Det sprængfarlige fjeld

KONFLIKT: Storpolitisk armlægning, grønlandske ønsker om selvstændighed og mulig dansk tilsidesættelse af Grønlands selvbestemmelsesret. Det er en del af fortællingen om et fjeld i Sydgrønland, som rummer uran og verdens største uudnyttede beholdning af sjældne jordarter.

Foto: Greenland Mining
Andreas Krog

Seks kilometer kilometer øst for byen Narsaq i det sydligste Grønland ligger en af de mest konkrete og centrale forklaringer på hvorfor stormagter som Kina og USA er så interesseret i Arktis og Grønland.

Det er minen Kvanefjeld, der vurderes at rumme verdens største mængde af uudnyttede sjældne jordarter. Mere end en milliard tons af de jordarter, som bruges i blandt andet mobiltelefoner, elbilsbatterier og meget andet elektronik. Jordarter som Kina i disse år er på jagt efter verden over.

Minen rummer også zink og uran, hvilket ikke just gør projektet mindre kontroversielt.

Selskabet bag minen indleverede tidligere i år en VVM-redegørelse til de grønlandske miljømyndigheder. Nu er miljømyndighedernes embedsmænd ved at læse redegørelsen igennem og fastslå om den er fyldestgørende. Herefter går den videre til det grønlandske landsstyre, som sender den i høring. Dermed rykker realiseringen af rigsfællesskabet største industriprojekt tættere på. 

Fakta
100 års drift

Kvanefjeldet vurderes af geologer til at rumme sjældne jordarter, uran og zink til op mod 100 års drift. Hvis det grønlandske landsstyre giver grønt lys til projektet vil en tilladelse dog i første omgang kun gælde knap 40 år.

Kinesisk indflydelse
Kvanefjeld er en lækkerbisken for kineserne, hvilket amerikanerne er meget bevidste om. Det betyder at Kvanefjeld er mere end en mine. Det er en lille brik i det amerikansk-kinesiske power play, som er en underliggende faktor i stort alle aspekter af global politik i disse år.

Mineprojektet er det mest håndgribelige eksempel på kinesisk tilstedeværelse og indflydelse i Grønland lige nu. Den største aktionær i selskabet bag Kvanefjeld, det australske mineselskab Greenland Minerals, er nemlig kinesiske Shenghe Resources.

Kineserne ejer 10,2 procent af Greenland Minerals og er en af verdens største producenter af sjældne jordarter. Shenghe Resources spiller en aktiv rolle i udviklingen af Kvanefjeld-projektet.

Stormagtsdynamikker i rigsfællesskabet
Fra både København og Washington har man igen og igen advaret Nuuk mod at samarbejde for tæt med kinesiske selskaber. Der er nemlig en sikkerhedspolitisk dimension, som grønlænderne er nødt til at tage med i overvejelserne.

I Nuuk har man indtil videre afvist de danske og amerikanske advarsler med beskeden om, at Grønland er åben for investeringer fra alle og at penge ikke lugter. 

0:000:00