V vil tjekke nye statsborgeres værdier ved en samtale: Muhammedtegninger vil være et "oplagt" emne 

I har nævnt flere gange, at man ikke skal give statsborgerskab til folk, der udøver social kontrol eksempelvis ved at bestemme, hvem deres datter må være kæreste med. Hvordan skal man konkret definere, hvor grænsen går mellem social kontrol og acceptabel indblanding i ens børns liv? Skal der for eksempel være en aldersgrænse for, hvornår man ikke længere må blande sig i, hvem børnene er sammen med? 
 
"Prøv at høre, jeg kommer ikke til at give en detaljeret beskrivelse af, hvilke spørgsmål der skal stilles, men jeg tror - og det er, fordi jeg har tillid til danskerne - at langt de fleste danskere har en ret god fornemmelse af, hvilke værdier der binder os sammen som folk. En af dem er selvfølgelig, at kvinder selv må vælge, hvem de må giftes med. Og det, synes jeg egentlig, er et fair nok krav," siger Morten Dahlin.

Han synes, det er vigtigt, også at få "den mere filosofiske baggrund" for forslaget med:

"Vi tror ikke på, man kan have et liberalt demokrati uden at have et meget stort flertal, som abonnerer på de liberale, demokratiske værdier," siger han og peger mod Frankrig som skræmmebillede.

Her har medier beskrevet, hvordan visse kvarterer og bydele trækker sig ud af samfundet, blandt andet ved at tage børnene i hjemmeskoler eller privatskoler, der sætter islamiske værdier over fransk lovgivning. Nu vil præsidenten sætte ind.
 
"De har nogle kolossale udfordringer. Når en superglobalist og liberal som Macron nu kalder til kamp mellem vestlig sekularitet og islamisk separatisme, er det jo, fordi der er nogle spændinger i det franske samfund, og det skal vi helst ikke komme ud i i Danmark. Derfor er det vigtigt for folkestyrets fortsatte gnidningsfri virke, at vi ikke opbygger et stort mindretal, som grundlæggende ikke abonnerer på liberal-demokratiske værdier," siger Morten Dahlin.

Nu har debatten selvfølgelig drejet sig meget om folk med muslimsk bagrund, for det er der, vi oplever de største problemer. Men hvis der kommer en anden person ind og mener, at deres religiøse skrifter skal stå over grundloven, vil de samme regler gælde for dem, uanset om de er muslimer eller Jehovas Vidner

 
Hvis man i Danmark indfører denne personlige samtale for at kontrollere folks værdier, hvem skal så lave oplægget til, hvilke værdier man skal have - det er man vel nødt til at skrive ned et eller andet sted? 
 
"Jamen de værdier findes jo allerede. Vi skal ikke til at opfinde de danske værdier. Det er jo noget, der er blevet formet af danskere gennem generationer, og jeg tror, det er meget åbenlyst for langt de fleste danskere. Det er sådan noget som opbakning til folkestyret, ligestilling, ytringsfrihed. Sådan nogle ting er væsentlige, og det er nogle af de elementer, der skal indgå. Vi har bare meget svært ved at se, hvorfor man skal belønnes med et statsborgerskab, hvis ens datter ikke selv må bestemme, hvem hun skal gifte sig med."
 
Hvis der skal sidde nogen og gennemføre de samtaler, skal de vel have en ramme at spørge ud fra. Så hvor skal de værdier stå - skal de for eksempel stå i loven? 
 
"Det gør de faktisk allerede i dag. I indfødsretscirkulæret står der, at hvis man vil være dansker, skal man respektere danske værdier, herunder vores demokrati. Det er der ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved indtil i dag. Nu foreslår vi bare, at vi rent faktisk gør noget for at leve op til det, der allerede står i loven."

Hvem, forestiller I jer, skal gennemføre samtalerne - embedsmænd? 
 
"Ja, men det er meget vigtigt, at hvis der skal gives et afslag på statsborgerskab, så er det Folketingets indfødsretsudvalg, der skal gøre det. Det er en politisk opgave, fordi vi jo tildeler statsborgerskab ved lov i Danmark." 
 
