på de forskellige områder.

Nu forhandler regeringen med patierne om rammerne for de velfærdsaftaler, som regeringen vil indgå resten af landets kommuner. Udover de tre velfærdsområder er beskæftigelsesområdet også blevet en del af frihedsforsøget.

Der er lavet en aftale på ældreområdet, imens de resterende områder stadig forhandles.

Forsøget er led i regeringens indsats for afbureaukratisering af den offentlige sektor. Formålet er at sikre en mere optimal ressourceudnyttelse, så der kommer bedre og mere velfærd for pengene. 

Regeringens oplæg er, at kommunerne kun kan blive sat fri på ét af de fire velfærdsområder. Fire kommuner skal sættes fri på beskæftigelsesområdet, imens de resterende tre områder skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem kommunerne.

Flere forsøg på frihed?

Et bredt flertal er allerede blevet enige om rammerne for en frisættelse af ældreområdet. På daginstitutionerne er forhandlinger også i fuld gang. Men nu lader det altså til, at forhandlingerne om folkeskoleområdet kompliceres.

SF's holdning er dog ikke ny:

"Da ministeren ringede til mig og hørte, om vi ville være med i et flertal for at sætte to skoler fri, så var det første jeg sagde, at det ville vi gerne under den forudsætning, at man snart kom i gang med frihedsforhandlinger for alle skoler i Danmark, " siger han til Altinget.

Det har ikke været muligt for Altinget at få svar fra alle partier, om deres holdning til SF's krav. 

Det der med kun at omfatte en tredjedel, det er jo ikke at frisætte folkeskolen. Hver gang vi andre har talt om mere frihed, så har regeringen forsøgt at lede det hen på de her velfærdsaftaler

Ellen Trane Nørby
Venstre

Men i Venstre ønsker man at udvide forsøgsordningen til alle landets kommuner. Man fremfører det dog ikke som ultimativt krav som SF:

"Det der med kun at omfatte en tredjedel, det er jo ikke at frisætte folkeskolen. Hver gang vi andre har talt om mere frihed, så har regeringen forsøgt at lede det hen på de her velfærdsaftaler - men det er jo ikke en frisættelse af folkeskolen som generelt kommer til at gavne folkeskolen," siger Ellen Trane Nørby (V).

Hun peger dog også på muligheden for, at man ved siden af frihedsforsøgene laver aftaler om en generel frisættelse af folkeskolen med permanent lovgivning. 

Også i Enhedslisten er man klar til at give mere frihed til alle skoler - også gerne som permanent lovgivning, og ikke blot som forsøg.

Men for SF's Jacob Mark er det enten eller. 

Enten laver man et frihedsforsøg, der gælder alle kommuner. Eller også dropper man forsøgene, og laver permanent lovgivning om mere frihed for alle skoler. Dermed afviser han også den mulighed, at slå frihedsforsøgene i daginstitutionerne og folkeskolen sammen, så det udgør omkring to tredjedele af landets kommuner.

Han peger på, at der i en længere periode har været konsensus - både på Christiansborg og blandt flere af skolens parter - om, at der er for stram styring af skolen.

"Jeg har været bange for, at de her frihedsforsøg risikerer at blive lidt en syltekrukke. Min bekymring er, at hvis man så laver det her, så vil der gå årevis før, man får sat resten af skolerne fri. Uden at der er en garanti for at regeringen så vil bruge de forsøg til noget," siger han. 

Konservative vil ikke forhandle i pressen

Det er dog ikke alle partier, der er lige begejstrede for SF's ageren i forhandlingerne:

"Vi tager forhandlingen i forhandlingsrummet og ikke i pressen. Det er en uskik med partier, der stiller ultimative krav," skriver Mai Mercado fra Konservative i en sms til Altinget.

"Vi kunne formentlig have landet en god aftale her før sommerferien, hvis ikke SF havde meldt ud så ultimativt," fortsætter hun. 

Vi kunne formentlig have landet en god aftale her før sommerferien, hvis ikke SF havde meldt ud så ultimativt

Mai Mercado
Konservative

En del af lovgivningen om folkeskoler er vedtaget i en bred forligskreds af partier - herunder både Konservative, SF og Socialdemokratiet.

Hvis en ny aftale om velfærdsaftaler ophæver netop den del af lovgivningen for en tredjedel af landets kommuner, og SF ikke er med i den aftale, er det usikkert om de forskellige aftalepartier vil tolke det som et brud på det forlig. Det har ikke været muligt at få svar på det spørgsmål hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil eller hos SF's Jacob Mark. 

Velfærdsaftalerne med Esbjerg og Holbæk Kommune

Disse hegnspæle satte et flertal i Folketinget op for frihedsforsøgene i Holbæk og Esbjerg kommune på folkeskoleområdet. Disse lovområder gælder stadig – resten er ophævet.

  • Kommunalbestyrelsens ansvar, jf. folkeskolelovens § 2
  • Folkeskolelovens formålsbestemmelse, jf. folkeskolelovens § 1.
  • De omfattede skoler skal ”stå mål”, jf. krav til fri- og privatskoler
  • Elever har krav på vederlagsfri optagelse i en folkeskole
  • Undervisningspligtens indtræden
  • Frit valg af skole’
  • Bestemmelser, der relaterer sig til, at elever skal have den nødvendige støtte i undervisningen.
  • Børneattester
  • Folkeskolens afgangsprøver
  • Vurdering af elevernes uddannelsesparathed
  • Elevernes ret til et godt undervisningsmiljø
  • Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed mv.
  • Klageadgang til Ankestyrelsen og Klagenævnet for Specialundervisning

Udover ovenstående hegnspæle er aftalepartierne enige om, at puljemidler, som er eller vil blive udbetalt af staten til de to kommuner, vil skulle bruges inden for formålet med den enkelte pulje.


Kilde: Fra "Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)









0:000:00