Mød de falske facebookkrigere fra Indien, Uganda og Køge
FALSKE PROFILER: Altingets chefredaktør opdagede til sin egen overraskelse, at flere af de mistænkte facebook-robotter allerede havde sendt ham en venneanmodning. Måske er du også selv venner med en robot.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørThomas Mbakala, Thakur Shivaji og Alberto Garcias er et usædvanligt trekløver.
Den ene bor i Ugandas hovedstad, Kampala. Den anden i New Delhi i Indien og den tredje i Madrid.
Selv om de således bor på hver deres kontinent, er de venner på Facebook. Men ikke nok med det: De har også alle tre delt hundredvis af opslag om, at Danmark bør droppe FN’s omstridte migrantpagt.
Deres facebooksider har også andre ting tilfælles. Ingen af dem har lagt private billeder op, og ingen dem skriver selv noget i deres mange hundrede facebookopslag; de nøjes med at dele artikler og videoer fra andre. De har også tæt på det maksimalt tilladte antal venner på Facebook, nemlig 5.000. Og så er de alle tre ekstremt aktive. Nogle gange deler de op til 22 opslag på et enkelt minut og mere end 100 inden for en time.
Mænd, der ikke findes
Og det er netop den slags kendetegn, der får to eksperter til at vurdere, at de tre profiler med stor sandsynlighed er robotter. Altså falske profiler, som er skabt og programmeret til at skaffe sig så mange venner som muligt og dele en bestemt type indhold. Det, der i fagsproget kaldes bots.
Meget tyder derfor på, at Thomas Mbakala, Thakur Shivaji og Alberto Garcias har endnu en ting tilfælles, nemlig at de slet ikke findes.
Alle tre profiler er med på den liste med mindst 16 mistænkte bots, Udenrigsministeriet har fundet som led i en screening af åbne facebookprofiler i forhold til debatten om FN’s migrantpagt.
Mine venners ven
Da jeg første gang åbner Thakur Shivajis profil som led i researchen til denne artikel, får jeg en overraskelse. Det viser sig nemlig, at jeg har en ubesvaret venneanmodning fra ham liggende.
Og endnu mere overraskende: Vi har angiveligt allerede 44 fælles venner på Facebook.
Det vil sige, at 44 af mine facebookvenner også må have modtaget en anmodning fra den mystiske mand fra New Delhi – og at de må have accepteret anmodningen.
Derfor er profilen Thakur Shivaji forbundet med en stribe danske medlemmer af Folketinget, chefredaktørerne for Politiken og Zetland samt flere fremtrædende politiske journalister.
Profilen Alberto Garcias har været endnu heldigere: Han har fået forbindelse til 57 af mine facebookvenner, heriblandt overborgmester Frank Jensen, en tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen og en studievært fra Danmarks Radio.
Og profilen Thomas Mbakala fra Uganda har 67 af mine facebookvenner på sin liste, blandt andet en kollega fra Altinget og BT’s chefredaktør, Michael Dyrby.
De tre profiler er alle forbundet med to mere danskklingende profiler, Jesper Olsen fra Køge og Kasper Bagger fra Frederiksberg.
Disse to profiler har alle de samme kendetegn som de tre udenlandske og er også ekstremt aktive med at dele indhold, der er kritisk over for FN’s migrantpagt og generelt over for muslimsk indvandring. Også Jesper Olsen og Kasper Bagger optræder på listen over facebookprofiler, som Udenrigsministeriet mistænker for at være bots.
Altinget har gennem flere dage forsøgt at kontakte de fem mænd via Facebook, men ingen af dem har reageret på vores henvendelser.
Glade for Putin
Dykker man længere ned i de mistænkte profiler, opdager man endnu en ting, de har tilfælles. Nemlig at de alle er forbundet til en næsten endeløs række af facebooksider på den yderste højrefløj, både i Danmark og globalt. De er også forbundet med sites, der hylder USA’s præsident, Donald Trump, Ruslands præsident Putin og tilhængere af et hårdt Brexit, der løsriver Storbritannien helt og aldeles fra EU.
Profilen Jesper Olsen har således et album af billeder med titlen ’Putin is our hero’, hvor den russiske præsident hyldes som en stærk mand, der rydder op.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Både Jesper Olsen og profilen Kasper Bagger er forbundet med en lang række sider, der i mere eller mindre skrappe vendinger advarer mod islams betydning i Europa. Det samme gælder de tre profiler fra Uganda, Indien og Spanien.
Flere af profilerne deler mange opslag fra nationalistiske og anti-islamistiske politikere og organisationer i Danmark, Europa og resten af verden. Forbindelsen består i, at de mistænkte falske profiler har trykket på ’synes godt om’-knappen på disse sider og dermed følger dem.
Og de mistænkte profiler ser ud til at være programmeret til at dele bestemte typer indhold, der især handler om indvandring og om FN’s migrantpagt.
På den måde er der ingen tvivl om, at de fem mænd fra Uganda, Indien, Spanien og Danmark er medlemmer af en gruppe, som meget aktivt forsøger at påvirke meningsdannelsen om indvandring. Spørgsmålet er bare, om de egentlig selv har en holdning til spørgsmålet – eller om de bare er robotter, der er programmeret til at påvirke så mange almindelige mennesker som muligt.
Er det en bot eller et menneske?
Man kan typisk spotte bot-lignende profiler ved at se på profilens aktivitet, anonymitet og profilens deling af andres indhold.
Bots kan noget, mennesker ikke kan: sprede rigtig meget indhold rigtig mange gange. Er der en profil, der eksempelvis deler noget hver time døgnet rundt, er der en stor sandsynlighed for, at profilen er en bot. Derudover kan man spotte bots på deres regelmæssighed: Hvis profilerne eksempelvis deler indhold med meget præcist tidsinterval mellem opslag.
Bots er ofte anonyme. Der vil ofte ikke være særligt mange biografiske oplysninger eller et personligt profilbillede. I de tilfælde, hvor profilen har et billede af et menneske som sit profilbillede, kan man lave ”baglæns søgning” på Google for at se, om billedet er taget fra andre menneskers profiler eller kommer fra en hel anden kontekst.
Automatiserede profiler deler tit andre menneskers indhold frem for at skrive egne vægopslag. Formålet med bots er netop at gøre andre menneskers indhold mere synlig på nettet.
Kilde: Ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, Københavns Universitet