Forskere: Højreradikale kræfter fyrede op under debat om FN-migrationspagt

Det var en koordineret onlinekampagne orkestreret af aktivister på den yderste højrefløj i europæisk politik, der gjorde, at FN's migrationspagt pludselig var på alles læber i efteråret sidste år, op til at lande fra hele verden skulle tiltræde pagten ved en ceremoni i Marokko i midten af december. Det konkluderer Institute for Strategic Dialogue efter at have analyseret aktivitet på sociale medier.

Indtil da havde ikke mange hørt om pagten, der trak tæppet væk under den belgiske regering og fik bølgerne til at gå højt på de sociale medier i blandt andet Danmark. Adskillige europæiske lande endte i sidste ende med ikke at tiltræde pagten og herhjemme nægtede hele to ministre at tage til Marokko for at repræsentere Danmark. I stedet måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen selv tage af sted under stor mediebevågenhed. 

Bombardere sociale medier
Instituttets researchere har fundet frem til, at kampagnen startede i Tyskland i midten af september, hvor en koalition af islammodstandere, højreradikale kræfter og nynazister begyndte at bombardere de sociale medier med artikler og lignende om pagten.

"Mens aftalen knap nok blev omtalt på sociale medier indtil midten af september, så fandt højreradikale kræfter emnet i midten af september og begyndte i stor stil at sprede forvrængede fortolkninger og misinformation om FN's migrationspagt," skriver forskerne fra Institute for Strategic Dialogue i en rapport.

Hjemmesiden Epoch Times, den højreorienterede klummeskribent Thomas Böhm og anti-islam-bloggen Philosophia Perennis førte an i bestræbelserne på at udbrede budskaberne.

Fra Tyskland spredte kampagnen sig ud over Europa. Men det tog sin tid.

”Det ser ud til, at den tyske kampagne satte debatten i det yderligtgående højreradikale miljø i resten af Europa i gang. De franske, hollandske og belgiske kampagner toppede dog ikke før begyndelsen af december,” forklarer researcher Chloe Colliver fra Institute for Strategic Dialogue til Altinget.

Hun peger desuden på, at der i Frankrig er nogle bemærkelsesværdige overlap mellem kampagnen mod migrationspagten og protestbevægelsen De Gule Veste. 

Spillede væsentlig rolle
Facebook og Twitter var de dominerende sociale medieplatforme for debatten, men videotjenesten YouTube spillede også en væsentlig rolle, viser Institute for Strategic Dialogues research.

"YouTube spiller en særlig vigtig rolle i formidling af forvrænget eller endog falsk information inden for højrepopulistiske og ekstreme højrefløjsmiljøer,” skriver forskerne fra Institute for Strategic Dialogue. De fandt frem til, at 75 af de 100 mest sete videoer om pagten var lavet af personer fra det højreradikale miljø, antimigrationsaktivister eller konspirationsteoretikere.

Efter den ceremonielle tiltrædelse i Marrakesh i Marokko 10. december stemte 152 lande for pagten ved en afstemning i New York 19. december. Ungarn, Polen, USA, Tjekkiet og Israel stemte imod, mens 12 lande undlod at stemme. Det var Algeriet, Australien, Østrig, Bulgarien, Chile, Italien, Letland, Libyen, Liechtenstein, Rumænien, Singapore og Schweiz.