Bag om Jyllands-Postens falske historie: Sådan opstod verdens mindste rettelse
KOMMENTAR: Modviljen mod at rette en åbenlyst forkert historie i Jyllands-Posten er med til at udviske grænsen mellem sandt og falsk. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi oversvømmes af misinformation, skriver Altingets chefredaktør.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørVar det sandt eller falsk, da JP i november skrev, at Østrig frygter, at 20.000 migranter, hvoraf de fleste er bevæbnede, vil trænge ind over grænsen mellem Bosnien og Kroatien?
Det spørgsmål er ved at udvikle sig til noget af det underligste, jeg har været ude for i mine 20 år som journalist.
Samtidig har det nu ført til det, man nærmest kan kalde verdens mindste rettelse - dog suppleret med en meget lang forklaring.
Det følgende bliver også lidt langt, men jeg synes, det er vigtigt. Og hvis du vil have konklusionen straks, så er den her:
Jyllands-Posten har bragt en meget voldsom, men udokumenteret historie og forsøger nu at flytte målstolperne, sådan at det ikke handler om avisens kilder eller dokumentation, men derimod om, hvorvidt andre kan dokumentere, at oplysningerne er forkerte.
Dermed fjerner Jyllands-Posten grundlaget for al ordentlig journalistik, der går ud på at præsentere den bedst opnåelige version af sandheden. I stedet bliver det påstand mod påstand. Læseren efterlades i stikken og må selv forsøge at gennemskue, hvad der er op og ned.
Det er den sikre vej til at underminere befolkningens tillid til medier og oplysninger i det offentlige rum i det hele taget. Det er lige præcis, hvad vi ikke har brug for i en tid, hvor mørke kræfter forsøger at infiltrere debatten, både i form af falske profiler på sociale medier og udenlandske propagandamedier.
Artiklen i Kronen Zeitung
Lad os tage sagen forfra: JP skriver 7. november en historie om, at Østrigs regering frygter, at 20.000 migranter, hvoraf de fleste er bevæbnede, vil trænge over en bestemt, navngiven grænseovergang mellem Bosnien og EU-landet Kroatien.
Kilden er en artikel i den østrigske tabloidavis Kronen Zeitung, der er landets største, men også kendt for at vinkle meget skarpt, og som ofte bliver kritiseret for at stramme sine historier for meget.
Kronen Zeitung bygger historien på anonyme udsagn fra en eller flere embedsmænd i det østrigske indenrigsministerium. Avisen nævner også, at der på embedsmændenes bord ligger "de seneste analyser" ude fra grænseområdet.
Historien spreder sig i de følgende uger hurtigt på ekstreme hjemmesider over hele verden, fra Sputnik i Rusland og Breitbart i USA til Den Korte Avis i Danmark.
Faktum: Der står ikke 20.000 ved grænsen
Men i østrigske medier bliver historien ikke rigtig taget op. Bortset fra den tyske public service-kanal ARD, der faktatjekker den og konkluderer, at den ikke holder.
Der er simpelthen slet ikke 20.000 migranter i Bosnien netop nu – både myndigheder og nødhjælpsorganisationer er enige om, at tallet er 5.000-6.000. Det er altså en forkert oplysning. En falsk nyhed.
Jyllands-Posten præsenterer historien på nettet uden forbehold og med en overskrift, der gengiver et af de anonyme citater fra en østrigsk embedsmand: “20.000 migranter vil ind i EU: “95 pct. af disse er unge mænd – næsten alle bevæbnede med knive”.”
Altinget tjekker historien
På Altinget bliver vi først opmærksomme på historien nogle uger senere. Vi undrer os over, at man ikke har hørt mere om det, hvis der virkelig stod op imod 20.000 bevæbnede mænd og truede med at trænge ind over grænsen til EU.
