Effekten af landbrugsaftalens mest centrale klimavirkemiddel er usikker frem til 2024
Med den nye landbrugsaftale vil et bredt flertal i Folketinget reducere cirka halvanden million ton drivhusgasser ved at udtage lavbundsjorder frem mod 2030. Men udregningerne bygger på usikre tal, der først bliver rettet i 2024, fortæller topforsker.
Andreas Arp
Journalist og redaktørVed at tage cirka 100.00 hektar lavbundsjorder permanent ud af drift regner politikerne ifølge den nye landbrugsaftale med at finde drivhusgasreduktioner på cirka 1,4 million ton frem mod 2030.
Men hverken regeringen eller Folketinget ved dybest set, om det tal er rigtigt.
Der har nemlig længe været usikkerhed om, hvor stor effekten er ved at udtage lavbundsjorder – og dermed også hvor mange ton reduktioner, man kan få for pengene.
Og det bliver ”formentligt først i 2024,” at man har et mere retvisende billede, fortæller Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker ved DCE på Aarhus Universitet.
Spørgsmålet er, hvor stor effekten er, og hvor langt udtagning af lavbundsjorde kan bruges til at nå 70 procentsmålsætningen.
Steen Gyldenkærne
Seniorforsker, DCE på Aarhus Universitet.
Det er blandt andet ham, der af regeringen har fået til opgave at blive klogere på lavbundsjorderne, og selvom han oplyser, at arbejdet ”skrider fremad”, skal man altså ikke forvente vished lige foreløbig.
”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er en effekt. Det er der. Spørgsmålet er, hvor stor effekten er, og hvor langt udtagning af lavbundsjorde kan bruges til at nå 70 procentsmålsætningen,” siger Gyldenkærne.
Usikkerheden omhandler helt konkret udledningerne fra jordene – den såkaldte ’emissionsfaktor’ – som en række forskere på Aarhus Universitet i en redegørelse fra oktober 2019 fandt ud af kunne være forkert.
Redegørelsen fik embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet til i et internt notat at advare mod ”en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan”, hvis ikke det akutte vidensbehov blev dækket.
Fødevarer
Erhverv
