DF vil registrere nye statsborgeres religion: Nu har regeringen set på, om det er lovligt

Må ikke bruge oplysningerne
Derfor mener direktør ved Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, også, at forslaget fra Dansk Folkeparti vil være i strid med både grundloven og international ret, hvis det bliver gennemført.

"Jeg forholder mig til forslaget ud fra den forudsætning, at forslagsstillerne gerne vil have de her oplysninger for at gøre brug af dem til at forskelsbehandle på grund af religion, fordi de ikke vil give statsborgerskab til muslimer," siger hun og tilføjer:

"Det har de blandt andet givet udtryk for i Kristeligt Dagblad i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, og det fremgår også i bemærkningerne i forslaget".

Louise Holck er enig med Justitsministeriet i vurderingen af, at det ikke vil være grundlovsstridigt i sig selv at kræve informationer om ansøgernes religiøse overbevisning. men at det vil være ulovligt at lægge vægt på det, når man tildeler statsborgerskab - eller giver afslag.

For nylig skrev hun i et indlæg hos Altinget, at kravet vil være i strid med både grundloven og international lov.

S var åben for forslaget
Dansk Folkepartis forslag om oplysning af ansøgeres religiøse tilhørsforhold blev stillet 9. februar i forbindelse med de igangværende forhandlinger i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor S-regeringen vil gøre det vanskeligere at blive dansk statsborger.

Socialdemokratiet indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen har tidligere givet udtryk for til Politiken, at regeringen er åben for at diskutere Dansk Folkepartis forslag, "hvis de har et ønske om det, og det er noget, som kan lade sig gøre".

To af regeringens støttepartier Radikale og Enhedslisten er ikke inviteret med til forhandlingerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som forventes at munde ud i en aftale inden for de kommende uger.