Og vi undrer os over, at historien stort set kun har været bragt på hjemmesider, der normalt er kendt for at bringe sensationelle og overdrevne historier. Vi beslutter os for at tjekke historien.
Det står ret hurtigt klart, at oplysningen om de 20.000 migranter ikke er sand. Det oplyser FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Det samme fremgår af en pressemeddelelse fra Røde Kors.
Det fremgår sågar af en pressemeddelelse fra primærkilden til historien, nemlig det østrigske indenrigsministerium. Pressemeddelelsen blev sendt ud få dage efter historien i Kronen Zeitung.
I den pressemeddelelse oplyses det, at tallet på cirka 20.000 er det samlede antal migranter / flygtninge, der er registreret i Bosnien i 2018, hvortil kommer cirka 1.100 illegalt indrejste plus et muligt mørketal.
I pressemeddelelsen fremgår også, at den østrigske regering rigtignok overvåger den samlede mængde af migranter, men at situationen ved den konkrete grænseovergang mellem Bosnien og Kroatien er anspændt, men under kontrol. En større gruppe migranter er ifølge ministeriet flyttet fra grænsen og længere ind i landet.
Allerede her burde sagen være klar: Det er en fejl at bringe historien fra Kronen Zeitung baseret på anonyme kilder, når den bærende præmis om de 20.000 migranter ved grænsen ikke holder.
Ikke et flertal af bevæbnede migranter
Læg dertil den ligeledes udokumenterede oplysning, om at “næsten alle er bevæbnede med knive”.
Man kan argumentere for, at den allerede falder til jorden, når de 20.000 nu ikke er ved grænsen. Men vi spørger alligevel via e-mail i det østrigske indenrigsministerium, om ministeriet kan bekræfte de oplysninger, som anonyme embedsmænd angiveligt har sagt til journalisten fra Kronen Zeitung.
Ministeriets talsmand, Christoph Pölzl, svarer, at ministeriet henholder sig til det, der står i den allerede nævnte pressemeddelelse. Han bemærker dog, at der nogle dage forinden havde været situationer, hvor mindre “voldsparate” grupper forsøgte at krydse grænsen og blev standset. Disse mennesker er nu bragt længere ind i landet, oplyser han.
Han bekræfter, at embedsmænd har udtalt sig anonymt til Kronen Zeitung.
Dog er ikke alle citater korrekt gengivet, oplyser han. For eksempel er det ifølge Pölzl ikke korrekt, at embedsmændene skulle have oplyst, at næsten alle migranterne havde knive. Det gjaldt kun nogle af dem.
Stod det hele i et notat?
For os er sagen nu ret klar: Der var ikke dokumentation for at skrive, at Østrig frygtede, at 20.000 migranter, hvoraf de fleste var bevæbnede med knive, ville trænge ind over grænsen mellem Bosnien og Kroatien.
Og vi undrer os også over en anden ting: I Jyllands-Postens historie er de unavngivne citater fra anonyme embedsmænd blevet til tekst, som stammer fra et notat. Hvilket selvfølgelig får historien til at fremstå langt mere velunderbygget, end hvis citaterne er fremsagt af unavngivne kilder.
Læser man den oprindelige historie fra Kronen Zeitung, står det intet om, at citaterne skulle komme fra et notat. I begyndelsen af artiklen står der nogle vage formuleringer om “de seneste oplysninger”, der ligger på embedsmændenes bord, men det er ikke klart, om der er tale om oplysninger i et notat, og om der bliver citeret fra sådan et notat.
Alt dette nævner vi, da vi 13. december bringer artiklen om, at en falsk historie er gået verden rundt og er endt i Jyllands-Posten.
I artiklen erkender udlandsredaktør Henrik Thomsen, at oplysningen om de 20.000 migranter ved grænsen er “åbenlyst forkert”.