De embedsmænd får så måske brug for en klarere ramme, end at de skal spørge til 'danske værdier'. Forestiller I jer ikke nærmere retningslinjer? 
 
"Jo, jo, alt det praktiske i forhold til, hvor samtalerne skal holdes, hvor lange de skal være, og hvordan de præcise spørgeguides skal være, skal selvfølgelig afklares. Det er derfor, vi sidder i forhandlinger med regeringen, som har den store regnemaskine bag sig. Sammen med dem må vi finde svarene på alt det der praktiske."
 
"Vi har aldrig påstået, at det bliver nemt eller kan gøres i et snuptag." 
 
Hvad hvis man er Jehovas Vidne og til samtalen fortæller, at ens børn ikke må gå til fødselsdag, eller at ens teenager ikke må have en kæreste? Skal man kunne få statsborgerskab, hvis man har den slags værdier? 
 
"Vi skelner ikke mellem religioner. Og nu har debatten selvfølgelig drejet sig meget om folk med muslimsk bagrund, for det er der, vi oplever de største problemer. Men hvis der kommer en anden person ind og mener, at deres religiøse skrifter skal stå over grundloven, vil de samme regler gælde for dem, uanset om de er muslimer eller Jehovas Vidner." 

Der er masser af ting, der er svært ved det her

 
"Jeg kan da pege på mange grupper, som, jeg tror, vil få svært ved at bestå sådan et forløb. Jeg tror, det vil blive ekstremt svært for nazister. Og jeg tror, det vil blive rigtig svært for eksempelvis kommunister og islamister at få dansk statsborgerskab, og det har vi sådan set ikke noget imod," siger Morten Dahlin og gentager hovedbudskabet:

"Vi anser ikke statsborgerskab som en rettighed, men som noget, man skal gøre sig fortjent til."
 
Men der står ikke noget direkte om social kontrol i grundloven. Hvis man nu er meget religiøs og derfor ikke vil have, at ens børn skal gå til fødselsdag, skal man så kunne få statsborgerskab? 
 
"Nu er vi ude i et eller andet forsøg på, at jeg skal udarbejde den konkrete spørgeguide, og det er jeg ikke interesseret i at gøre. Vi er i gang med nogle forhandlinger, og der skal vi bruge den store juridiske og administrative regnemaskine til at få alle detaljer på plads. Der er mange uafklarede spørgsmål."
 
"Der skal et stort arbejde til for at sikre en proces, hvor man på den ene side beskytter det danske samfund, men på den anden side skal der selvfølgelig også være retssikkerhed." 
 
Kan netop det at sikre retssikkerheden ikke blive noget af det svære, når man skal føre denne idé ud i praksis? Hvilke overvejelser har I gjort jer om det?

"Der er masser af ting, der er svært ved det her. Hvis det var let, kunne vi overlade det til Socialdemokraterne. Men nu sidder vi i forhandlingslokalet."
 
Har I selv en idé til, hvordan man undgår, at det bliver op til den enkelte embedsmands mavefornemmelse at vurdere, om ansøgeren har danske værdier? 
 
"Ja, embedsmanden vil aldrig selv skulle træffe beslutningen. Det bliver op til indfødsretsudvalget, og det er der velkendte processer for. Den første formand for indfødsretsudvalget hed N.F.S. Grundtvig. Og han sagde, man skulle have ild for fædrelandet for at blive dansk statsborger. Lad os følge i hans fodspor, så skal det nok kunne lade sig gøre."

Regeringen har tidligere været imødekommende over for idéen om at undersøge ansøgeres holdninger nærmere før tildeling af statsborgerskab. Men det rejser "en række juridiske, administrative og politiske spørgsmål," har Mattias Tesfaye sagt.

S-regeringen går selv til forhandlingerne blandt andet med forslag om at udvide rækken af kriminelle handlinger, der kan diskvalificere folk fra at opnå dansk statsborgerskab.