Regeringen mener, den har nået sit klimamål. Men det er stadig usikkert, vurderer eksperter

Regeringen tør godt konkludere, at klimamålet i 2025 bliver indfriet, men det gør regeringens uafhængige klimaeksperter og en professor endnu ikke. Flere nye klimatal om lavbundsjorder er nemlig på vej. Det er ikke gået for hurtigt med at konkludere, fastholder klimaministeren.

Der er tale om ny viden, som ikke bare er en lille justering, men handler om mange tons CO2, så det skylder vi da at lægge frem og analysere på, siger klimaminister Lars Aagaard (M).
Der er tale om ny viden, som ikke bare er en lille justering, men handler om mange tons CO2, så det skylder vi da at lægge frem og analysere på, siger klimaminister Lars Aagaard (M).Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Andreas ArpMorten Øyen

Landbrugets lavbundsjorder udleder "markant mindre CO2" end forventet, og det betyder, at Danmarks 2025-klimamål bliver indfriet.

Så klart og tydeligt lød det onsdag aften fra regeringen, men ifølge flere eksperter er det for tidligt at konkludere.

Formand for regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet Peter Møllgaard kan endnu ikke svare på, om de nye tal er "en god eller dårlig nyhed for klimaet".

"Det er ikke givet, at vi når 2025-målet. Vi har brug for at lave et grundigt arbejde først, så lige nu er svaret hverken ja eller nej. Svaret er, at det ved vi ikke endnu," siger Peter Møllgaard, der også er dekan på SDU’s samfundsvidenskabelige fakultet.

Det er ikke givet, at vi når 2025-målet. Vi har brug for at lave et grundigt arbejde først, så lige nu er svaret hverken ja eller nej.

Peter Møllgaard
Formand, Klimarådet

Selvom der er færre lavbundsjorder end forventet, er der fortsat usikkerhed om, hvor meget jorderne reelt udleder. Den "anden del af regnestykket" mangler altså fortsat, påpeger rådsformanden.

Jørgen E. Olesen, der er professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er en smule mere optimistisk angående regeringens melding om 2025-målet.

"Det kan vel være, at det holder," siger professoren, der dog heller ikke tør konkludere endegyldigt, da der kommer nye tal om lavbundsjordernes emissioner senere på året.

"Derfor skal vi nok vente et års tid, før vi har de korrekte, opdaterede data," siger han i et interview med Altinget.

Klimarådet anbefaler forsigtighed

Klimarådets Peter Møllgaard minder om, at klimamålsætningen i 2025 er et spænd mellem 50 og 54 procent.

"Det er bedre for klimaet at komme tæt på 54 procent, men det giver også større sikkerhed for målopfyldelsen, hvis nogle af de nuværende tiltag ikke lever op til forventningerne," siger han.

Læs også
 

Der er derfor heller ikke nogen som helst grund til at skrue ned for klimaindsatsen på baggrund af de nye lavbundstal, lyder det.

"Vi har også tidligere påpeget, at der er store usikkerheder forbundet med den nuværende klimapolitik, og vi har tidligere vurderet, at der med god sandsynlighed mangler mindst to millioner ton drivhusgasreduktioner," siger Peter Møllgaard.

Han glæder sig derfor over, at regeringen siger, at den fortsat arbejder for at forhøje dieselafgiften, som var en del af forhandlingerne om 2025-målet, der endnu ikke er endt med en aftale.

Regeringen bør dog være forsigtig med at konkludere for skarpt i de kommende klimaopgørelser på grund af usikkerhederne om lavbundsjordernes udledninger, lyder anbefalingen fra Klimarådet.

"Det er vigtigt at få usikkerhederne med i fremskrivningerne. Det kan gå begge veje, og det skal fremskrivningerne gerne afspejle," siger Peter Møllgaard.

Sammen med ekspertkollegaerne i Klimarådet skal han til februar komme med den næste rapport om, hvordan det går med at indfri klimalovens mål. Her vil den nye viden om lavbundsjorderne fra Aarhus Universitet bliver gennemgået grundigere, lyder det.

Læs også
 

Minister: Skal lægges frem

Selvom der kommer ny viden om lavbundjordernes klimaudledning senere på året, ser klimaminister Lars Aagaard (M) intet problem i, at regeringen allerede nu konkluderer, at klimamålet for 2025 bliver nået.

"Jeg synes, det havde været ekstremt problematisk, hvis vi bare havde siddet på den her information fra Aarhus Universitet. Der er tale om ny viden, som ikke bare er en lille justering, men handler om mange tons CO2, så det skylder vi da at lægge frem og analysere på," siger Lars Aagaard. 

Men I ved jo, at der kommer ny viden senere på året, som kan trække i den anden retning igen? Har I ikke været for hurtigt ude at konkludere?

"Nej, det har vi ikke. Det er ny viden som selvfølgelig skal frem og indarbejdes i klimaregnskabet. Og jeg sagde allerede onsdag, at der også kommer en delrapport mere om emissionsfaktorerne senere i år. Hvad den viser, det er for tidligt at konkludere. Men når vi får rapporten om emissionsfaktorerne, så får vi syn for sagen."

Professor Jørgen E. Olsen siger, at den vil trække i den anden retning, fordi emissionsfaktoren for halvdelen af lavbundsjorderne har været sat for lav? 

Jeg forstår godt, at Klimarådets formand gerne vil vide det hele først og have et perfekt fagligt grundlag. Sådan fungerer verden bare ikke.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

"Jeg har også lagt mærke til, at Jørgen E. Olesen i P1 har sagt, at det samlet nok ikke har så stor betydning for klimamålet. Men har forskerne i Aarhus allerede konklusionerne, så har vi da et problem, hvis de ikke deler dem med ministeriet. Men jeg er videbegærlig. Så jeg har i dag også sendt en invitation til forskerne, om at komme forbi til en kop kaffe og fortælle om, hvad de ved."

"Sådan fungerer verden ikke"

Klimarådets formand mener, forløbet viser, at det er for tidligt at konkludere noget håndfast i forhold til klimamålet. Har han ikke en pointe? 

"Jeg forstår godt, at Klimarådets formand gerne vil vide det hele først og have et perfekt fagligt grundlag. Sådan fungerer verden bare ikke. Hvert eneste år korrigerer vi, hvor tæt, vi er på klimamålene med ny viden i klimafremskrivningen. For vi bliver klogere hele tiden, efterhånden som vi får ny viden ind. Nogle gange gør den viden så klimaudfordringen større, nu bliver den så mindre."

Når den nye rapport kommer senere på året, skal I så til at korrigere den anden vej igen?

"Man skal huske på, at vi stadig vil gennemføre de tiltag, som vi har lagt frem i forhandlingerne om 2025-klimamålet om en højere dieselafgift og metanreducerende foder i landbruget. Så vi ville allerede nå målet, det her får os bare længere ind i spændet mellem 50 og 54 procent. Senere i år skal vi også se på en CO2-afgift på landbruget. Og jeg har også bemærket, at der er flere elbiler på vejene, end vi havde regnet med tidligere. Men jeg kan ikke love, at der ikke er noget, som trækker i den anden retning senere," siger Lars Aagaard.

Læs mere om, hvorfor der fortsat er usikkerhed om udledningerne fra lavbundsjorder her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Møllgaard

Kommende rektor, CBS (1/6), afgående professor, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, formand for Klimarådet 2018-
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

Jørgen Eivind Olesen

Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1983)

0:000:00