Men alligevel har avisen ikke bragt en rettelse i papiravisen, og den forkerte artikel ligger fortsat tilgængelig på nettet med overskriften om de 20.000 migranter. Jyllands-Posten har indføjet oplysninger om, at der ifølge UNHCR og de østrigske myndigheder kun befinder sig omkring 5.000 migranter i Bosnien. Men igen uden at rette den nu åbenlyst forkerte overskrift.
JP kræver rettelser
Den følgende dag modtager vi en e-mail fra Jyllands-Postens udlandsredaktør, der kræver, at vi foretager tre rettelser i vores artikel.
I e-mailen insisterer udlandsredaktøren på, at citaterne i JP-artiklen må stamme fra en skriftlig kilde, fordi citaterne i Kronen Zeitung tilskrives embedsmænd i flertal og ikke en embedsmand i ental.
Altinget afviser at bringe de tre rettelser, men præciserer to forhold.
Chefredaktør Jacob Nybroe hører vi først fra efter tre dage, hvor han i en længere e-mail angriber vores historie og fastholder, at Jyllands-Posten ikke ser anledning til at rette historien.
Han peger på, at Altinget ikke har kunnet dokumentere, at artiklens påstande er forkerte:
“[Udlandsredaktør Henrik Thomsen] har forsynet jer med de oplysninger, vi har fra østrigske myndigheder. Dem vælger vi at tro på. I har andre oplysninger, angiveligt fra samme ministerium. Dem vælger I at tro på og på den baggrund kalde vores oplysninger for falske,” hedder det i mailen.
JP fastholder historien
Ifølge Jacob Nybroe skal tallet 20.000 migranter forstås som det samlede antal migranter, der er kommet til Bosnien i 2018, og som de østrigske myndigheder frygter, vil trænge over grænsen. Og hvad angår oplysningen om, at de fleste af dem skulle være bevæbnede, hæfter Jacob Nybroe sig ved, at det østrigske indenrigsministerium ikke har anfægtet den påstand i sin pressemeddelelse eller i sin øvrige kommunikation med Jyllands-Posten
“Vi fæstner lid til, at det østrigske indenrigsministerium ville rette åbenlyst forkerte oplysninger, direkte adspurgt,” skriver han.
Det er en opsigtsvækkende sætning. Hvis ikke primærkilden direkte siger, det er forkert, så går vi ud fra, at det er sandt.
På basis af Jacob Nybroes mail bringer Altinget historien om, at JP fastholder den forkerte historie.
Interview i JP
Onsdag 19. december kommer så opkaldet fra den journalist, der skrev den forkerte historie i Jyllands-Posten.
Han oplyser, at han nu har talt med den østrigske journalist, Richard Schmitt, som skrev den oprindelige historie i Kronen Zeitung.
Og Schmitt har angiveligt oplyst, at tallet 20.000 går på det samlede antal migranter “i Bosnien og bagvedliggende lande”.
Nu vil Jyllands-Posten gerne vide, om det ændrer på Altingets vurdering af, om der er tale om en falsk historie?
Jeg kigger på historien i Kronen Zeitung en gang mere og konstaterer, at den åbner sådan her: “Ved Kroatiens grænse, kun 224 kilometer fra Østrig, håber mere end 20.000 migranter på chancen for at trænge ind i Centraleuropa”.
Så nej, det ændrer ikke på min opfattelse. Når man læste historien i Kronen Zeitung, og når man læste den efterfølgende historie i Jyllands-Posten, sad man klart tilbage med det indtryk, at der ved den kroatiske grænse befinder sig 20.000 migranter. Og det gør der ikke.
Det følgende minutter følger et usædvanligt interview, hvor Jyllands-Postens journalist på flere forskellige måder forsøger at rejse tvivl om de faktiske tal og om, hvad det østrigske indenrigsministerium har sagt eller ikke sagt.
