Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel, har sammen med deres europæiske kollegaer torsdag aften godkendt en ny Brexit-aftale.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel, har sammen med deres europæiske kollegaer torsdag aften godkendt en ny Brexit-aftale.Foto: European Union, 2019
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: EU’s stats- og regeringschefer har givet grønt lys til en ny aftale for briternes udtrædelse af EU.

Men hvorvidt briterne ender med at forlade EU-samarbejdet med aftalen i bagagen 31. oktober, er nu op til det britiske parlament.

Det understregede EU-chefernes formand og mødeleder, Donald Tusk, torsdag aften.

"Vi bakker op om en aftale, og vi er klar til ratificeringen af den,” sagde formanden for Det Europæiske Råd ved et pressemøde og tilføjede:

”Nu ligger bolden hos Storbritannien.”

Samme budskab kom fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), da hun benyttede en pause inden EU-chefernes middag til at tale med de danske journalister:

”Jeg tør ikke spå om ret meget i denne verden, da slet ikke britisk politik, og det kommer jeg heller ikke til at gøre her. Det er i mine øjne nu alene et britisk anliggende. Vi har jo godkendt det enstemmigt i dag fra vores side, og nu ligger den så i London,” sagde hun.

Britisk godkendelse kan blive svært
Torsdag aften godkendte de europæiske ledere ændringerne af briternes skilsmisseaftale, som topforhandlere fra EU og Storbritannien nåede til enighed om torsdag morgen efter flere dages lange og intense forhandlinger.

Og, netop som både Donald Tusk og Mette Frederiksen fremhæver, er det næste skridt nu, at det britiske underhus skal stemme om aftalen lørdag. Her er en godkendelse nødvendig, hvis aftalen skal blive en realitet.

Men meldingerne fra de britiske parlamentarikere i kølvandet på offentliggørelsen af aftalen peger i retning af, at det kan blive svært at få grønt lys fra Westminister.

Både det store oppositionsparti Labour og regeringens støtteparti, det nordirske Democratic Unionist Party (DUP), har meldt ud, at de vil stemme imod aftalen.

Sikker Boris Johnson
Trods den politiske modstand fastholder den britiske premierminister, Boris Johnson, fortsat, at aftalen nok skal blive vedtaget.

”Jeg er meget sikker på, at når mine kollegaer i Parlamentet har studeret denne aftale, vil de stemme for den på lørdag,” sagde han ved et pressemøde torsdag aften.

Premierministeren ville ikke forholde sig til den manglende opbakning i det britiske underhus, da han blev direkte adspurgt af de britiske journalister.

I stedet gentog han det samme budskab om, at det er en god aftale, der giver parlamentarikerne mulighed for at levere den Brexit, som de britiske borgere har bedt om.

”Det er meget god mulighed for parlamentarikerne på tværs af underhuset til at følge folkets demokratiske vilje, hvilket vi flere gange har lovet,” sagde Boris Johnson.

Selvom Johnson understregede, hvor sikker han var på godkendelse, kunne en kilde fra den britiske regering fortælle flere nysgerrige journalister, at premierministeren har brugt det meste af dagen på at tale i telefon.

Hvem der var i den anden ende af røret, kunne kilden ikke uddybe, men han afviser ikke, at en del af telefonsamtalerne var med britiske parlamentarikere og handlede om netop lørdagens afstemning.

Læs også

Farvel til det omstridte backstop
Den nye aftale, som de britiske parlamentarikere skal tage stilling til lørdag, er uden det såkaldte irske backstop, der var en af de primære årsager til, at det britiske underhus hele tre gange har afvist den tidligere aftale.

Det omstridte punkt i skilsmisseaftalen var tænkt som en forsikring mod en hård grænse på den irske ø. Den skulle kun træde i kraft, hvis EU og Storbritannien ikke kunne nå til enighed om en løsning på grænseproblematikken i Irland inden udgangen af den britiske overgangsperiode efter den officielle udtrædelse.

Men nu indeholder aftalen i stedet en ny løsning på udfordringerne med den irske grænse, som med stor sandsynlighed vil blive taget i brug. Det forklarede den irske premierminister, Leo Varadkar, torsdag aften ved topmødet:

”Denne løsning er anderledes. Det er mere sandsynligt, at den vil træde i kraft, og muligvis kan den blive permanent,” sagde han.

Den nye aftale indebærer, at Nordirland vil forlade EU's toldunion sammen med resten af Storbritannien, efter den britiske overgangsperiode slutter i udgangen af 2020. Dermed vil nordirerene kunne deltage i de frihandelsaftaler, som briterne vil forhandle derefter. Men landet skal fortsat følge EU’s toldregler samt de regler for det indre marked, der angår varer. Det betyder, at varer, der kommer fra den britiske ø til Nordirland, skal tjekkes i de nordirske havne, før de kan komme ind i landet.

Hvor længe denne løsning skal fortsætte, er op til Nordirland. Hvert fjerde år efter 2020 får den nordirske parlamentariske forsamling og landets regering mulighed for at stemme om den. Hvis de nordirske politikere på et tidspunkt stemmer nej til at fortsætte med at følge denne model, vil den ophøre med to års varsel.

EU-ambassadører forventes at mødes søndag
Det er lige nu planen, at det britiske underhus skal samles lørdag fra 10 til 15 dansk tid. Det forventes, at selve afstemningen vil finde sted klokken 14.30, men det er endeligt op til Parlamentets formand, John Bercow, at bestemme tidsplanen for lørdagens samling.

Hvis det bliver grønt lys til aftalen, vil det britiske underhus hurtigst muligt tage fat på det efterfølgende lovgivningsarbejde, således at Storbritannien bliver klar til at forlade EU i slutningen af oktober.

I EU mangler der også en godkendelse fra Europa-Parlamentet, men parlamentsformand David Sassoli har understreget, at Parlamentet vil sørge for at behandle aftalen hurtigst muligt efter en eventuel godkendelse i London og i tide inden 31. oktober.

Men hvis det bliver et nej fra de britiske parlamentarikere, vil Boris Johnson være tvunget til at bede EU om en udskydelse af udtrædelsesdatoen til 31. januar. Det er en konsekvens af en lov, som Underhuset vedtog i september, der forpligter den siddende premierminister til at forhindre en aftaleløs Brexit ved at bede om en forlængelse.

Hvad svaret vil blive til Boris Johnson, hvis han beder om en forlængelse, kan EU’s medlemslande endnu ikke svare på.

”Jeg har ingen idé om, hvad der bliver resultatet af debatten i Underhuset på lørdag. Jeg skal ikke kommentere på den politiske udvikling i Storbritannien. Men hvis der kommer en forespørgsel om en forlængelse, vil jeg kontakte medlemslandene for at finde ud af, hvordan vi skal reagere,” sagde Donald Tusk ved torsdagens pressemøde.

Det er allerede forventningen, at medlemslandenes EU-ambassadører vil blive indkaldt til et møde søndag morgen for at drøfte lørdagens afstemning.

Et af punkterne, som de formentlig skal vende, er, om der skal indkaldes til et nyt EU-topmøde i oktober, hvor stats- og regeringscheferne kan debattere mulighederne for en ny Brexit-dato.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00