Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

For demokratiets skyld må man håbe, at blokpolitikken overlever

En regering hen over midten er politik reduceret til embedsmandsvælde. Kaptajnen skal ikke længere udstikke retningen, men blot navigere igennem farvandet til den destination, der er udpeget af økonomer, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.

Med de nye tendenser i midten af dansk politik bytter man rundt på forholdet mellem politikere og embedsmænd. Man ønsker at give alt magt til akademikerne og embedsværket, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.
Med de nye tendenser i midten af dansk politik bytter man rundt på forholdet mellem politikere og embedsmænd. Man ønsker at give alt magt til akademikerne og embedsværket, skriver Rasmus Ulstrup Larsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Åh, en regering hen over midten. Det lyder så ansvarligt og rationelt. Det er der, de nødvendige reformer kan blive lavet, det er der, man sikrer, at udlændingepolitikken ikke bliver skør, og det er der, man sikrer, at der ikke bliver for meget egenrådighed og magtfuldkommenhed.

Sådan lyder budskaberne i hvert fald, når man hører tidens politiske diskussioner, hvor både Lars Løkke, Radikale Venstre og Mette Frederiksen nu drømmer om en bred regering hen over midten.

Men idéen om den ansvarlige midterregering, er demokratisk problematisk. For den bygger på forestillingen om, at demokratiet allerede er brudt sammen, grundet politisk uacceptable ønsker fra yderfløjene.

Der findes ingen forkerte holdninger i et demokrati

Rasmus Ulstrup Larsen

Som Lars Løkke sagde til Alex Vanopslagh i partilederdebatten på DR1 i onsdags, efter sidstnævnte gav udtryk for, at han ønskede en fornuftig udlændingepolitik: ”Held og lykke med at få det igennem med de andre partier.” Det var Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, der blev hentydet til.

Med den udtalelse erklærer Lars Løkke de facto det politiske samarbejde på Christiansborg for dødt. Almindelig politisk pragmatik og forhandling kan ikke længere lade sig gøre. Der er kun midterregeringen tilbage som sidste udvej for at redde Danmark i den krisetid, der er blevet vores. Det er selvfølgelig en løgn.

Hvis forestillingen om de ekstreme yderfløjes store magt passede, ville Danmark være blevet et kommunistisk samfund under den netop afsluttede regeringsperiode. Socialdemokraterne havde jo Enhedslisten som støtteparti. Det blev Danmark sjovt nok ikke, og det er skyldes helt basalt, at vores politiske system fungerer glimrende – også selvom det er et blokpolitisk system.

Kritikken af Mette Frederiksen har netop gået på, at hun var egenrådig. At hende støttepartier ikke havde noget at skulle have sagt. Man kan undre sig over, hvordan yderfløjene er for farlige til at få indflydelse, når de samtidig ikke har en døjt at skulle have sagt. Det kræver nok en Radikal logik, for at kunne svare på det spørgsmål.

Læs også

Der er intet belæg for, at det er nødvendigt for Danmarks fremtid eller politiske stabilitet at udelukke yderfløjene og skabe en midterregering. Det er udelukkende et håb svage vælgere klynger sig til i tryghedens navn.

Det er for de vælgere, der ikke tør forsøge at sætte deres vilje igennem, fordi de frygter, at det bliver den anden fløj, der vinder. Det er som pokerspilleren der aldrig tør gå all-in, og derfor aldrig ender med sejren. Det er politik for mennesker der både går med livrem og seler.

Værst af alt vidner ønsket om at udelukke fløjene om en mangel på demokratisk rummelighed. I Sverige forsøgte man den strategi i mange år. Hvad der ikke blev foretaget af krumspring for at sætte Sverigesdemokraterne uden for indflydelse.

Der var argumentet, at den store mængde vælgere, der stemte på Sverigesdemokraterne, havde så uhyrlige holdninger, at de ikke kunne tillades i et demokrati.

Demokrati burde handle om at diskutere, hvor man overhovedet vil hen

Rasmus Ulstrup Larsen

Som det svenske Socialdemokraterne skrev på deres Facebook i 2019: ”Rundtom i verden øger højreekstremismen sin indflydelse. Sverige vælger en anden vej. Vi står op for demokrati og lige værd.” Demokrati og ligeværd, for de rigtige, må man forstå. Ikke for dem, med de forkerte holdninger.

Historien er gået sin gang, og Sverigesdemokraterne er vokset og vokset. Nu har de i allerhøjeste grad fået indflydelse efter det nylige valg i september. Det samme vil ske i Danmark, hvis midterpartierne forfølger den svenske logik. Man kan ikke lutre ud i de forkerte holdninger, så længe der er demokrati.

For der findes ingen forkerte holdninger i et demokrati. Der findes ikke nogen magisk grænse, der kan dømme politiske visioner inde eller ude. Der findes kun folkets vilje, eller viljer, som man må forsøge at inkorporere så godt som muligt, afhængig af størrelsen af viljerne. Men det er dét, som midterregeringsdrømmerne forsøger at undgå.

Med snak om økonomisk nødvendighed, behovet for reformer og anden teknokratisk sludder, forsøger de at sige, at politik slet ikke handler om folkets vilje. Det handler i stedet om indiskutable økonomiske nødvendigheder og politiske sandheder, som det er politikernes opgave at indføre.

Det er politik reduceret til embedsmandsvælde, hvor kaptajnen ikke længere skal udstikke retningen, men blot navigere igennem farvandet bedst muligt til den destination, der er udpeget i forvejen af økonomer.

Læs også

Demokrati burde handle om at diskutere, hvor man overhovedet vil hen. Så må embedsmændværket og økonomerne finde ud af, hvordan det lader sig gøre, når et flertal i befolkningen har slået destinationen fast.

Med de nye tendenser i midten af dansk politik ønsker man at bytte rundt på det forhold. Man ønsker at give alt magt til akademikerne og embedsværket.

Man fristes til at spørge, om de har glemt, hvad der skabte Donald Trump og al den farlige populisme, som de forsøger at undgå.

For demokratiets skyld må man håbe, at blokpolitikken overlever.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Ulstrup Larsen

Direktør for Kontrast, fhv. politisk konsulent, Nye Borgerlige
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF, stifter og politisk leder (M), fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)