Jeg er temmelig forbløffet, da jeg lægger røret på. Journalisten fra Jyllands-Posten er en fin fyr. Jeg kender ham ikke privat, men var chef for ham på Politiken for mange år siden og ved, at han er en fremragende journalist. Men situationen er helt uvirkelig: Han har af en eller anden grund bragt en historie, der bygger på en forkert og helt uunderbygget præmis, og nu ringer han op for at afhøre mig om, hvordan jeg kan dokumentere, at hans historie er forkert.
JP tager til Wien
Da jeg næste morgen læser den lange og velskrevne reportage i Jyllands-Posten, kan jeg se, at journalisten er rejst helt til Wien for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.
For nøjagtig ligesom Altinget har han forgæves forsøgt at komme igennem på både mail og telefon til den østrigske journalist Richard Schmitt fra Kronen Zeitung. Som journalisten beretter i JP:
“Jeg ringer til Kronen for at få fat i Richard Schmitt, der skrev historien. Men han er hele tiden til møde, så jeg sender ham et par mails, som han aldrig svarer på. Jeg når at tænke, at han måske slet ikke findes, inden jeg flyver til Wien.”
Richard Schmitt findes. Hvilket man kan forsikre sig om ved at google ham lidt eller følge ham på Twitter. Han er en ekstremt hårdtslående journalist, der ganske ofte kommer i stormvejr, fordi han kører sine historier helt til stregen – og over.
Sidste år havde han for eksempel et scoop om den snigende islamisering af børnehaverne i Wien. Den byggede på billeder, som Kronen Zeitung havde modtaget fra en læser, og som angiveligt viste tørklædeklædte piger i en børnehave. Det viste sig, at billederne lå på en offentligt tilgængelig hjemmeside og stammede fra en sommerfest i en lokal moské. Men Richard Schmitt nægtede at rette historien.
Richard Schmitt fastholder også, at hans historie om de 20.000 flygtninge er korrekt. Det er ganske vist ikke 20.000 i Bosnien, men “det skriver jeg heller ikke”, forklarer han i Jyllands-Posten.
Nej, det skriver han ikke. For hele historien er skrevet så uklart, at man ikke kan hænge nogen op på det efterfølgende.
Er der 20.000 eller ej? Ligger der et notat eller ej? Er de bevæbnede eller ej? Det kommer an på, hvordan man læser historien.
Jyllands-Posten valgte at læse den meget bogstaveligt. For i den danske version var der ingen tvivl om, at der var tale om 20.000 migranter, eller om at historien stod beskrevet i et notat fra den østrigske regering.
Så hvad gør Jyllands-Posten i forhold til den historie, der fortsat ligger på netavisen?
Det nævner den lange reportage ikke noget om. Chefredaktør Jacob Nybroe bliver ikke interviewet om sagen.
Verdens mindste rettelse
Men svaret kommer lidt op ad dagen, da der bliver foretaget en enkelt rettelse i historien.
- Det er ikke oplysningen om de 20.000 migranter ved grænsen, der bliver rettet. Selv om det er forkert.
- Det er heller ikke oplysningen om, at flertallet er bevæbnede med knive. Selv om det er afvist af det østrigske indenrigsministerium.
- Det er heller ikke oplysningen om, at citaterne i artiklen stammer fra et notat. Selv om den østrigske journalist over for Jyllands-Posten har oplyst, at der var tale om mundtlige citater.
Nej, rettelsen går alene på overskriften. Nu er der tilføjet det lille ord "medie", så overskriften lyder:
“Medie: Østrig advarer om 20.000 migranter på vej ind i EU”.
På den måde står Jyllands-Posten ikke helt på mål for historien længere. Om det er sandt eller falsk? Det må læseren selv finde ud af.
Det er meget langt fra det journalistiske ideal, som Watergate-journalisten Carl Bernstein har beskrevet: at man skal stræbe efter den bedst opnåelige version af sandheden.
Hvis jeg var ansat på Kronen Zeitung, tror jeg, at jeg ville kalde det verdens mindste rettelse af en falsk nyhed.