Dagens overblik: Ziegler forudser massive fyringer, hvis OK18-lønkrav bliver virkelighed

Godmorgen og velkommen til en ny dag i dansk politik, som både byder på overenskomstforhandlinger, liberal kritik af regeringens ghettoplan og et dødsfald.

Vi starter med overenskomstforhandlingerne, hvor KL's bestyrelse onsdag eftermiddag skal mødes og drøfte den strejkevarsel, som de kommunalt ansatte har skrevet under på.

I et interview til Politiken fortæller kommunernes chefforhandler, Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), at de kommunale lønmodtageres lønkrav ifølge hans vurdering vil betyde fyringer.

”For hver procent, du giver for meget i forhold til det, der er bæredygtigt, svarer det til, at kommunerne skal nedlægge 5.000 stillinger – mens vi så skal bede dem, der er tilbage, om at løbe hurtigere, og borgerne skal acceptere et lavere serviceniveau. Omregnet til Høje Taastrup Kommune svarer det til, at jeg skal nedlægge 100 stillinger i forhold til de krav, vi er blevet mødt med,” siger han til Politiken.

Ziegler vil ikke fortælle, hvad der er spillet ud med af lønkrav i de kommunerne forhandlinger, men ifølge Ziegler ligger det tæt op ad statens udspil på 6,7 procent. De statsansatte har selv spillet ud med 8,2 procent.

KL har tidligere vedtaget en lockoutpolitik, der betyder, at man svarer igen med en lockout, hvis der bliver truet med en konflikt. Derfor opfordrer chefforhandler Michael Ziegler KL-bestyrelsen til at gøre brug af den politik.

#HvadVilS og hvad vil Mette Frederiksen?
Altinget har den seneste måneds tid spurgt Socialdemokratiets ordførere om, hvad partiet vil på alle politikområder. Nu rundes serien af med et stort interview med formand Mette Frederiksen, som fortæller, hvad hun synes er vigtigst for Socialdemokratiet den kommende tid.

Her fortæller hun, at hun kommer til at gå til valg på, at nye reformer skal lykkes.

”Der er simpelthen noget i hastigheden, hvor vi bliver ved med at lave ting om og om og om, vi bliver nødt til at kigge på med andre øjne,” siger Mette Frederiksen til Altinget.

Men alle tidligere reformer bliver ikke fredet, slår Mette Frederiksen fast, og er der noget, som ikke virker efter hensigten, skal det ændres. Får hun nøglerne til Statsministeriet ved næste valg, skal der for eksempel kigges på førtidspensionsreformen, som hun selv stod bag som beskæftigelsesminister.

”Jeg kan godt se, at der er nogle ting med førtidspensionsreformen, som ikke fungerer efter hensigten, så den har jeg tænkt mig at gå tilbage til og bidrage til, at vi får den til at fungere,” siger hun.

Find interviewet her.

Plan mod parallelsamfund omfatter 50.000 danskere
Regeringens plan mod parallelsamfund omfatter op mod 50.000 danskere. Det skriver Jyllands-Posten.

En gennemgang, som avisen har lavet, viser, at i 20 af de 57 boligområder, som rammes, er personer med ikke-vestlig baggrund en minoritet. Og flere steder udgør personer med dansk og vestlig oprindelse mere end to tredjedele.

Ifølge Socialdemokratiet er regeringens udspil udformet for bredt og bør målrettes de beboere, der rent faktisk har eksempelvis sprogvanskeligheder eller kan siges at bo i et parallelsamfund.

Det afviser Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, der mener, at det er unødvendig diskrimination kun at målrette tiltagene efter etnicitet:

”Det er ikke kun folk med ikke-vestlig baggrund, der kan være udsatte og derfor har brug for en hånd med eksempelvis at sørge for, at børnene kommer i institution,” siger han til Jyllands-Posten.

Liberal kritik af ghettoudspillet
Og vi bliver lidt ved regeringens ghettoudspil, som i Berlingske får kritik fra liberale røster. Cepos-direktør Martin Ågerup, tidligere V-minister Birthe Rønn Hornbech, medlem af Ytringsfrihedskommissionen Flemming Rose og professor Peter Kurrild-Klitgaard er blandt kritikerne.

”Det er jo, som om landet er i krigstilstand, når man begynder på sådan nogle forslag,” siger tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om udspillet med de skærpede strafzoner.

”Jeg er holdt op med at tale om de der liberale principper, for de er jo gået i graven for længst. Jeg kan ikke finde dem nogen steder,” fortsætter hun.

Tidligere minister Nils Wilhjelm er død
Nils Wilhjelm, der var industriminister under Schlüter, er død. Han blev 81 år. 

Nils Wilhjelm tjente som industriminister fra 1986 til 1989 – først i firkløverregeringen og siden i KVR-regeringen. Daværende statsminister Poul Schlüter ønskede sig en ægte erhvervsmand på posten, og det var Nils Wilhjelm. 

I tiden efter ministerposten blev han en indflydelsesrig miljøforkæmper, der blandt andet var formand for Wilhjelmudvalget, nedsat af Nyrup-regeringen i 2000. Udvalgets arbejde fokuserede på biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. 

Læs mere her.

1.000 nye ejerboliger skal forandre Tingbjerg
I kølvandet på regeringens ghettoplan indgår boligorganisationer og et ejendomsselskab et partnerskab, der kan tilføre en milliardinvestering i nye ejerboliger til ressourcestærke københavnere i Tingbjerg. Det skriver Berlingske.

Rasmus Nørgaard, der er stifter af ejendoms­selskabet NREP, har investeret milliarder i boligprojekter i København. Og nu vil han bruge dem i Københavns største ghetto.

”Det er klart, at Tingbjerg har været i medierne fra tid til anden. Men omvendt: Tingbjerg har mange kvaliteter: arkitekturen, Vestvolden, Utterslev Mose, Gyngemosen. Og vi er tæt på Rådhuspladsen,” siger han til Berlingske:

»Det her projekt har en dobbelt bundlinje. Ud over at vi forhåbentlig kan skabe et fornuftigt afkast til vores bagland, tror jeg også, at vi kan skabe en positiv udvikling i Tingbjerg. Vi er fuldstændigt overbevist om, at vi kan tiltrække nye ressourcestærke beboere, som vil ændre dynamikken i Tingbjerg for altid,« siger Rasmus Nørgaard.

De to boligselskaber og NREP, der udgør det nye partnerskab, har på Altinget skrevet en kronik om projektet, som du kan finde her.

Det sker i dag
Kl. 11.00: Pressebriefing om overenskomstforhandlingerne i Finansministeriet med innovationsminister Sophie Løhde.

Onsdag eftermiddag: KL's bestyrelse mødes for at drøfte strejkevarslen på det kommunale område.