Elberth: Postfaktuelt samfund på social media-speed

KLUMME: Den amerikanske valgkamp er dybt skræmmende. Blandt andet fordi virkelighedsopfattelsen hos vælgerne er flækket i to dele. Med sociale medier som voldsom motor. Benjamin Rud Elberth analyserer.

I sidste uge var jeg i Colorado for at se den amerikanske valgkamp indefra (blandt andre sammen med et par af Altingets dygtige klummeskribenter bag Liberale Brøl og Mandagstræneren).

I Colorado Springs havde Trumps vicepræsident-kandidat Mike Pence indkaldt til ”rally” for at sætte en ild i de republikanske tilhængere i Staten Colorado, der er en af de stater, hvor Trump faktisk har en chance for at vinde. Trump var der selv lørdag.

Frustration og frygt i luften
Jeg kan ikke huske, at jeg har været til stede i en politisk sammenhæng, hvor der var så meget had og frustration og frygt i luften. De 500 mennesker i Colorado Event Center var simpelthen bange. For terror, for at immigranter skulle tage deres job, for alt, hvad de tilnærmelsesvis kunne betragte som fjender, Canada, socialisme, alt andet end dem selv.

Og de blev ægget og tændt af Mike Pence, der undervejs fortalte historier om, hvordan USA og Clinton skibede læssevis af dollars i kontanter af sted til Iran i nattens mulm og mørke på en stor palle. Senere havde Obama efter sigende sammenlignet Obamacare med Samsungs telefon, når den eksploderer. Og så fik vi lige en bøn for veteraner og politifolk, der skulle beskytte mod ”radical islamic terror”, som Clinton ikke turde sige, ifølge Pence.

Rallyet var i øvrigt startet af en veteran, der fortalte historien om, hvordan Clinton havde undladt at tage telefonen og hjælpe, da han var under beskydning og mistede sine kammerater i Benghazi. Det var i øvrigt mediernes skyld det hele – for vi skal ikke tro på de der polls, mente Pence. Det var en del af den større konspiration mod Trump.

Det fik flere af tilhængerne til at vende sig om mod de tilstedeværende journalister og vise langemanden frem. Alt imens en af mine rejsefæller fik at vide, at han ville brænde op i helvede, fordi han ikke var rigtig kristen, som de mente, han skulle være. Det er hårdt stof og alle de store emner, der er alt for vigtige til at blive kastet ud i one-liners og 140 tegn på Twitter. Men det bliver de.

Angst bliver til had
Der findes et billede på nettet i mange versioner, der kunne være en dækkende beskrivelse af, hvad der sker, når man som Trump og Pence taler med en retorik, der sætter ild til ignorance. Det får man had ud af.

Trumps tilhængere i det event center var så hadefulde, at det blev meget meget tydeligt for mig, at vi skal være dødsensangst for Trump og hans tilhængere i Danmark og i verden. Trump er ikke bare en skør klovn. Han har evnen til at få sine tilhængeres dumhed eller frustration eller angst til at blive til had. Kombinér det med en ufravigelig tro på The Constitution og The Second Amendment, der er amerikanernes frihedsforståelse og retten til at forsvare sig selv med våben, og en god portion religion, så er vi ved at have en cocktail, der får de 500 mennesker i Colorado Event Center til at virke som tikkende bomber.

Deres tro på retten til at forsvare sig selv med et gevær er lige så fundamental som de fundamentalistiske kræfter, de anser for at være hovedfjenden.

Eller som Averroes (spansk-marokkansk filosof) har sagt: ”Ignorance leads to fear, fear leads to hate, and hate leads to violence. This is the equation”.

Problemet med det citat er, at jeg har fundet det på nettet. Jeg aner ikke, hvem Averroes var, og jeg aner ikke, om han har sagt det i den kontekst. Jeg har bare googlet det og kopieret det, som alle kan gøre. Selv en meget bange Denver-republikaner fra et event center ved Colorado Springs ville kunne gøre det, og han gør det.

Citatet passer ind i min kontekst og min forståelse af min oplevelse. Nu har du set det og får min virkelighedsforståelse serveret ud i din strøm. Og nu skal din kritiske sunde sans tage over, og du skal danne dig dit eget billede af Trump og den amerikanske valgkamp.

