EU-forbud mod russiske statsmedier møder stor modstand: ”Det skal vi holde os for gode til i demokratier”
Kritikken mod EU er heftig, efter Unionen har besluttet at censurere to russiske statsmedier i Europa. En tænketank og en professor mener, at det er et anti-demokratisk tiltag, men regeringen bakker imidlertid op om EU's beslutning.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistBRUXELLES: De russiske statsmedier Russia Today (RT) og Sputnik bliver bandlyst i EU.
Det gør de, fordi de ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er "giftige" og "skadelige", men den tilgang fra EU-Kommissionen bliver fra flere sider mødt af stor forundring og kritik.
Direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, mener, at EU’s opførsel i denne sag minder om den tilgang, som Rusland selv har til medier.
"Hvis demokratier ikke har tillid til, at deres borgere kan håndtere at blive udsat for autoritære staters misinformation og propaganda, hviler vores demokratier på et meget skrøbeligt fundament," siger han og slår fast:
"Det er farligt, unødvendigt og i virkeligheden kontraproduktivt, i forhold til hvad man vil opnå."
Med det sidste mener Jacob Mchangama, at EU-sanktionen sandsynligvis vil føre til, at Rusland forbyder flere europæiske medier.
"Det betyder, at censuren og propagandaen i Rusland bliver endnu stærkere. Den russiske propaganda har svag effekt i Vesten, så det har ingen betydning, at vi fjerner russisk propaganda, men at man fjerner vestlige medier i Rusland, vil have en langt større betydning," siger han.
Også professor på Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, understreger, at det for et demokrati er centralt at have fri og åben information, og at misinformation skal håndteres gennem argumenter – ikke forbud.
"Derfor bliver det sværere at definere, hvilke værdier vi kæmper for. Og det bliver også sværere at indtage en kritisk position over for Rusland i landets forsøg på at begrænse informationen. Der er centrale principper på spil," siger professoren, som forsker i politisk adfærd.
EU
Erhverv
