DF: Lav en bedre sikring af sundhedsdata

Af Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører og formand for sundhedsudvalget

Lad mig slå fast, at vi i Dansk Folkeparti er enige om, at vi skal sikre vores sundhedsdata. Vi skal kunne bruge dem optimalt til fordel for den enkelte patient. Vi skal indsamle de data, der er nødvendige for at sikre, at vi giver den rigtige behandling, samt at patienten får den bedste behandling.

Vi skal sikre, at hvis man rejser rundt i Danmark, skal den behandlingsansvarlige naturligvis kunne komme til de vigtige oplysninger i vores journal. Så når man sendes til andet sygehus, eller bliver syg i en anden region, så skal journaldata være let tilgængelige.

Men vi vil også sikre os, at ikke alle og enhver skal kunne bruge vores data, og slet ikke når det er personfølsomme oplysninger. Men det betyder naturligvis ikke, at man så ikke kan forske i vores data, da det er vigtigt med forskning på mange områder.

Fuld eller delvis tilladelse
Vi har desværre set for mange ”hovsa”-sager, hvor organisationer kontakter patienter med en vis sygdom, eller patienter, der bliver kontaktet af analyseinstitutter. Vi ved, at Statens Seruminstitut har videregivet datatræk fra registre til private firmaer, der har været personhenførbare. Oplysninger, som medicinalvirksomheder selv siger, de ikke har brug for. De kan sagtens bruge dem i anonymiseret form. Så vi har ikke gjort det godt nok.

Der er utrolig mange, der ønsker at bruge vores oplysninger, men vi skal sikre, at man som borger kan have tillid til, at det, man oplyser til sin læge, ikke bliver misbrugt i andre sager, eller at oplysninger, man ikke ønsker, kommer videre, skal indgå i forskellige projekter.

Vi skal sikre, at data bliver indsamlet sikkerhedsmæssigt korrekt, så at personlige oplysninger ikke videregives uden for det interne sundhedsvæsen.

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører og formand for sundhedsudvalget

Når vi kommer til medicinalvirksomheder, så ved vi fra dem, at de ikke har brug for de personhenførbare oplysninger som cpr.nr. Hvis man har brug for det, så ønsker vi, at man spørger patienten, om hvorvidt andre må se de oplysninger. Det er ikke ensbetydende med, som nogen tror, at man så skal spørges hver eneste gang, men man bør kunne give en fuld tilladelse eller en delvis tilladelse til videregivelse af oplysningerne.

Borgerne skal kunne føle sig tryge
Det burde derfor være meget enkelt. Vi skal sikre, at data bliver indsamlet sikkerhedsmæssigt korrekt, så at personlige oplysninger ikke videregives uden for det interne sundhedsvæsen. Her kan vi sikre, at almindelige samtaler med den praktiserende læge ikke kan ses af alle og enhver, ej heller andre som arbejdsgiver eller forsikringsselskaber. Der bør derfor være en opdelt tilgang til vigtige oplysninger.

Vi skal sikre, at når data videregives til medicinsk forskning, så skal de anonymiseres, så man ikke kan henføre dem til en bestemt person. Hvis man har brug for forskning, hvor man har brug for, at de ikke er anonymiserede, så skal patienten have givet sin tilladelse hertil. Mange undersøgelser viser, at når man spørger patienten, så giver de fleste gerne deres oplysninger videre. Derfor bør det ikke være et problem. Man kan spørges, når man dukker op i sundhedsvæsenet og dermed give en udvidet tilladelse eller en begrænset.

Det er vores opgave som politikere at sikre, at borgeren har tillid til sundhedsvæsenet, samt at borgerne kan føle sig trygge, når de kontakter deres læge.