Postfaktuelt
Når professorer her i landet bruger ordet postfaktuelt, bliver de af flere klummeskribenter angrebet for, at begrebet er noget sludder. Ud fra den argumentation, at der aldrig har været et faktuelt samfund, hvorfor noget ikke kan være post-faktuelt, må vi forstå. Og fordi der altid har været problemer med fakta.

Hold lige fast engang: I den amerikanske valgkamp har vi haft et uigendriveligt bevis på, at vi lever i noget, man med rette kan kalde postfaktuelt: De 500 tilhængere i Colorado Event Center, og hovedparten af Trumps tilhængere (det er altså næsten 42 procent lige nu) tror fuldt og fast på, at medierne tilbageholder vigtige meningsmålinger, der viser, at Trump er vinderen.

De tror fuldt og fast på, at Hillary burde være i fængsel og messer ”Lock her up” eller ”Hillary for prison 2016”. De tror fuldt og fast på, at de der ”billions of dollars” til Iran er blodpenge i retur for en samarbejdsaftale med Iran i nattens mulm og mørke.

Deres virkelighedsopfattelse er formet af Trumps og Pences tweetable sætninger, og nettet, af sociale medier, hvor de konsekvent bliver bekræftet i myter, skrøner, løgne, noget der er så langt fra faktuelt, som det kan være (læs mere om hvordan ekkokamre også fungerer i dansk politik her).

Og der er social media-hastighed på budskaberne og Trump- og Pence-had helt nede i hver eneste tweet og Facebook-post. Imens kører de negative tv-reklamer på nettet – målrettet til de rette vælgere – og ægger deres frustration.

Dykker man ned i den amerikanske del af Facebook, findes der lige nu en video med Hillary Clintons selvmodsigelser, der er delt over 1,2 millioner gange – med 51 millioner visninger, mens vi i Danmark sidder og regner med, at den eneste, der for alvor hele tiden modsiger sig selv er Trump. En enkelt video!

Og der florerer tusinder af videoer, der giver 70 millioner seere af debatten mellem Trump og Hillary på tv stor konkurrence om opmærksomheden. Og så har vi også i mellemtiden fået ”Trump TV” på Facebook, der fortæller, hvordan Trump har tørret gulv med Hillary i de debatter, han ubetinget har tabt stort. 

Forskellige virkelighedsopfattelser
Endnu mere skræmmende: En del af Hillarys tilhængere er ikke nødvendigvis meget klogere. I morgenfladen på Fox News bliver de fodret med en demokrat tæt på Hillary, der fortæller, hvordan de mails, der kommer ud på Wikileaks fra Hillarys e-mail-skandale i virkeligheden er falske mails, der er sendt af sted fra Rusland som en del af en konspiration, hvor Trump har et skjult makkerskab med Wikileaks’ Assange, som han muligvis har lovet amnesti, i en eller anden konstruktion med hans samarbejde med russiske kræfter, der ikke vil have Hillary.

Når man taler med henholdsvis republikanere og demokrater, har de hver deres virkelighedsudlægning. På nettet får historierne hver sin udlægning og hver sin logiske slutning. Helt nede i kampagnesammenhænge, hvor de tror på forskellige ting, som var det religion.

Et delt USA
Men der er et fundamentalt fravær af nogen, der kan række hånden op og sige, hvad der er op og ned. Om lidt har vi potentielt en amerikansk præsident, der skal forsøge at samle landet og den underliggende frustration og det had, der er på tværs af virkelighedsopfattelser, tændt af frygt.

Hillary kan regne med, at hun i første omgang skal sikre sig ekstra beskyttelse, hvis de skøreste af Trump-tilhængerne mener, at det er et kald fra Gud, at de skal bruge deres grundlovssikrede ret til at forsvare landet og sig selv mod overgreb – selv fra en demokratisk valgt præsident. Det er de samme mennesker, der patruljerer frivilligt ved landets grænser for at stoppe illegal immigration og bærer våben (Læs i øvrigt mere i Steffen Hous bog ”Drømmenes deroute” om, hvordan den amerikanske drøm er blevet et amerikansk mareridt).

På længere sigt har vi et delt USA, der er blevet et stort postfaktuelt samfund. Delt af virkelighedsopfattelser, had på sociale medier og Trump-tweets, negativ kampagne og konspirationsteorier med social media-speed i bagdelen.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver uge skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Elberth: Strået, der knækker kamelens ryg Elberth: Strået, der knækker kamelens ryg Næste artikel Elberth: Nipper og den digitale gabestok Elberth: Nipper og den digitale gabestok