27. maj 2023 kl. 16.58

Enhedslisten har blodrøde tal på bundlinjen og vil droppe hvert andet fysiske årsmøde

En kombination af dårlig økonomistyring og et dårligt valgresultat har skabt økonomiske problemer i Enhedslisten. Situationen er så alvorlig, at partiets hovedbestyrelse har igangsat en omfattende spareplan. Planen er til debat på partiets årsmøde søndag.

Enhedslistens delegerede mødes i denne weekend til årsmøde i Hafnia-Hallen i Valby. Næste år kan det meget vel blive et digitalt årsmøde. — Enhedslistens delegerede mødes i denne weekend til årsmøde i Hafnia-Hallen i Valby. Næste år kan det meget vel blive et digitalt årsmøde.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Økonomien i Enhedslisten skranter så meget, at partiet har sat gang i markante besparelser.

Spareplanen betyder blandt andet, at man fremover kun vil holde fysisk årsmøde hvert andet år.

Det fremgår af det forslag til budget for 2023-2024, som hovedbestyrelsen har sendt til afstemning på partiets årsmøde i denne weekend.

Planen blev sat i søen af hovedbestyrelsen umiddelbart efter det skuffende valgresultat i november. Årsagen er dels færre forventede indtægter på grund af det dårlige valgresultat og dels en dårlig styring af økonomien.

Med planen skal vi have skabt en robusthed i vores økonomi, så sådan nogle overraskelse ikke gør helt så ondt i fremtiden, som de gør nu.
Frederikke Hellemann.
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Konkret har partiet brugt 1,5 million mere i 2022, end der var budgetteret med, og partiet endte sidste år på et minus på næsten fem millioner kroner. Erkendelsen i hovedbestyrelsen lyder, at partiet har en strukturelt udfordret økonomi.

”Valget gik dårligere, end vi havde forventet. Og derfor er vi nødt til at lave en hårdere opbremsning i økonomien, end vi havde regnet med i forvejen. Med planen skal vi have skabt en robusthed i vores økonomi, så sådan nogle overraskelse ikke gør helt så ondt i fremtiden, som de gør nu,” siger Frederikke Hellemann, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Det er da heller ikke småting, som partiet har måtte droppe. Spareplanen betyder – foruden færre fysiske årsmøder – at partiets landskontor, der ligger i centrum af København, er nedlagt og flyttet til Christiansborg. Derudover bliver partiets medlemsblad Rød+Grøn nedlagt, og den økonomiske støtte på 200.000 kroner om året til mediehuset Solidaritet stopper. Og så skærer partiet ned på kampagner og ansættelser i alle dele af organisationen.

Ville fjerne støtte til Folkebevægelsen

Derudover har hovedbestyrelsen forud for årsmødet fremlagt et for baglandet kontroversielt forslag om at stoppe det årlige tilskud på knap en halv million til Folkebevægelsen mod EU, der er aftalt til udgangen af 2024.

Læs også

Villadsen angreb “velfærdsarkitekten fra helvede” og “hjerteløs” statsminister i klassisk årsmødetale

Men forslaget har mødt så meget modstand, at hovedbestyrelsen efterfølgende har tilsluttet sig et ønske fra baglandet om en ny model for at finansiere støtte til Folkebevægelsen. Dog under forudsætning af, at et forslag til besparelse på kontingentrefusion bliver vedtaget.

Det er markante ting, som hovedbestyrelsen har lagt frem, erkender Frederikke Hellemann, der personligt selv er mest ked af, at det har været nødvendigt at sløjfe hvert andet fysiske årsmøde.

”Det er svært ikke at blive helt glad i maven, når man kommer til politisk årsmøde. Og jeg synes også, at det grundlæggende er sundest for demokratiet, at vi tager debatterne face-to-face,” siger hun.

Modstand i baglandet
Hovedbestyrelsens planer går dog ikke igennem uden sværdslag. For flere grupper i partiets bagland har stillet ændringsforslag, der skal til debat og afstemning, inden budgettet skal godkendes af partiets delegerede på partiets årsmøde søndag.

En gruppe medlemmer går efter at få aflyst idéen om kun at holde fysisk årsmøde hvert andet år.

”Et levende demokrati handler rigtig meget om at se hinanden i øjnene, at kommunikere på kryds og tværs, at have små debatter og store debatter, at kunne stille opklarende spørgsmål til side manden, at mærke suset af at være mange,” lyder det i forslaget, der ifølge hovedbestyrelsen vil betyde en øget udgift på 800.000 kroner i 2024.

Selvom beslutningen om at flytte landskontoret allerede er effektueret, så er det ikke sikkert, at det fortsætter sådan. Der skal nemlig også stemmes søndag om at genetablere et landskontor uden for Christiansborg.

Fra partirødderne lyder argumentet, at der er brug for et kontor udenfor ”Christiansborgs tykke mure”, så man undgår ”at blive opslugt af det særlige miljø på stedet, hvor partier ofte reduceres til centralistiske magtapparater”.

”Sådanne partier laver ikke samfundet om. Sådan organiserer vi ikke partiets mange aktive medlemmer,” lyder det i forslaget.

Partiets delegerede skal stemme om budget og ændringsforslag søndag.

Politik har aldrig været vigtigere