Flyttemænd vil med i boligjobordning

FRADRAG: Danskerne skal kunne trække flytteudgifter fra i skat for at bekæmpe sort arbejde i flyttebranchen. Det mener Dansk Møbeltransport Forening. Politikere er ikke afvisende.

De danske flyttemænds forening vil give skattefradrag for flytning af møbler og andre genstande.
De danske flyttemænds forening vil give skattefradrag for flytning af møbler og andre genstande.Foto: Ritzau/Lærke Posselt
Kim RosenkildeKasper Kaasgaard

Det skal være slut med at trække på sort arbejdskraft, når pianoet skal bæres ned fra femte sal eller lejlighed, ladcykel og luksuskaffe skal skiftes ud med villa, vogn og vovse.

Det mener flyttemændenes interesseorganisation, Dansk Møbeltransport Forening, som vil have en række flytterelaterede udgifter lagt ind under den såkaldte boligjobordning.

”Vores vurdering er, at det vil begrænse sort arbejde i vores branche at komme med i ordningen,” siger foreningens direktør, Anders Due.

Han understreger, at han ikke har talmæssig dokumentation for omfanget af sort arbejdskraft inden for flyttebranchen.

Det kunne sagtens være en mulighed at inkludere flytning i modellen.

Louise Schck Elholm (V)
Skatteordfører

Men han ser klare indikatorer på, at det finder sted.

”Vi kan se på den konkurrence og de meget meget lave priser, der nogle gange udbydes, at meget tyder på, at dele af branchen også beskæftiger sig med sort arbejde,” siger Anders Due.

Inspiration fra Sverige
Dansk Møbeltransport Forening henviser til, at der i Sverige har været positive erfaringer med den såkaldte RUT-ordning, som dækker en række flytterelaterede udgifter (jf. boks til højre).

”I Sverige er der sket en vækst i de regulerede flytninger. Og vi vil gerne have, at man også herhjemme bruger den regulerede flyttevirksomhed, som har folk ansat under ordentlige forhold og betaler både skat og moms,” siger Anders Due.

Udover at kunne gøre sort arbejde ’hvidt’, mener han også, at det vil bidrage til danskernes generelle mobilitet, hvis flytteudgifter bliver afdragsberettigede og dermed billigere.

Dokumentation

Svensk skattefradrag for flytninger

Svenskerne har de seneste 8 år kunnet benytte sig af den såkaldte RUT-ordning (Rengöring, Underhåll och Tvätt), hvor der gives fradrag for udgifter til hjemmeservice.

Flytteydelser er i modsætning til i Danmark omfattet af den særlige ordning. Det gælder:

  • Flytning af al eller dele af bohave mellem boliger.
  • Flytning af bohave mellem lejeboliger eller lejligheder i samme bygning.
  • Flytning af bohave til og fra lager eller andet opbevaringssted, forudsat at bohave flyttes til den nye bolig inden for to år.
  • Flytning af bohave i forbindelse med homestyling forud for salg af bolig.
  • Ned- og udpakning, lastning, aflæsning eller lignende forberedelse af transport.
  • Lønomkostningerne til chauffør eller andet personale, der transporterer bohave.
  • Montering og afmontering af møbler, der ikke kan flyttes samlet samt opsætning og nedtagning af malerier, gardiner og lamper.
  • Flytning af eksempelvis klaverer og andre tunge genstande, der indgår i bohavet.

Kilde: Skatteministeriets 'Evaluering af den svenske boligjobordning'


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00