Her er den oversete skandale, der burde fylde mindst lige så meget i valgkampen som minkskandalen

I mange år har politikerne tilladt en ulovlig og vidtgående masseovervågning af den danske befolkning i form af såkaldt logning. Men alt for mange danskere trækker blot på skuldrene, når deres privatliv invaderes af staten.

Var der nogen retfærdighed til, handlede denne valgkamp om, hvordan vi skal stoppe den ulovlige logning, skriver Claes Kirkeby Theilgaard.

Claes Kirkeby Theilgaard

Politisk journalist, B.T.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valgkampen er over os, og dermed kan vi forvente at høre meget mere om minkskandalen.

Det er kun godt, for når en regering ulovligt afliver millioner af mink og dermed nedlægger et helt erhverv, bør det have konsekvenser. Og helst også flere konsekvenser, end det foreløbigt har fået for den socialdemokratiske regering anført af Mette Frederiksen.

Men det her indlæg skal ikke handle om mink. Det skal i stedet handle om en anden, men langt mere overset skandale. En skandale, der burde fylde lige så meget i valgkampen som minkskandalen, men som desværre næppe kommer til at gøre det. Jeg tænker her på den langvarige skandale om ulovlig logning af teledata.

Siden 2006 har danske teleselskaber været pålagt at gemme såkaldte metadata om alle danskeres telekommunikation. Det betyder, at du bliver overvåget, hver gang du for eksempel sender en sms eller foretager et opkald. Data om, hvem du ringer og sms'er til, samt hvor du befinder dig imens, gemmes i et år.

Intentionen med denne masseovervågning er god: At give politiet bedre muligheder for at opklare kriminalitet. Men selv overvågning med gode intentioner kan gå for langt. Faktisk er det snarere reglen end undtagelsen, at netop dette sker.

Alene det principielle problem i at overvåge alle lovlydige danskere, som var de mistænkte for kriminalitet, udgør en skandale.
Claes Kirkeby Theilgaard

Det kan godt være, at det gør politiets arbejde lettere, at alle danskeres telekommunikation overvåges. Det retfærdiggør bare ikke overvågningen. I et demokrati er politikernes opgave ikke at lave lovgivning, der gør politiets arbejde lettere på bekostning af en af borgernes helt grundlæggende frihedsrettigheder, nemlig retten til privatliv. Tværtimod bør det være politikernes opgave at lave lovgivning, der værner om og respekterer netop disse frihedsrettigheder.

Alene det principielle problem i at overvåge alle lovlydige danskere, som var de mistænkte for kriminalitet, udgør en skandale. Men denne overvågning er ikke alene principielt forkert. Siden 2014 har vi også vidst, at den er dybt ulovlig og i strid med EU's charter om menneskerettigheder. Alligevel har skiftende både røde og blå regeringer med åbne øjne fortsat den ulovlige masseovervågning.

Heri ligger en skandale af et sådant omfang, at det synes helt ufatteligt, at den kan finde sted i et land som Danmark. Samtidig er det en skandale, som et flertal af partierne i Folketinget er medskyldige i. Måske netop derfor bliver der ikke gjort noget for at standse den. Er alle medskyldige, er det lettere blot at lade skandalen køre videre end at gøre boet op og drage de nødvendige konsekvenser af dette.

Men der er akut behov for selvransagelse blandt Folketingets partier. Kaster man et blik over det mangeårige forløb, som udgør skandalen om ulovlig logning, bør det være klart for enhver, at dette ikke kan fortsætte.

I 2014 faldt den første dom fra EU-Domstolen, der slog fast, at det, der kaldes generel og udifferentieret logning – altså logning af hele eller dele af befolkningen – er ulovligt og i strid med menneskerettighederne. Siden er fulgt adskillige andre domme, der når frem til samme konklusion.

I 2017 erkendte den konservative formand Søren Pape Poulsen, der dengang var justitsminister, at reglerne måtte laves om. Den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil dette var sket. Dog nåede Pape, der nu stiler efter statsministerposten, ikke at ændre reglerne.

Læs også

Hvilken politiker er du mest enig med? Tag kandidattesten her

Det blev i stedet hans efterfølger på justitsministerposten, Nick Hækkerup, der forsøgte at stoppe den ulovlige logning. Hvis det lyder for godt til at være sandt, at manden, der blev kendt for sin udtalelse om, at "med overvågning stiger friheden", er det fordi det desværre var tilfældet.

Den nye lov om logning, som Hækkerup stod bag, var ikke andet end spil for galleriet. Justitsministeriet erkendte da også selv i lovteksten, at loven var omfattet af en såkaldt "væsentlig procesrisiko". Oversat fra embedsmandssprog betød dette, at loven med al sandsynlighed ville blive dømt ulovlig af EU-Domstolen igen.

Det var også netop, hvad der skete. Blot seks dage efter at den nye logningslov trådte i kraft, måtte Hækkerups efterfølger på justitsministerposten, Mattias Tesfaye, se på, mens den blev dømt ulovlig af EU-Domstolen.

Hvor andre ville rette ind, hvis de fik at vide, at de forbrød sig mod menneskerettighederne, er Tesfaye fortsat i Hækkerups fodspor. Han har således indført en ny, "målrettet" logningspraksis, hvor det nu er 3,9 millioner danskere, der bliver overvåget.

En praksis, der formentlig også vil vise sig ulovlig og i strid med menneskerettighederne. Men alligevel en praksis, som regeringen i en ellers selverklæret stram finanslov har sat 150 millioner kroner af til at fortsætte.

At den socialdemokratiske regering overhovedet har kunnet føre logningsskandalen ud i disse kafkaske proportioner, skyldes at den har haft opbakning fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Omvendt har alle regeringens støttepartier samt Liberal Alliance og Frie Grønne været meget kritiske under hele forløbet.

Vi kan ikke være tjent med at leve i et land, hvor staten fortsat overvåger os i strid med menneskerettighederne.
Claes Kirkeby Theilgaard

Dette viser, at det ikke giver mening at tale om en blå og rød blok, når det kommer til overvågning. Her er Folketinget snarere delt i en autoritær og liberal blok, der sætter henholdsvis statens magt og midler til at opklare kriminalitet og borgernes ret til privatliv først. At Venstre, "Danmarks Liberale Parti", har tilsluttet sig den autoritære blok, kan kun undre.

I årevis har denne autoritære blok ladet den ulovlige logning fortsætte. At det ikke har mødt mere modstand som så i samfundsdebatten, at det ikke har affødt demonstrationer i gadebilledet, skyldes, at retten til privatliv er den mest negligerede af alle vores frihedsrettigheder. Alt for mange danskere trækker blot på skuldrene, når deres privatliv invaderes af staten.

Men retten til privatliv er vigtig, for det er denne rettighed, som adskiller frie samfund fra totalitære. Derfor bør det vække dyb bekymring, når vi i så mange år har tilladt en ulovlig og vidtgående masseovervågning af den danske befolkning i form af logning.

Var der nogen retfærdighed til, handlede denne valgkamp om, hvordan vi skal stoppe den ulovlige logning. Vi kan ikke være tjent med at leve i et land, hvor staten fortsat overvåger os i strid med menneskerettighederne.

Politik har aldrig været vigtigere