Debat

EL til minister: Fordøm nu USA's seneste sanktioner imod Iran

DEBAT: Midt i coronakrisen udsteder USA flere sanktioner imod Iran. Sanktionerne rammer os alle sammen og vil øge dødstallet globalt, skriver udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL).

USA's præsident, Donald Trump, udnytter en forfærdelig global situation til at varetage amerikanske interesser, skriver udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL).
USA's præsident, Donald Trump, udnytter en forfærdelig global situation til at varetage amerikanske interesser, skriver udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL).Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Flyvholm (EL)
Udenrigsordfører 

En virus er naturligvis ligeglad med geopolitik og landegrænser. Men det har Trump-administrationen i USA tilsyneladende ikke fattet.

For midt i coronakrisen har USA nu valgt at udstede flere sanktioner imod Iran, og det er sanktioner, der i sidste ende rammer os alle sammen og øge dødstallet globalt.

Iran er et af de lande, der er allerhårdest ramt af virussen. Dødstallet tælles i tusinder. Det er allerede svært at få medicin og udstyr til almindeligt syge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og den type generelle handelsrestriktioner, som USA bruger, rammer befolkningerne bredt. Det skaber unødvendig lidelse og død blandt civilbefolkningen i Iran. Men ikke kun i Iran.

Allerede nu er Iran et epicenter for spredningen af coronavirussen i en hel region, og landet burde nærmere få vores støtte til at inddæmme smitten. For sanktionerne vil mindske Irans evne til at begrænse smittespredning og derved skabe smitte og død i andre lande.

Handelsrestriktioner, som USA bruger, rammer befolkningerne bredt.

Eva Flyvholm (EL)
Udenrigsordfører

Nabolande som Afghanistan og Irak er selvsagt dårligt rustede til at håndtere en massiv smittespredning, men problematikken går langt videre end det.

Trump skyder sig selv i foden
Vi lever i en global verden. Virussen kender ikke til grænser.

At Donald Trump udnytter en forfærdelig global situation til at varetage amerikanske interesser er derfor ikke bare umoralsk, men direkte dumt. Som at skyde sig selv i foden. Som at skyde os alle sammen i foden.

USA's strategi er både kynisk og kontraproduktiv i en global verden, hvor vi alle er forbundet. Man kan hverken bombe eller sanktionere en virus.

Læs også

Man kan ikke nøjes med at tænke på sit eget land og se det som en isoleret enhed under en pandemi. Trumps "America first"-tankegang fejler eklatant i mødet med pandemiens virkelighed.

Vi står midt i global krise, og det er i hele klodens interesse, at coronaen ikke spredes hurtigere og mere end nødvendigt.

Derfor har Enhedslisten også bedt udenrigsministeren fordømme de seneste amerikanske sanktioner og arbejde for, at sanktionerne mod Iran og en række andre lande bliver fjernet hurtigst muligt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00