Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt
FALSKE PROFILER: Udenrigsministeriet mistænker ukendte kræfter for at sprede misinformation om FN-pagten om migration ved hjælp af automatiserede robotter på Facebook. Eksperter deler mistanken.
Andreas Krog
RedaktørKristine Korsgaard
RedaktionschefJakob Nielsen
Ansv. chefredaktørI debatten om den omstridte FN-migrationspagt, som underskrives i Marokko mandag, har automatiske robotter efter alt at dømme været med til at sprede misinformation og budskaber imod dansk tilslutning til pagten. Det vurderer Udenrigsministeriet i en intern undersøgelse, erfarer Altinget.
Ifølge Altingets oplysninger har Udenrigsministeriet set "klare indikationer" på, at en række opslag på Facebook har opnået stor spredning via automatiserede profiler. Men det er uklart, om der er tale om en organiseret kampagne, og om der i givet fald står udenlandske kræfter bag.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser selv til den marokkanske by Marrakesh for at underskrive den omdiskuterede FN-pagt. Dansk Folkeparti har krævet Danmark holdt ude af aftalen, fordi den ifølge DF lægger op til at forbedre forholdene for migranter.
Og på sociale medier har der floreret budskaber om, at aftalen åbner for masseindvandring fra Afrika. Regeringens jurister har blankt afvist den påstand. Tilsvarende debatter har fundet sted i en række andre lande, og flere lande har besluttet at undlade at underskrive FN-erklæringen.
I Belgien blev regeringen lørdag sprængt, da koalitionens største parti, det højreorienterede flamske parti N-VA, forlod regeringen i protest mod migrationspagten.
Mindst 16 sider ligner robotter
Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sidste uge, at han sjældent har oplevet så meget misinformation på de sociale medier som den, der har været omkring FN-pagten.
Mistanken om systematisk misinformation kommer, netop som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sidste uge advarede om, at Rusland er parat til at udføre påvirkningskampagner i Danmark med meget kort varsel. FE slog dog også fast, at det endnu ikke havde konstateret store kampagner, der kan spores til Rusland.
I sagen om FN-pagten har Udenrigsministeriet screenet en række af de åbne og offentligt tilgængelige facebooksider, der har spredt budskaber om modstand mod migrationspagten. Og ministeriets konklusion er, at mindst 16 konkrete sider i mistænkelig grad ligner automatiserede robotter.
Meget usædvanlig adfærd
Altinget har haft adgang til et dokument med nogle af de mistænkte facebookprofiler.
To uafhængige eksperter, som har gennemgået fem af profilerne, vurderer overfor Altinget, at der med stor sandsynlighed er tale om robotter, der systematisk deler opslag mod dansk tilslutning til FN-aftalen.
”Alle fem konti udviser tydelig botlignende aktivitet. Denne konklusion baserer jeg først og fremmest på, at de tit poster 8-13 posts indenfor samme minuttal. Disse ’udbrud’ kommer altid fra samme kilde, hvilket kunne betyde, at en bot er sat op til at dele alt seneste indhold herfra. I teorien kunne dette jo godt gøres manuelt, men det mener jeg ikke er mest sandsynligt – og i alle tilfælde er det meget usædvanlig adfærd,” pointerer Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet.
Den 2. december poster fire af de fem profiler tilsammen 47 opslag inden for 12 minutter. En af profilerne poster søndag 9. december 22 opslag inden for ét minut og næsten 100 opslag inden for én time. Heraf flere opslag på dansk om Nye Borgerlige og partiets modstand mod migrationspagten.
Johan Farkas hæfter sig ved, at profilerne blandt andet ikke har lagt billeder op af sig selv, deres børn eller andet, som andre facebookbrugere ofte gør. En af profilerne tilhører angiveligt en indisk mand bosiddende i Indien, men deler alligevel adskillige opslag på dansk. En anden er tilsyneladende en spansk mand bosat i Spanien.
”At alle disse konti på nær én slet ikke har nogen personlige billeder og heller ikke umiddelbart har nogen personlige posts, styrker mistanken om, at disse profiler kunne være sat op med automatiseret deling af indhold (bot-aktivitet, red.) som formål,” forklarer Johan Farkas.
Svært at fastslå
Profilerne har typisk op mod de 5.000 venner på Facebook, som er maksimum for, hvor mange venner én profil kan have. De deler mange opslag om dagen med billeder og tekster mod migrationspagten og andre budskaber imod muslimsk indvandring.
”De er relativt anonyme og laver sjældent andet end at dele andres indhold uden at tilføje personlige kommentarer,” siger ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet.
Han vurderer, at mindst tre af de fem profiler sandsynligvis er bots. Men han understreger også, at det er meget svært at fastslå, om en profil er styret af en robot eller et rigtigt menneske.
”Det er i dag muligt at lave en automatiseret profil, der ser meget menneskelig ud. Og omvendt kan det, der ligner en bot, i princippet være autentisk med et rigtigt menneske bag. Botteknologien er i konstant udvikling,” siger Yevgeniy Golovchenko.
Altinget har kontaktet alle fem profiler uden at have fået respons. Alle fem profiler er venner med adskillige danske politikere, journalister og meningsdannere.
Vil underminere tillid til myndigheder
Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet har ved flere lejligheder advaret om risikoen for, at udenlandske kræfter, ikke mindst Rusland, forsøger at påvirke den politiske debat ved at sprede misinformation. Myndighedernes vurdering er, at formålet ikke nødvendigvis er at fremme en bestemt sag, men i højere grad at bidrage til en polarisering af debatten og at underminere vælgernes tillid til de demokratiske institutioner.
Netop debatten om den nye FN-pagt har været præget af mange teorier om, at danske politikere skulle være i gang med at lempe den danske udlændingepolitik ad bagvejen.
Den store modstand på sociale medier fik lørdag statsministeren til at lægge en længere tale ud på Facebook, hvor han højst usædvanligt måtte forsvare den danske tilslutning til en FN-erklæring.
Hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller Udenrigsministeriet har ønsket at kommentere de konkrete oplysninger i denne artikel.
Altinget bringer mandag en artikel med konkrete oplysninger om fem profiler, der mistænkes for at være falske.
Er det en bot eller et menneske?
Man kan typisk spotte botlignende profiler ved at se på profilens aktivitet, anonymitet og profilens deling af andres indhold.
Bots kan noget, mennesker ikke kan: sprede rigtig meget indhold rigtig mange gange. Er der en profil, der eksempelvis deler noget hver time døgnet rundt, er der en stor sandsynlighed for, at profilen er en bot. Derudover kan man spotte bots på deres regelmæssighed: Hvis profilerne eksempelvis deler indhold med meget præcist tidsinterval mellem opslag.
Bots er ofte anonyme. Der vil ofte ikke være særligt mange biografiske oplysninger eller et personligt profilbillede. I de tilfælde, hvor profilen har et billede af et menneske som sit profilbillede, kan man lave ”baglæns søgning” på Google for at se, om billedet er taget fra andre menneskers profiler eller kommer fra en helt anden kontekst.
Automatiserede profiler deler tit andre menneskers indhold frem for at skrive egne vægopslag. Formålet med bots er netop at gøre andre menneskers indhold mere synlig på nettet.
Kilde: Ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, Københavns Universitet